Efter at have læst Morten Buschmanns debutroman har jeg glædet mig til at læse hans nyudgivelse ‘Sandheden er ikke for os’, den sjette spændingsroman i en serie med undertitlen ‘Indhenter VI‘.
Annie Ernauxs erindringsroman ‘Årene’ er blevet oversat til dansk og har fået strålende anmeldelser. Lyt til en podcast fra DR P1 om hendes liv, karriere og syn på sin samtid…
Annie Ernaux
I Frankrig har den 81årige forfatter fra Normandiet været stjerne i årevis, mens vi i Danmark kun lige er ved at få øjnene op for hendes store kvaliteter.
For nylig udkom erindringsromanen ‘Årene’ i dansk oversættelse til blændende anmeldelser. Bogen kombinerer på elegant vis Annie Ernauxs egen historie med den større franske og internationale samfundshistorie, og den kunne med rette kaldes et stykke ‘sociologisk autofiktion’. ‘Årene’ er oversat af litteraturlektor og -kritiker Lilian Munk Rösing og hendes morBirte Dahlgreen.
Bogmagasinet ‘bog.dk’ (der udgives af et af vores største forlag ‘Lindhardt og Ringhof’ 🙂 ) har lavet en liste over hvad de opfatter som de mest spændende nyudgivelser i 2021
Hvilke romaner skal du læse i 2021?
– Uanset om du er til store romaner, historisk fiktion eller gribende familieportrætter, kan du glæde dig over en perlerække af nyudgivelser i år.
Der er mange spændende nyudgivelser i år…
Årets første 6 måneder byder bl.a. på nyt fra Thomas Korsgaard, Camilla Grebe og Ane Riel – og ikke mindst et par bøger jeg allerede har anbefalet her på bloggen!
Morten Buschmann er forfatter, journalist og tidligere musiker der har skrevet romaner i spionagemiljøet med udgangspunkt i virkelige begivenheder
Jeg læser nu ‘Sandheden er ikke for os’ af Morten Buschmann
Jeg har netop modtaget et anmeldereksemplar af Morten Buschmanns sjette roman og nyudgivelse ‘Sandheden er ikke for os’. Det er en spændingsroman som jeg har store forventninger til.
Buschmann, der er uddannet journalist, har haft job i Forsvarskommandoen og har derfor et inside kendskab til myndighedernes arbejde i forbindelse med eksempelvis nationale kriser. Hans romaner er realistiske og foregår i krydsfeltet mellem centraladministrationen, politiet, politikere, pressen og de kriminelle. Jeg har netop læst hans debutroman ‘Indhenter’ fra 2013 der tager udgangspunkt i Muhammedkrisen og dansk engagement i Iraq og Afghanistan. Her viser han en evne til at skrive et spændende, troværdigt og nervepirrende plot der har givet mig smag på mere…
Dagbladet Politiken bringer i dag en vigtig artikel hvor den dansk-norske litteraturkritiker Susanne Christensen stiller spørgsmålstegn ved anmeldernes rolle i disse år.
Har Knausgård gjort det udfordrende at være anmelder?
Autofiktionen står i centrum: Nogle af de bedste bøger der skrives handler om forfatternes personlige tab og kriser, og forlagene spekulerer i genren. Det er sådan set fair nok, den personlige historie sælger, og de lever af at sælge. Men anmelderne har en forpligtelse til at være kritiske…
Kan en anmelder optræde kritisk når den ene forfatter efter den anden byder på sit livs største tragedie? Skal anmelderen fremelske følelsen fremfor refleksionen? Går anmelderen i virkeligheden et nyliberalistisk ærinde i en tid hvor individet står mere i centrum end nogensinde før?
Nedenfor finder du i twitteropslaget et link til artiklen i Politiken…
Anmelder: Det er ikke nogen nem diskussion, men vi bliver nødt til at tage den https://t.co/cekRMJMsNR
Italienske adelsmænd? Røvere? Skønne kvinder? Middelalderligt kloster? Tapre, unge mænd der ofrer alt for den skønne? Bedrag? Du finder det altsammen i denne roman af Stendhal fra 1839…
Jeg har nu formedelst den honnette sum af 39.50 kr. downloadet – og læst -denne lille roman af Stendhal. Forlaget har gjort et nydeligt arbejde, epub-filen er upåklagelig. Oversættelsen til dansk er fra 1914, men er ikke generende arkaisk i sit udtryk (ud over hvad der er naturligt for en så gammel tekst). Jeg er altså på ingen måde blevet afskrækket fra at bruge dette web-forlags udgivelser.
Når jeg har valgt at læse denne roman, skyldes det ren sentimentalitet. Jeg opgav engang i tidernes morgen som ung franskstuderende Stendhals forfatterskab til eksamen på KU. Jeg havde – lidt ligesom guldaldermalerne – og Stendhal selv – en svaghed for italiensk romantisme, de vilde følelser, drifter og maleriske temperamenter. I dansk litteratur har Christian Winther skrevet en lille “italiensk” novelle ‘Skriftestolen‘ som du kan læse i sin helhed her. Den er fra 1843, og jeg er overbevist om at han har kendt Stendhals italienske historier fra 1500-tallet (‘Chroniques Italiennes’ – som herværende roman (eller store novelle) indgår i, og som er skrevet få år tidligere.)
Da jeg for et par år siden var på Færøerne, mødte jeg denne indbydende og imponerende statue i bygden Mikladalur – der ligger stormomsust og smukt på den afsides nordlige ø Kalsoy med 800 meter høje fjelde og havet som baggrund.
Den imponerende, tre meter høje broncestatue med den spektakulære beliggenhed ved det sydende hav så jeg umiddelbart som symbolet på menneskets kamp med en barsk natur – og især som en besyngelse af kvinden der får tilværelsen til at hænge sammen under vanskelige vilkår. Alene beliggenheden peger på sådan en tolkning…
Imidlertid blev statuen, der er lavet af den færøske billedhuggerHans Pauli Olsen, sat op den 1. august 2014 til minde om sagnet om ‘Sælkvinden’ (‘Kópakonan’). Den står på det sted hvor en sælkvinde – i følge sagnet – for nogle hundrede år siden steg op af havet og op på strandbredden ved Mikladalur.
Siri Hustvedt, der til trods for sit norsk klingende navn anses for en af USA’s bedste nulevende forfattere, har fået genudgivet et af sine hovedværker på dansk.
Hun fik sit gennembrud med romanen ‘Det jeg elskede‘ i 2003. Nu genudgives den som en smuk gavebog der vil klæde enhver bogreol. Et must for alle Hustvedt-fans.
‘Det jeg elskede’ følger to familier – kunstnere og intellektuelle – i New York. Som naboer i et hus i SoHo deler de både store glæde og dyb sorg…
Den har længe ligget og gloet på mig på reolen, den lysende gule, mægtige mursten… Særlig i solskin gjorde den opmærksom på sig selv…. – Åh, jeg måtte snart gå ombord i de 700 sider… – men udsatte det endnu engang…. 🙂
Nu er jeg blevet færdig med dette imponerende og digre værk. Vildt fabulerende og voldsom historieskrivning om en skipperby og om dens beboere gennem 100 år…