Boganmeldelse: ‘Ude for uden’ af Niels Krause-Kjær

---

Som bybo må jeg nok indrømme at jeg sjældent tænker over hvad omstillingen af dansk landbrug efter Anden Verdenskrig har betydet for de mennesker der levede derude… 🙂

Niels Krause-Kjær er selv opvokset på en gård, og romanen, der indeholder selvbiografiske træk, viser hvad de store omstillinger egentlig har kostet på det personlige plan – ikke blot med hensyn til arbejdet, men også hvad angår selvforståelse og værdier…

Vi følger landmanden Erik, hans kone Lisbeth og deres søn Svend gennem to generationer fra efterkrigstiden og frem. Erik og Lisbeth bruger et helt liv på at bygge gården op – som arbejde, som identitet, som fremtid. For den landbrugsuddannede Svend er det en selvfølge at han en dag skal føre den videre. Men da gården i stedet sælges, forsvinder fundamentet under hans fremtid med ét.

Denne begivenhed bliver starten på en rodløs tilværelse med en følelse af ikke at høre til nogen steder. Udviklingen skildres ikke som en dramatisk deroute, men som en stille bevægelse væk fra noget der engang var givet. I bogens nutid er han fraskilt folketingsmedlem i København, og da Ekstra Bladet truer med at ødelægge hans karriere, søger han tilbage til hjemegnen i Jylland sammen med sin datter i et forsøg på at forstå sig selv og få hold på sin tilværelse . Her finder han den gamle vandrebog som faderen gennem et halvt århundrede delte med tre kammerater fra Rødding Højskole. Mødet med bogen og dens hemmeligheder bliver en smertefuld konfrontation med den kultur han ellers har måttet vende ryggen.

For forældrene hænger tilværelsen på godt og ondt fuldstændig sammen med gården og arbejdet. De er stolte af at bygge noget op sammen trods mange hindringer, men bogen viser også at der er store udfordringer. Især Lisbeth og de andre kvinder bærer på meget af det usagte – det daglige slid, pligten og alt det man bare må affinde sig med. Under overfladen ligger en tavshed og nogle dybe sår der rækker direkte videre til næste generation.

Lyt til interview med Krause-Kjær om romanen. Se nederst…

Det slog mig hvor letlæselig bogen er. Den er præget af en del dialog, og begivenhederne udfolder sig uden store kommentarer, så det usagte bliver tydeligt. Denne afmålte stil understøttes af fortællingens struktur der glider rytmisk mellem skildringen af Eriks og Lisbeths tilværelse på gården og i lokalsamfundet, faderens gamle betroelser i vandrebogen og Svends pressede nutid. Det giver en stærk fornemmelse af hvor meget der er rykket på få årtier. Det, der før var givet, er pludselig noget man må forholde sig til på ny.

I dag handler debatten om landbruget jo mest om klima, miljø og struktur. Men midt i alle reformerne overser vi let de personlige livsforløb og omkostninger…

Det er netop denne insisteren på det levede liv der har gjort ‘Ude for uden‘ til en stærk læseoplevelse for mig.

---

Forlagets præsentation

Vinder af De Gyldne Laurbær 2025

Erik drømmer om at erobre verden. Om at få en bid af det forjættede Ude for uden. Han og hans generation var for unge til at spille en rolle i modstandsbevægelsen, men som landmænd skal de nu redde Danmark i de moderne tider, der venter efter Anden Verdenskrig. Erik bliver gift med Lisbet og køber et lille landbrug med solide jorde. Gennem tørke, tragedie, op- og nedture bliver Erik og Lisbet førstehåndsvidner til, at den eneste kultur og livsform, de for alvor kender, forsvinder for øjnene af dem. Fra at være helte, bliver de skurke.

Erik betror sig gennem et halvt århundrede til tre kammerater i en vandrebog, de etablerede, da de som 19-årige mødtes på Rødding højskole. Flere år efter Eriks død finder hans søn Svend bogen. Han er i dag skilt, bor i København, er folketingsmedlem og forfølges af Ekstra Bladet, der har opsnuset en historie, som kan ødelægge hans politiske karriere. Med bogen i hånden bliver rejsen tilbage til hjemegnen et smertefuldt møde med et liv og en kultur, han vendte ryggen. Samtidig gemmer vandrebogen på hemmeligheder, der i sidste ende får afgørende betydning ham selv.