Boganbefaling: ‘Sort Hjerte’ af Silvia Avallone

En roman om skyld, kærlighed og spørgsmålet om hvem vi egentlig er…

Sidetal: 424
Udgivelsesdato: 18-08-2025
ISBN13: 9788727225739
Originaltitel: Cuore nero
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Så har jeg midt i min ferie på Øland fået skrevet en anbefaling af en rigtig god bog… 🙂

Jeg har i den senere tid læst og omtalt flere italienske bøger der på hver deres måde har rørt mig… Silvia Avallones ‘Sort hjerte‘ er også en roman der greb mig med sin historie og blev ved med at blive hængende…

Den 30-årige Emilia har valgt at vende sit gamle liv ryggen og slå sig ned i en næsten forladt landsby i bjergene. Hun vil leve alene og langt væk fra andre mennesker. Det står hurtigt klart at der er en grund til hendes valg. Hun bærer på noget hun ikke kan flygte fra. Avallone fortæller os ikke hvad. Jeg blev nysgerrig og fik lyst til at læse videre. Jeg ville forstå Emilia. Hvem var hun egentlig? Og ville mit syn på hende ændre sig når hele historien kom frem?

Fortsæt med at læse “Boganbefaling: ‘Sort Hjerte’ af Silvia Avallone”

Boganbefaling: ‘Se dig ikke tilbage’ af Karin Fossum

Krimi: Når den psykologiske dybde og de skæve eksistenser overstråler selve opklaringen…

Forfatter: Karin Fossum
Serie: Konrad Sejer
Forlag: Gyldendal Stereo
Udgivelsesdato: 17. juni 2022
ISBN: 978870237539
Sider: 299

Jeg kendte ikke norske Karin Fossum før ‘Se dig ikke tilbage’. Det viste sig at være en fremragende psykologisk kriminalroman med blik for forbrydelsens mange sider og stor forståelse for mennesker der på forskellig vis befinder sig på kanten. Og så er den bestemt ikke for tøsedrenge og andre sarte sjæle 😱😊

Fortsæt med at læse “Boganbefaling: ‘Se dig ikke tilbage’ af Karin Fossum”

Boganmeldelse: ‘Du kan aldrig være sikker’ af Morten Buschmann

En spændingsroman hvor viden, humor og spænding kæmper om pladsen

Forlag: Forlaget mellemgaard
Sidetal:354
Udgivelsesdato: 19-05-2026
ISBN13: 9788776501587

Rating: 4 out of 5.

Jeg har modtaget et anmeldereksemplar fra Morten Buschmann. Før læsningen stillede jeg forfatteren nogle spørgsmål om arbejdet med bogen. Dem besvarede han velvilligt. Anmeldelsen bygger alene på min egen læseoplevelse.

Morten Buschmann er en ukonventionel spændingsforfatter med et tydeligt særkende. Han har en baggrund som journalist, komiker og dramatiker. Du kan aldrig være sikker er ottende bind i Indhenter-serien hvor vi igen følger efterretningsfolkene Lucas og – især – Annesofie. Romanen kan læses selvstændigt selv om den bygger videre på begivenheder fra de tidligere bøger.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Du kan aldrig være sikker’ af Morten Buschmann”

Boganmeldelse: ‘Altid ved din side’ af Marie Vareille

En stærk fortælling om at bryde den voldelige sociale arv…

Sidetal: 368
Udgivelsesdato: 02-06-2026
ISBN13: 9788702439571
Originaltitel: La dernière allumette
Forlag: Cicero

Rating: 5 out of 5.

Jeg har ikke læst noget af Marie Vareille tidligere, men hun har et stort publikum bag sig i Frankrig. Nu er hun for første gang oversat til dansk med en roman der er varmt anbefalet af selveste Valérie Perrin. Det har været en fornøjelse at læse bogen. Den er let at gå til, og jeg synes personerne er beskrevet med en psykologisk dybde og en kvalitet der hæver den højt over gennemsnittet.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Altid ved din side’ af Marie Vareille”

Boganmeldelse: ‘Jeg er ikke Catherine’ af Mich Vraa

Mich Vraa vil befri Ernest Hemingways muse fra hans skygge, men det prisværdige projekt og den gode underholdning finder aldrig rigtigt hinanden…

Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 448
Udgivelsesdato: 04-06-2026
ISBN13: 9788727202174

Rating: 3.5 out of 5.

Den amerikanske forfatter Ernest Hemingway er verdensberømt for sine romaner og ikke mindst for sin rå, maskuline stil og sit myteomspundne liv. Hans store gennembrudsroman er krigsromanen ‘Farvel til våbnene‘ fra 1929 som bygger på hans egne oplevelser som såret ambulancesoldat under Første Verdenskrig hvor han forelskede sig i sygeplejersken Agnes von Kurowsky.

I sin nye historiske roman ‘Jeg er ikke Catherine‘ forsøger Mich Vraa at trække den virkelige Agnes ud af Hemingways skygge. I hans berømte bog blev hun låst fast som den tragiske og selvopofrende muse Catherine Barkley, men Vraa vil give den virkelige kvinde hendes egen stemme, så hun fremstår som et selvstændigt menneske. Intellektuelt bakker jeg fuldstændig op om projektet. Det er aktuelt og prisværdigt at flytte fokus fra en mandsdomineret fortælling til historiens oversete kvinder. Alligevel efterlader bogen mig med en vis ambivalens fordi den gode intention ikke forplanter sig til selve læseoplevelsen.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Jeg er ikke Catherine’ af Mich Vraa”

Boganmeldelse: ‘Røde Port’ af Nana Holm

Gav et kollektivs frie 1980’er-idealer tidens voksne vinger? – og efterlod de en generation af børn med usynlige ar…?

Forfatter: Nanna Holm
Forlag: Gutkind
Udgivelsesdato: 15/04/2026
Sidetal: 530
ISBN-13: 9788743412724

Rating: 4 out of 5.

Nanna Holms debutroman ‘Røde Port‘ er en klog og undertiden barsk fortælling om en opvækst i en periode som mange af os kan huske. Jeg levede mig med det samme ind i tekstens univers der skiftevis følger de tre barndomsvenner Gry, Mona og Aske i barndommen og i deres voksne liv hvor fortiden trækker dybe spor…

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Røde Port’ af Nana Holm”

Boganmeldelse: ‘Ude for uden’ af Niels Krause-Kjær

En roman om en livsform i opbrud – og de spor det sætter i mennesker…

Sidetal: 286
Udgivelsesdato: 27-08-2025
ISBN13: 9788727186139
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Rating: 4 out of 5.

Som bybo må jeg nok indrømme at jeg sjældent tænker over hvad omstillingen af dansk landbrug efter Anden Verdenskrig har betydet for de mennesker der levede derude… 🙂

Niels Krause-Kjær er selv opvokset på en gård, og romanen, der indeholder selvbiografiske træk, viser hvad de store omstillinger egentlig har kostet på det personlige plan – ikke blot med hensyn til arbejdet, men også hvad angår selvforståelse og værdier…

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Ude for uden’ af Niels Krause-Kjær”

Boganmeldelse: ‘Oliva Denaro’ af Viola Ardone

Når traditionens spændetrøje møder en stille, insisterende vrede…

Sidetal: 350
Udgivelsesdato: 27-03-2024
ISBN13: 9788772392066
Originaltitel: Oliva Denaro
Forlag: Alpha Forlag

Rating: 4.5 out of 5.

Efter for nylig at have skrevet om Roberta RecchiasResten af livet‘, har jeg fået lyst til at fortsætte min læserejse i det italienske… 🙂

Viola ArdonesOliva Denaro‘ er mit første møde med forfatteren – og ét der gør indtryk. Romanen åbner et vindue til 1960’ernes Sicilien: et fattigt, traditionsbundet bondesamfund hvor arrangerede ægteskaber er normen, og hvor kvinders liv i vid udstrækning formes af slægtens ære.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Oliva Denaro’ af Viola Ardone”

Boganmeldelse: ‘Resten af livet’ af Roberta Recchia

En slægtsroman om tre generationer, om svigt, skiftende værdier og spirende håb i et Italien i opbrud fra 1950’erne til 1980’erne

Sidetal: 300
Udgivelsesdato: 16-03-2026
ISBN13: 9788773393000
Forlag: Grønningen 1

Rating: 4.5 out of 5.

Det er længe siden jeg har læst italiensk litteratur som jeg tidligere har været ret fascineret af. Men nu har jeg netop lagt Roberta Recchias helt nye debutroman ‘Tutta la vita che resta’/ ‘Resten af livet‘ fra mig… – og den  bog har været en fornøjelse… 🙂

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Resten af livet’ af Roberta Recchia”

Boganmeldelse: ‘At være hvad vi er’ af Anne-Kirsten Brønserud

En gribende slægtsrejse gennem 80’ernes opbrud, idealisme og personlige ofre…

Forlag: Forlaget Forfatterskabet.dk
Sidetal: 540
Udgivelsesdato: 15-04-2026
ISBN13: 9788785351739

Rating: 4.5 out of 5.

Anmeldereksemplar af ‘At være hvad vi er‘ modtaget fra forlaget

Hvordan danner man sin personlighed som ungt menneske i et årti hvor alle faste holdepunkter skrider?

Det spørgsmål er det centrale omdrejningspunkt i Anne-Kirsten Brønseruds tredje bind i slægtshistorien, ”At være hvad vi er”. Bogen fører os direkte ind i 1980’ernes komplekse virkelighed, en tidsboble, der på imponerende vis genskabes for vores øjne som noget der kan mærkes helt inde i kroppen. Jeg har ikke læst de to første bind, men føler mig alligevel straks hjemme i universet…

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘At være hvad vi er’ af Anne-Kirsten Brønserud”