Bogomtale: Michael Katz Krefeld: ‘Bødlernes Daggry’

Michael Katz Krefeld udtaler om sin nyeste roman ‘Bødlernes daggry’ og om sin hovedperson drabschefen Cecilie Mars: ”Verden har brug for flere kvindelige antihelte”…

Kan forudbestilles
Udgivelsesdato: 10-03-2023
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 408

Michael Katz Krefeld er en af mine yndlingskrimiforfattere. Ikke mindst når det gælder ‘københavnerkrimien’. Jeg har tidligere anbefalet romanen ‘Skytsengel’ med detektiven Ravn som omdrejningspunkt.

Denne gang gælder det hans nyeste krimi ‘Bødlernes Daggry’ med den kvindelige drabschef Cecilie Mars i centrum som allerede nu kan forudbestilles, og som udkommer 10. marts.

Fortsæt med at læse “Bogomtale: Michael Katz Krefeld: ‘Bødlernes Daggry’”

Boganbefaling: ‘Den svovlgule himmel’ af Kjell Westö

‘Den svovlgule himmel’ er en generations- og samtidsroman fra øverste hylde. Du kan ved læsningen næsten ikke undgå at blive en del af den familie du læser om…



Originaltitel: Den svavelgula himlen
Originalsprog: Svensk
Forlag: Batzer & Co. Roskilde Bogcafé
ISBN-13: 9788793209459
Første udgivelsesår: 2017
Oversætter: Jesper Klint Kistorp
Sideantal: 528

Læsere af min blog vil vide at jeg er en stor beundrer af Kjell Westö. Hans roman ‘Tritonus’som jeg har anmeldt her – er en af de bøger jeg ville have med på den berømte øde ø.

Fortsæt med at læse “Boganbefaling: ‘Den svovlgule himmel’ af Kjell Westö”

Boganmeldelse: ‘Fra i nat sover jeg på taget’ af Jens Christian Grøndahl

Grøndahl har skrevet en ny, dramatisk roman om kærlighed, ensomhed og længsel. Samtidig undlader han sin vane tro ikke at forholde sig til tidsånden…

Forfatter: Jens Christian Grøndahl
Forlag: Gyldendal
ISBN 13: 9788702358643
Udgivelsesdato: 15-09-2022
Sidetal: 233

Rating: 4.5 out of 5.

Denne helt nyudgivne roman er en ren fornøjelse at læse. Grøndahl har meget på hjerte, laver fine miljøskildringer og ikke mindst stærke persontegninger som får mig til at føle mig hjemme i tekstens univers. Jeg genkender fænomener og situationer fra mit eget liv, føler med personerne og deres skæbne. Fortælleren, en ældre mand, får en diagnose der giver ham ret kort tid tilbage at leve i. Hans kone forlader ham, men han møder ved et tilfælde sin store ungdomskærlighed, et møde der giver ham anledning til at tænke tilbage på sit liv. Melankolsk, måske, men skarptseende og reflekterende, undertiden morsomt – og alt andet end kedeligt…

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Fra i nat sover jeg på taget’ af Jens Christian Grøndahl”

Bogomtaler: Forslag til julegaver 2022…

Flere af de store forlag har på deres hjemmesider lavet forslag til bogjulegaver i forskellige genrer. F.eks. Lindhardt og Ringhof…

Det er som bekendt snart jul. Derfor har ‘Bogmagasinet bog.dk‘, der er forlaget Lindhardt og Ringhofs webblog, en række forslag til gaver (bøger der er udgivet på forlaget, forstås).

Det er en spændende samling. Flere af bøgerne har jeg allerede omtalt eller anmeldt i tidligere opslag, andre står på min læseliste…

Fortsæt med at læse “Bogomtaler: Forslag til julegaver 2022…”

Boganmeldelse: ‘Le gang des rêves’ af Luca Di Fulvio

Er du til fabulerende historiske romaner..? er du til voldsomme italienske følelser…? er du til kærlighedsromaner…? Til spænding..?

Er du ikke bange for at læse på engelsk, tysk eller fransk…?

så bliver du belønnet med en storslået oplevelse der virkelig får dit nervesystem til at skvulpe…

Titel: Le gang des rêves
Forlag: Slatkine & Cie
ISBN: 2889440060
 ISBN13: 9782889440061
Udgivelsesår: 2016
864 sider
Original titel: La gang dei sogni

Rating: 4 out of 5.

Jeg har ikke læst ret meget italiensk litteratur, men har tit haft lyst til det… – er nok lidt offer for stereotyperne, forestiller mig mennesker der tager chancer med deres liv, mennesker der lever deres følelser fuldt ud, de stærke farver og dufte… Lad mig sige allerede her: jeg blev ikke skuffet over læsningen…

En dag faldt jeg over en fremragende anmeldelse af denne roman. Lysten var der, nu skulle det være. Bogen er læst på fransk, men den er også oversat til engelsk og tysk og tilgængelig på alle tre sprog hos Amazon for omkring 9 euros for en epub-udgave. Fås også som pocket book til rimelig pris. Se link længere nede…

‘Le gang des rêves’ er en realistisk, historisk roman om det barske liv blandt immigranter på bunden i New Yorks fattigkvarterer i begyndelsen af 1900-tallet… Den er historien om en tabt barndom, om social opstigen på trods…men er også en meget smuk, gribende og grum kærlighedshistorie.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Le gang des rêves’ af Luca Di Fulvio”

Bognyt: ‘Langt og langsomt fald’ af Sylvie Bocqui

Ny sanselig kortroman af franske Sylvie Bocqui udkommer nu på dansk…

1. udgave / 96 s. / ISBN: 978-87-93316-26-3

Det lille forlag ‘Etcetera’, der har specialiseret sig i udgivelser af fransk samtidslitteratur, udgiver 1.11 denne kortroman som er oversat til dansk af Hans Peter Lund. Prisen bliver 199 kr.

Fortsæt med at læse “Bognyt: ‘Langt og langsomt fald’ af Sylvie Bocqui”

Bognyt: Miguel Bonnefoy: ‘Arven’

Er du til sydamerikansk litteratur, til Isabel Allende, til Garcia Marquez, til familiekrøniker, til historiske romaner, er der spændende nyt her. Denne roman har det hele – og så på under 200 sider…

Miguel Bonnefoy: ”Arven”, Forlaget Bobo, 192 sider, på dansk ved Nils Schultz Ravneberg, udkom oktober 2022.

Det er så herligt når små forlag tør binde an med at oversætte og udgive ny udenlandsk litteratur. Her er der tale om ‘Den Franske Bogcafes’ forlag ‘Forlaget Bobo’, som absolut er værd at holde godt øje med.

Miguel Bonnefoy er en ung forfatter der allerede har vundet flere priser i Frankrig. ‘Arven‘ Har således vundet de franske boghandleres pris i 2021.

Fortsæt med at læse “Bognyt: Miguel Bonnefoy: ‘Arven’”

Boganmeldelse: Hélène Berr – Dagbog 1942-1944

Kunne vi dog bare lære af historien…!

Titel: Dagbog 1942-1944. Hélène Berr, et konfiskeret liv
Forfatter: Hélène Berr
Bidrag: af Mariette Job ; forord af Patrick Modiano 
Oversættelse: Hans Peter Lund
Forlag: Per Kofod
Udgivelsesår: 2008
294 sider
Originaltitel: Journal (fransk)
ISBN: 9788791654800
Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan findes brugt flere steder på Nettet

Rating: 4.5 out of 5.

For nylig mødte denne bog mig uden for en villa i Hellebæk. Sammen med andre bad den om at få et nyt liv, var til gratis afhentning. Bogen virkede som ny, som var den ikke læst. Hvor er jeg glad for jeg tog den…

Her er tale om en ung fransk-jødisk piges dagbog fra 1942 til 1944 i Paris. Den blev udgivet i Frankrig i 2008 og oversat til dansk samme år. Bogen indeholder forord af den kendte franske forfatter Patrick Modiano og efterskrift af Hélènes nièce Mariette Job. Inden sin deportation til Auschwitz gav hun dagbogen til sin forlovede Jean Morawiecki, og den er mere end et halvt århundrede i privat besiddelse. Hélène dør i Bergen-Belsen i april 1945, få dage før befrielsen.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: Hélène Berr – Dagbog 1942-1944”

Bogomtale: ‘Rampen’ af Jesper Stein

Nærgående autofiktion om forfatteren og hans forsøg på at forsone sig med forældrene, deres skilsmisse og svigt – og ikke mindst ham selv…

Udgivelsesdato: 12-11-2020
ISBN13: 9788740052343
Forlag: Politikens Forlag
Forfatter: Jesper Stein

Hvad sker der med en gymnasieelev i et akademisk og velfungerende hjem når forældrene efter 29 års ægteskab skal skilles? Hvordan skal drengen skabe sin egen identitet når faderen flytter fra villaen med en ung kvinde, og moderen samtidig i sorg fuldstændig går i hundene og fyldes af håbløshed, bitterhed, selvmedlidenhed og selvdestruktion..?

Fortsæt med at læse “Bogomtale: ‘Rampen’ af Jesper Stein”

Filmnyt: Filmatiseringen af bestselleren ‘Hvor Flodkrebsene Synger’ er lige på trapperne…

Drama for alle pengene: Den længe ventede filmatisering af Delia Owens roman ‘Hvor Flodkrebsene Synger’ kommer i danske biografer til september…

Daisy Edgar-Jones, som mange sikkert vil huske for hendes hovedrolle i serien efter Sally Rooneys roman ‘Normale Mennesker’, spiller hovedrollen som Kya…

Delia Owens debutroman ‘Hvor Flodkrebsene Synger’ blev en bestseller over hele verden da den udkom i 2019. Jeg læste den sidste år og faldt aldeles for naturuniverset i North Carolinas sumpe med dens mennesker, dyr, planter, lys, vejr….

Bogens sanselighed talte direkte til mig, jeg var der selv, og samtidig fortalte romanen en spændende kriminalhistorie Læs min meget positive anmeldelse her….

Fortsæt med at læse “Filmnyt: Filmatiseringen af bestselleren ‘Hvor Flodkrebsene Synger’ er lige på trapperne…”
%d bloggers like this: