
I et tidligere opslag har jeg omtalt Lone Scherfigs (‘Italiensk for Begyndere’) kommende serie ‘Det Største’ der foregår på et supersygehus hvor Sofie Gråbøl spiller hovedrollen som jordemoderen Ella, mens også Marijana Jankovic, Sara Hjort Ditlevsen og norske Pål Sverre Hagen er på rollelisten.
‘Det største‘ er Scherfigs første produktion i Danmark i femten år. Hun har instrueret serien sammen med Søren Balle (Klumpfisken) og Ole Christian Madsen (Krudttønden). Serien foregår blandt personerne på en fødestue og får mig til at tænke på Dea Trier Mørchs fremragende debutroman ‘Vinterbørn’ (1976) der blev kompetent filmatiseret af Astrid Henning Jensen i 1978. Måske vil serien være lidt mere fokuseret på begge køn?
I en pressemeddelelse beskrives Scherfigs serie som »en stor samtidsfortælling om livet på et moderne, dansk supersygehus som er en verden og institution vi alle kommer i kontakt med på et eller andet tidspunkt i vores liv. Serien følger en gruppe ansatte, blandt andre hovedkarakteren Ella der er ledende jordemoder og spilles af Sofie Gråbøl. Sammen med sine nærmeste kolleger møder og hjælper hun hver dag en generation af fødende og deres pårørende. Alle, der kommer igennem afdelingen, gennemlever afgørende øjeblikke i deres liv og går forandrede derfra«
”Lone Scherfig lykkes med intet mindre end at redefinere en genre,” skriver folkene bag Berlinalen hvor både en dansk serie og en britisk serie med dansk stortalent får verdenspremiere
Nicki Bruun in ‘Filmmagasinet Ekko’
Link
- Nicki Bruun in ‘Filmmagasinet Ekko’: Storroser TV 2-serie før Berlin-premiere