Bogomtale: ‘Det jeg elskede’ af Siri Hustvedt

Forlagsbeskrivelse – min omtale følger længere nede…:

To familier – kunstnere og intellektuelle – er naboer i et hus i SoHo i New York og deler både stor glæde og dyb sorg. Med indblik i såvel den kreative proces som personlige dramaer gives et nuanceret billede af New Yorks kunstnermiljø – fra de eksklusive galleriers glimmer til seksuel perversion og mord.

Med Det jeg elskede har Siri Hustvedt skrevet en stor eksistentiel roman.

– Siri Hustvedts litteratur er smuk, elegant, velovervejet og intellektuel (…) Kunstnerroman, kriminalroman, kærlighedsroman, filosofisk roman, essayroman, skæbnefortælling, thriller. Den begærlige læser kan bare komme an. Bogen har det hele.” Klaus Rothstein i Weekendavisen

– Siri Hustvedts nyeste roman, den tredje i rækken, er rasende begavet, gnistrende intens, sønderrivende smertelig og betagende gådefuld i hele sin overvældende og meget, meget krævende kompleksitet. Den er formidabel, simpelthen!” Henriette Bacher Lind i Jyllandsposten

– Siri Hustvedt kan skrive de fleste forfattere sønder og sammen (…) Blændende begavet afdækker hun fortællingen om livet og det sårede menneskesind og formidler suverænt sine personers følelser og tanker, så læseren går i knæ. En uafrystelig læseoplevelse.” Lone Dueholm i IN

---

Jeg synes at Siri Hustvedt er en stor forfatter. Jeg er imponeret af hendes intellekt, hendes præcise sprog og evne til at trænge ind i ikke mindst sin mandlige jeg-fortæller…

 Fortælleren er den nu ældre mand professor Leo Hertzberg der fortæller sin livshistorie. Læseren bliver præsenteret for begivenheder lige fra opvæksten i Hitlers Tyskland i trediverne – hvorfra den jødiske familie må flygte – og til nutiden (omkring 2000). Vi forstår hans svingninger, hans ambivalens mellem det følelsesmæssige og det intellektuelle i forholdet til levevilkår og til hans nærmeste. Vi ser hans reaktioner eller ikke-reaktioner når han bliver udsat for dilemmaer i forbindelse med både dramatiske og grusomme begivenheder. Vi ser ham (og i øvrigt også de tre andre hovedpersoner fra hans perspektiv) i kærlighedsrelationer, i sorg, i vrede, i afmagt…

Jeg er vild med at vi kommer så tæt på personerne, jeg lever med dem, og bogen bliver i den grad spændende – for hvordan griber de de store udfordringer an som de bliver udsat for? Det gælder bl.a. også et barn hvis psykiske udfordringer bliver gradvis afdækket, ligesom det gælder Leos forhold til sin seksualitet, herunder forholdet til hustruen og til andre kvinder. Tænk at Hustvedt kan komme så tæt på et menneske der har et andet køn end hende selv…

Et andet tema i bogen er en lidt indforstået præsentation af avantgarde kunstverdenen i New York – som hun er noget ironisk og kritisk overfor. Interessant at blive introduceret til denne, men undervejs syntes jeg at forklaringer af avantgardekunstværker fyldte vel meget – selv om de blev brugt til at komme nærmere på en af hovedpersonernes personlighed.

Jeg var glad for at læse bogen – som hele tiden ikke mindst qua sin hovedperson Leo stillede eksistentielle spørgsmål som jeg nemt kunne relatere til… – i forhold til at være bevidst om hvordan jeg handler i mit eget liv… Hvordan gør jeg egentlig? – Hvad ville jeg gøre hvis…?

Romanen er givende, men abstraktionsniveauet er ganske højt. Den er nok ikke for alle, men hvis du er til intellektuelle, eksistentielle udfordringer, men også kan lide at læse om mennesker der lever deres følelser helt ud, er dette bogen for dig…

---

Vil du vide mere..

• Læs denne anmeldelse fra ‘Litteratursiden’