
Originaltitel: ‘The Hare with the Amber eyes’ (2010)
Dansk udgave: ‘Haren med de ravgule Øjne’ (2011)
©: Forlaget Hr Ferdinand
Oversættelse: Jesper Klint Kistorp og Ole Thorslund Andersen
Edmund de Waals bog er en biografi der ikke ligner ikke noget andet jeg har læst. De Waal er en kendt britisk keramiker der går på sporet af sin jødiske fortid og gennem et minutiøst forarbejde afdækker sin families historie gennem mere end 100 år.
Og der er ikke tale om en hvilken som helst familie. Ephrussi-slægten var et bank-dynasti med store formuer og palæer og berømte kunst- og bogsamlinger. Forfatteren følger sine forfædre ud i verden fra Odessa til Paris og Wien og kommer også helt til Tokyo. Nogle omkom i gaskamrene, andre kom til USA og England. Forfatteren træder ind i de rum hvor de har levet, og jeg elsker at være med fordi han i enestående grad får disse mennesker til at leve…
Hans forfædre tjente enorme summer på korn i Odessa i Ukraine og tog disse midler med til Vesteuropa hvor de opbyggede gigantiske handelsimperier og stod for en stor del af bankvæsenet. Disse penge fik afgørende indflydelse på det økonomiske liv i lande som Frankrig og Østrig-Ungarn, men dannede også baggrund for en udbredt antisemitisme
Formuerne gik til i nazisternes jødeforfølgelser, og det eneste Edmund de Waal har arvet fra sine forfædre er en samling japanske “netsuker”: små, finurlige, japanske figurer der kom på mode i Europa under ‘japonismen’, indflydelsen fra japansk kunst i Vesteuropa der var stærk i slutningen af 1800-årene.
De Waal læser tonsvis af gamle breve, pløjer familiealbums, regnskabsbøger fra virksomheder og banker. Han rejser til Paris, Wien og Tokyo, betragter familiens gamle ejendomme, og et mirakel sker: for øjnene af læserne vokser på forunderlig vis et tredimensionalt billede frem: forfædre, huse og byer vækkes til live, og den smukkeste fiktion opstår: Vi præsenteres for et bud på hvordan disse menneskers tilværelse kunne have formet sig.. Vi ser individer, huse, byer – på godt og ondt mennesker i samspil og modspil. Det er spændende og underholdende, men samtidig lærer vi en del om vores egen europæiske historie.
Således handler første del af bogen om den del af familien der slår sig ned i Paris hvor vi får et indgående billede af borgerskabets kultur og selskabsliv i begyndelsen af det 20. århundrede. Vi hører om familieinteresser og konflikter, kunst, elskerinder… Vi forstår at nogle af familiens medlemmer hellere vil befatte sig med kunst end med handel og bankvæsen, at de bliver samlere af kunst og omgås tidens skønånder. Vi bliver præsenteret for forfatteren Marcel Proust og kritikeren Edmond de Goncourt. Vi hører politisk om ‘Dreyfus-affæren‘ og fransk antisemitisme. Familien bygger kæmpe ejendomme og investerer i tidens kunstretninger som feks impressionismen . Her møder vi bla malerne Degas og Renoir – der begge må vi forstå er ret antisemitiske..
Et senere afsnit foregår i Wien hvor familien fører sig frem med bombastisk arkitektur centralt i byen: en arkitektur som måske egner mere til at imponere end til at leve i. Vi lever med i de enkelte familiemedlemmers vilkår, muligheder og – efterhånden – begrænsninger. Også her bliver vi præsenteret for antisemitisme. Wien er ikke noget rart sted i 1930’erne.
Beskrivelserne knytter fint an til den foruroligende og fremragende roman af den østrigske forfatter Maria Lazar ‘Mirakel Spektakel’ som netop handler om social – og medfølgende kulturel – forarmelse og snigende nazificering. En bog jeg har anmeldt i et andet opslag.
Op til “Anschluss” kommer familien for sent ud af byen og deres værdier bliver beslaglagt og overtaget af nazisterne mod behørig kvittering (!). Wiens udvikling i 30’erne giver bogen et levende og skræmmende indblik i. Fra hovedstad i et kejserrige til indlemmelse i Nazityskland!
Inden netsukerne lander i England hvortil en del af familien er kommet efter 2. Verdenskrig, opholder de sig en del år i Tokyo. Her får vi et et levende indtryk af livet i byen efter 1945. Byen blev totalt udraderet under krigen som Berlin – og langsomt genopbygget bla med amerikansk økonomisk bistand. Det er herfra forfatteren arver netsukerne fra en barnløs onkel.
For mig som læser har det været fascinerende at følge med på denne vandring i centraleuropæisk historie og kultur: eksotisk japonisme, empire og nyklassicisme, ekstravagant kunst, marmorpalæer, Paris, Wien og familiemedlemmer som optræder i romaner af Proust og Hoffmannstahl og på et maleri af Renoir, og som også plejede omgang med andre store kunstnere som Degas og Monet..
Så hvis du interesserer dig for europæisk og jødisk historie og slægtshistorie, for Europas gamle kulturbyer og malerkunst, litteratur, arkitektur i næsten 150 år, er denne bog dejlig læsning!

Forlagsbeskrivelse
I ‘Haren med de ravgule øjne‘ bruges 264 bittesmå, udskårne, japanske figurer – såkaldte netsuker – til at fortælle en usædvanlig og skæbnesvanger historie om den jødiske Ephrussi-familie, som levede et turbulent liv i Paris og Wien fra slutningen af 1800-tallet og frem gennem Anden Verdenskrig.
Ephrussi-familien stammer fra Odessa, den jødiske by ved Sortehavet. Det var en af Europas rigeste og mest magtfulde familier. De ejede banker, rederier, store ejendomme og kontrollerede distribution og salg af korn i hele Europa.
Bogen begynder i Japan, hvor De Waal arver en usædvanlig smuk samling af netsuker af sin onkel. Samlingen har fulgt familien i mere end et århundrede.
De Waal beslutter sig for at tage af sted på en mission med det formål efterforske og afdække historien bag de små netsuke-figurer og dermed også historien bag sin egen slægt.
Romanen vandt den prestigefulde COSTA AWARD 2011.
Haren med de ravgule øjne er Edmund de Waals debutroman. Han er en af verdens mest kendte keramikere.