
Der er hun så, Annisette, for fulde huse på Kulturværftets store scene, en kold aften i februar. Den lille kvinde med den enorme, sælsomme stemme og den store personlighed. Nu 74 år gammel hopper hun stadig på bare tæer rundt som en duracell-kanin, lægger sig på gulvet, springer op, fylder hele rummet og bruger sig selv helt til kanten… Slidt? jeg synes det ikke. Er stemmen lidt mere hæs? Måske, jeg synes ikke det gør noget, det er en del af hende…
Fortsæt med at læse “En tur ned ad Memory Lane…”