Da jeg for et par år siden var på Færøerne, mødte jeg denne indbydende og imponerende statue i bygden Mikladalur – der ligger stormomsust og smukt på den afsides nordlige ø Kalsoy med 800 meter høje fjelde og havet som baggrund.
Den imponerende, tre meter høje broncestatue med den spektakulære beliggenhed ved det sydende hav så jeg umiddelbart som symbolet på menneskets kamp med en barsk natur – og især som en besyngelse af kvinden der får tilværelsen til at hænge sammen under vanskelige vilkår. Alene beliggenheden peger på sådan en tolkning…
Imidlertid blev statuen, der er lavet af den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen, sat op den 1. august 2014 til minde om sagnet om ‘Sælkvinden’ (‘Kópakonan’). Den står på det sted hvor en sælkvinde – i følge sagnet – for nogle hundrede år siden steg op af havet og op på strandbredden ved Mikladalur.
Senere så jeg på turistkontoret i Klaksvig at der er skrevet en smuk bog om sagnet om sælkvinden, og den købte jeg.
Enna Garðshorn Mikkelsen: Sælkvinden – en sælsom fortælling
Bogen indeholder sagnet med smukke illustrationer af billedkunstneren Elsa Heinesen – fulgt af et efterskrift der sætter sagnet i relation til mundtlig fortælletradition verden over.
Udgivet på det færøske forlag
sprotin.fo
2015
Bogen er trykt på tykt, lækkert papir, og skriftbilledet er særdeles elegant og overskueligt…
Det er hyggelig læsning, og som med eventyr er der en ladeport åben for fortolkninger.
I efterskriftet viser forfatteren forskellige versioner af sagnet og trækker paralleller til tilsvarende vandrehistorier og sagn over hele verden. Efterskriftet virker som videnskabelig artikel med en del fagudtryk og fyldig dokumentation i form af et væld af fodnoter.
Fortidens myter og mundtlige fortælletradition med de overnaturlige elementer som centralt omdrejningspunkt udsprang af folks behov for adspredelse, men også af angst for det uforståelige eller uforklarlige. Tilhørerne troede på det overnaturlige, og vandrehistorierne tjente som en slags lynafledere for denne angst.
På de sidste sider i efterskriftet kommer forfatteren ind på – og kommer med eksempler på – at også nutidens mennesker har behov for vandrehistorier – omend de næppe længere tror på overnaturlige væsener…
Måske skal vor tids konspirationsteorier ses i det samme lys? 🙂
Forlagsbeskrivelse
Historien om sælkvinden fortæller os om folks forestillinger nogle hundrede år tilbage i et gammelt fisker- og bondesamfund.
Historien kan imidlertid løsrives fra sin placering i denne historiske sammenhæng og knyttes til nutidige almene menneskelige erfaringer. »Sælkvinden« fører os ind i betydningsrum der vedrører begær, kærlighed, at være anderledes, at være nødt til at skabe en ny identitet, sorg og savn, tilgivelse og straf. Herudover formidler sælkvindesagnet mange forskellige meninger og betydninger for os i dag, ligesom det nok også har gjort for mennesker i 1800-tallet, dengang sagnet blev skriftligt optegnet.Bogen findes på færøsk, dansk og engelsk.
Bonusinfo:
I denne kortfilm bliver ‘Sælkvindens‘ (‘Kópakonans’) historie fortalt (på færøsk og tekstet på dansk) i billeder:
Peters Verden... 