En stærk fortælling om at bryde den voldelige sociale arv…
Sidetal: 368 Udgivelsesdato: 02-06-2026 ISBN13: 9788702439571 Originaltitel: La dernière allumette Forlag: Cicero
⭐⭐⭐⭐⭐
Rating: 5 out of 5.
Jeg har ikke læst noget af Marie Vareille tidligere, men hun har et stort publikum bag sig i Frankrig. Nu er hun for første gang oversat til dansk med en roman der er varmt anbefalet af selveste Valérie Perrin. Det har været en fornøjelse at læse bogen. Den er let at gå til, og jeg synes personerne er beskrevet med en psykologisk dybde og en kvalitet der hæver den højt over gennemsnittet.
Mich Vraa vil befri Ernest Hemingways muse fra hans skygge, men det prisværdige projekt og den gode underholdning finder aldrig rigtigt hinanden…
Forlag: Lindhardt og Ringhof Sidetal: 448 Udgivelsesdato: 04-06-2026 ISBN13: 9788727202174
⭐⭐⭐⭐
Rating: 3.5 out of 5.
Den amerikanske forfatter Ernest Hemingway er verdensberømt for sine romaner og ikke mindst for sin rå, maskuline stil og sit myteomspundne liv. Hans store gennembrudsroman er krigsromanen ‘Farvel til våbnene‘ fra 1929 som bygger på hans egne oplevelser som såret ambulancesoldat under Første Verdenskrig hvor han forelskede sig i sygeplejersken Agnes von Kurowsky.
I sin nye historiske roman ‘Jeg er ikke Catherine‘ forsøger Mich Vraa at trække den virkelige Agnes ud af Hemingways skygge. I hans berømte bog blev hun låst fast som den tragiske og selvopofrende muse Catherine Barkley, men Vraa vil give den virkelige kvinde hendes egen stemme, så hun fremstår som et selvstændigt menneske. Intellektuelt bakker jeg fuldstændig op om projektet. Det er aktuelt og prisværdigt at flytte fokus fra en mandsdomineret fortælling til historiens oversete kvinder. Alligevel efterlader bogen mig med en vis ambivalens fordi den gode intention ikke forplanter sig til selve læseoplevelsen.
Nanna Holms debutroman ‘Røde Port‘ er en klog og undertiden barsk fortælling om en opvækst i en periode som mange af os kan huske. Jeg levede mig med det samme ind i tekstens univers der skiftevis følger de tre barndomsvenner Gry, Mona og Aske i barndommen og i deres voksne liv hvor fortiden trækker dybe spor…
En roman om en livsform i opbrud – og de spor det sætter i mennesker…
Sidetal: 286 Udgivelsesdato: 27-08-2025 ISBN13: 9788727186139 Forlag: Lindhardt og Ringhof
⭐⭐⭐⭐
Rating: 4 out of 5.
Som bybo må jeg nok indrømme at jeg sjældent tænker over hvad omstillingen af dansk landbrug efter Anden Verdenskrig har betydet for de mennesker der levede derude… 🙂
Niels Krause-Kjær er selv opvokset på en gård, og romanen, der indeholder selvbiografiske træk, viser hvad de store omstillinger egentlig har kostet på det personlige plan – ikke blot med hensyn til arbejdet, men også hvad angår selvforståelse og værdier…
Efter for nylig at have skrevet om Roberta Recchias ‘Resten af livet‘, har jeg fået lyst til at fortsætte min læserejse i det italienske… 🙂
Viola Ardones ‘Oliva Denaro‘ er mit første møde med forfatteren – og ét der gør indtryk. Romanen åbner et vindue til 1960’ernes Sicilien: et fattigt, traditionsbundet bondesamfund hvor arrangerede ægteskaber er normen, og hvor kvinders liv i vid udstrækning formes af slægtens ære.
Det er længe siden jeg har læst italiensk litteratur som jeg tidligere har været ret fascineret af. Men nu har jeg netop lagt Roberta Recchias helt nye debutroman ‘Tutta la vita che resta’/ ‘Resten af livet‘ fra mig… – og den bog har været en fornøjelse… 🙂
Anmeldereksemplar af ‘At være hvad vi er‘ modtaget fra forlaget
Hvordan danner man sin personlighed som ungt menneske i et årti hvor alle faste holdepunkter skrider?
Det spørgsmål er det centrale omdrejningspunkt i Anne-Kirsten Brønseruds tredje bind i slægtshistorien, ”At være hvad vi er”. Bogen fører os direkte ind i 1980’ernes komplekse virkelighed, en tidsboble, der på imponerende vis genskabes for vores øjne som noget der kan mærkes helt inde i kroppen. Jeg har ikke læst de to første bind, men føler mig alligevel straks hjemme i universet…
Anmeldereksemplar af ‘Støvets arvinger‘ modtaget fra forlaget.
Det har været en tankevækkende og skræmmende oplevelse at læse Casper Præsts debutroman. Den rammer en nerve i en tid hvor frygten for atomkrig igen føles ubehageligt nærværende. Fortællingen om bomber over København og andre danske byer bed sig hurtigt fast i mig. Den startede faktisk en række konkrete diskussioner herhjemme om både prepping og overlevelse…
Jeg synes altid Fupz Aakessons bøger og manuskripter er relevante og tankevækkende.
Det gælder også denne roman der følger en jeg-fortæller på Caminoen, nyligt løsladt efter mange års fængsel for mord. Han går for at finde ro, retning og måske en form for tilgivelse – men uanset hvor langt han bevæger sig, kaster fortiden stadig sin skygge foran ham.
Undrer du dig over hvordan helt almindelige mennesker kan ende på den yderste højrefløj som benhårde og uforsonlige nazister? – eller hvordan en almindelig fredelig arbejder kan blive tiltrukket af stalinistisk sovjetkommunisme? Er du interesseret i historie, Sønderjylland og nationale modsætninger mellem dansk og tysk? Jeg synes Keld Conradsens roman leverer varen…
Undrer du dig over hvordan helt almindelige mennesker kan ende på den yderste højrefløj som benhårde og uforsonlige nazister? – eller hvordan en almindelig fredelig arbejder kan blive tiltrukket af stalinistisk sovjetkommunisme? Er du interesseret i historie, Sønderjylland og nationale modsætninger mellem dansk og tysk? Jeg synes Keld Conradsens roman leverer varen…