
© Gyldendal 2019
oversat fra
Where the Crawdads Sing
© C G.P. Putnam’s Sons 2018
Besjælet natur? – en “marskpige” der vokser op i North Carolinas sumpe? En kriminalsag? – Jeg blev som så mange andre suget ind i denne romans univers…
Kia vokser op alene i North Carolinas marsk som et rent sansende naturbarn, en organisk del af den omgivende sump og marsk efter at familien (far, mor, fire søskende) en efter en forlader hende…
Tro dog ikke historien er for kulørt, sentimental eller melodramatisk… – Jeg blev grebet af den, ja til sidst ligefrem bevæget…. Den ligner ikke noget andet jeg har læst…
Temaerne er – ud over naturen og dens balsamerende indflydelse på os mennesker – også svigt og ensomhed, efter skuffelser at turde række ud efter andre mennesker i efterkrigstidens race- og socialt – opdelte USA, personlig udvikling, spirende kærlighed, hjælpsomhed og evne til at overleve kriser.
Beskrivelsen af miljøet, marsken og landsbyen, planterne og dyrene er skrevet med stor indsigt og indføling. Også persontegningen står ganske stærkt, vi kommer tæt på Kia – især ved den sanselige beskrivelse af hendes forbundethed til den omgivende natur. Handlingen har to spor, ét med Kias opvækst, et andet med en mordsag nogle år senere. Disse bliver på smukkeste vis snoet ind i hinanden på en måde der gør at vi må læse videre: Hvad er der dog sket?
Min eneste indvending er fortælleren, en underlig gammeldags, alvidende fortæller der undertiden kommenterer personerne eller begivenhederne som i romaner fra 1800-tallet. Selv om Kia fremstår levende og facetteret for os, tror jeg vi var kommet endnu tættere på hende og hendes udvikling med en delvis vidende jeg-fortæller der sansede fænomener omkring sig, og som ville give læserne mulighed for at forstå før hun selv selv forstod – i hvert fald i romanens første del. I sidste del er der gode grunde til ikke at bruge jeg-fortæller! – en stor del af romanens fremdrift beror på tilbageholdelse af viden… 🙂
Jeg har læst at romanen nu skal filmatiseres med Daisy Edgar-Jones (fra filmatiseringen af en anden bestseller Sally Roneys “Normale mennesker”). Det bliver spændende, jeg kan i den grad se hende for mig som Kia…
3 kommentarer til “Boganmeldelse: ‘Hvor flodkrebsene synger’ af Delia Owens”