Boganmeldelse: ‘Jeg er ikke Catherine’ af Mich Vraa

---

Den amerikanske forfatter Ernest Hemingway er verdensberømt for sine romaner og ikke mindst for sin rå, maskuline stil og sit myteomspundne liv. Hans store gennembrudsroman er krigsromanen ‘Farvel til våbnene‘ fra 1929 som bygger på hans egne oplevelser som såret ambulancesoldat under Første Verdenskrig hvor han forelskede sig i sygeplejersken Agnes von Kurowsky.

I sin nye historiske roman ‘Jeg er ikke Catherine‘ forsøger Mich Vraa at trække den virkelige Agnes ud af Hemingways skygge. I hans berømte bog blev hun låst fast som den tragiske og selvopofrende muse Catherine Barkley, men Vraa vil give den virkelige kvinde hendes egen stemme, så hun fremstår som et selvstændigt menneske. Intellektuelt bakker jeg fuldstændig op om projektet. Det er aktuelt og prisværdigt at flytte fokus fra en mandsdomineret fortælling til historiens oversete kvinder. Alligevel efterlader bogen mig med en vis ambivalens fordi den gode intention ikke forplanter sig til selve læseoplevelsen.

Vraa er som altid behagelig at læse, han skriver let og flydende, og hans miljøskildringer er overbevisende – ikke mindst i de levende scener fra Cuba. Men jeg synes fortællingen mangler intensitet. Her på bloggen har jeg anmeldt flere af Vraas romaner som jeg har været særdeles glad for, men denne gang fanger historien mig ikke rigtigt. Det skyldes blandt andet at mødet med den ældre Hemingway foregår på afstand – bla gennem pressens dækning, og jeg savner nærvær…

Senere i livet opholder Agnes sig i Key West. Her oplever hun hvordan lokalbefolkningens sladder og omverdenens nysgerrighed reducerer hendes eget liv til blot at være et efterskrift til en berømt mands historie. Man har som læser fuld sympati for hendes frustration over denne reaktion fra offentligheden, men selve ubehaget ved at se sit eget liv forvandlet til en andens berømte roman har jeg svært ved for alvor at mærke.

Den manglende dramatiske spænding hænger sammen med at konflikten føles mere tænkt end ægte. Kontrasten mellem Agnes’ personlige oplevelser og det billede offentligheden skaber, bliver aldrig rigtigt foldet ud. Hemingway var en kompleks, plaget personlighed, og Vraas lette formidlingsflow skygger desværre for den psykologiske dybde stoffet lægger op til. Ambitionen om at give den oversete kvinde oprejsning bliver derfor stående som en god idé mens selve scenerne mangler den tyngde der skal til for at gøre historien rigtigt vedkommende.

Romanen fungerer bedst i scenerne med den unge Hemingway hvor sproget bliver råt og usentimentalt. Ved at citere Hemingway direkte viser Vraa hvordan den unge korrespondent brugte korte, konstaterende sætninger, præcise sanseindtryk og en nøgtern registrering af krigens realiteter. Her viser Vraa et præcist tilløb til den fortællende journalistik som Hemingway senere revolutionerede (siger den gamle dansklærer… 😊).

I et grundigt efterskrift redegør Vraa fint for sit kildemateriale hvilket understreger det solide historiske arbejde bag udgivelsen. Mange vil sikkert føle sig glimrende underholdt, men for mit vedkommende savner bogen desværre den psykologiske dybde der skal til for for alvor at fænge…

---

Forlagsbeskrivelse

I sommeren 1918, det sidste år af Første Verdenskrig, forelsker en ung Ernest Hemingway sig hovedkulds i en sygeplejerske på det hospital i Milano hvor han er indlagt med alvorlige kvæstelser. 

Elleve år senere, da han er en berømt forfatter, udgiver han en roman der beskriver et kærlighedsforhold mellem en sygeplejerske og en amerikansk soldat ved den italienske front. Han giver sygeplejersken navnet Catherine Barkley. 

Den kvinde som havde inspireret forfatteren til romanens kvindelige hovedperson, kunne ikke genkende sig selv i fortællingens heltinde. Hun følte at noget var blevet taget fra hende, og den fiktive Catherine kom til at hvile over hendes liv som en skygge. 

Hun hed Agnes. Dette er hendes historie.