Året 2021 er ved at være forbi. Hvilke fem bøger har gjort størst indtryk…?

33 boganmeldelser er det indtil nu blevet til på bloggen i 2021. Hvilke bøger sidder bedst fast på nethinden?

I 2022 ser jeg bl.a. hen til at læse Annie Ernaux. Øverst til højre på reolen i baggrunden skimtes en klassiker på min læseliste: ‘Anna Karenina’ som jeg fandt i denne smukke udgave på et lokalt antikvariat….

Det har været et dejligt læseår for mig. Nu, da jeg er gået på pension, har jeg pludselig alle muligheder for at komme efter alt det jeg ikke tidligere har haft tid til.

Desuden er jeg kommet i gang med bloggen i år og har nu 70 følgere – hvilket jeg er lidt stolt af… 🙂

De læste bøger falder i fire grupper:

  • Nye (eller næsten nye) bøger som jeg har læst omtale af, og som jeg må læse…
  • Bøger som min kone og jeg gennem mange år har købt, men som jeg ikke endnu har haft tid til at læse…
  • Bøger der skal udvide min “almene dannelse” 🙂 – klassikere. Her har jeg i år læst en del tysk litteratur. Som mangeårig underviser i fransk på gymnasialt a-niveau har jeg haft rigeligt at gøre med blot at følge nogenlunde med i franske og frankofone udgivelser…
  • Den fjerde gruppe er anmeldereksemplarer: jeg modtager flere og flere bøger fra små forlag og ukendte forfattere. Her har jeg mødt kvalitetslitteratur som jeg ikke ellers ville have fået kendskab til. Nogle af disse bøger har været rigtig gode og repræsenterer genrer så forskellige som historiske romaner, autofiktion, kriminal- og spændingsromaner – og nu også børnebøger…

Og så til listen over de fem bøger som ikke er prioriteret, men på hver deres måde er blevet hængende i min bevidsthed.

  • Ida Jessen: ‘Kaptajnen og Ann Barbara’
    Ida Jessen er en af mine danske yndlingsforfattere. Jeg har læst meget af hende og har brugt nogle af hendes noveller i min undervisning. Jeg er begejstret for hendes brug af sproget, hendes måde at vise personer og deres samspil, hendes sanselighed… I denne roman synes jeg hun træder endnu et skridt op med sin skabelse af et overbevisende middelalderunivers. Bogen står lysende inde i mit hoved. Jeg begyndte min anmeldelse sådan her:

Vil du smage, lugte og føle 1700-tallet? Vil du læse om kamp for overlevelse? Vil du høre om umådelige ofre for den man holder af – og om brutale forbrydelser? – Ida Jessen er leveringsdygtig…

Hun skaber med sin roman et stilsikkert middelalderunivers som jeg straks blev fascineret af, følte mig som en del af. Romanen minder ikke om andre danske romaner med fokus på fattigdom, natur og bondeland, men danner næsten en ny genre: Blicher eller Pontoppidan tilsat fabulerende fransk eller italiensk sanselighed fyldt med farver, dufte, lyde, rytmer, kulde, varme, markedsgøgl, gadeteater, kærlighed, had, hjælpsomhed, brutalitet…

Læs min anmeldelse af ‘Kaptajnen og Ann Barbara’ her


  • Kjell Westö: ‘Tritonus– En skærgårdsfortælling ‘
    Mange romaner i disse år handler om kvindeliv. Det er ikke så mærkeligt, mange læsere af fiktion er kvinder, og kvindeliv og -roller står højt på dagsordenen. Her har vi en bog – skrevet af svenskfinske Kjell Westö – der handler om midaldrende mandeliv. Den ramte mig spot on, også mere end en anden “mandebog” , nemlig Alex Schulmanns ‘Overleverne’ som jeg var glad for da jeg læste den, men som står svagere i min bevidsthed. Jeg har flere bøger af Westö stående på min læseliste for 2022.

    Læs min mini-anmeldelse af ‘Tritonus – en skærgårdsfortælling’ her

  • Naomi Fontaine: – ‘Manikanetish – Lille Marguerite’
    Denne lille canadiske roman var den bog i 2021 der gjorde mig mest glad at læse. Jeg skriver bl.a. i anmeldelsen:

Det er en lavmælt og rørende historie om en ung indianerkvinde fra innu-stammen der efter 15 år i storbyen Québec som ung 22-årig lærer forlader byen, kæreste og moderne liv for at finde ind til sin egen identitet som nyuddannet og usikker fransklærer i det reservat hvor hun er født… (…)

Bogen har fokus på at definere sig selv som menneske, men også som værende en del af et fællesskab, og læserne er vidne til de små daglige kampe, udfordringer, nederlag og opmuntringer hun og eleverne gennemgår, og som alle mennesker kan relatere til. Hun taler derfor ikke bare til mennesker , der som hende har et ben i to forskellige kulturer, men til alle mennesker. Unge – og alle der engang har været unge – og søger – eller har søgt – efter deres eget ståsted i tilværelsen…

For mig personligt er det en bog der fylder mig med håb, varme og sympati. (…)

Flot at ‘Forlaget Republik’ har valgt at oversætte og udgive den. Den hører bestemt til de bøger jeg ville vælge at have med på en øde ø, for den gør mig glad…

Læs min anmeldelse af Naomi Fontaine: – ‘Manikanetish – Lille Marguerite’ her


  • Carsten Jensen: ‘Vi, De Druknede’
    er en gigantisk tour de force, en mursten på 700 sider. Carsten Jensen har skrevet en vildt fabulerende krønike om sin barndoms by Marstal på Ærø – og om dens indbyggere gennem 100 år… Den bog må være “biblen” på Ærø, en fortælling om det gamle skippersamfund, en imponerende skæbnefortælling om tilværelsen og om livets udfordringer gennem tiderne. en bog der både er grum, morsom og tankevækkende…

Læs min anmeldelse af Carsten Jensen: ‘Vi, De Druknede’ her


  • Delia Owens: ‘Hvor flodkrebsene synger’
    var den første bog jeg læste i 2021. Ikke desto mindre står den lyslevende for mit indre blik. Jeg blev fuldstændig hooked på hovedpersonen Kia og hendes opvækst og liv i North Carolinas sumpe.

    I min anmeldelse skrev jeg bl.a. følgende:

Besjælet natur? – en “marskpige” der vokser op i North Carolinas sumpe? En kriminalsag? – Jeg blev som så mange andre suget ind i denne romans univers…

Kia vokser op alene i North Carolinas marsk som et rent sansende naturbarn, en organisk del af den omgivende sump og marsk efter at familien (far, mor, fire søskende) en efter en forlader hende…

Tro dog ikke historien er for kulørt, sentimental eller melodramatisk… – Jeg blev grebet af den, ja til sidst ligefrem bevæget…. Den ligner ikke noget andet jeg har læst…

Temaerne er – ud over naturen og dens balsamerende indflydelse på os mennesker – også svigt og ensomhed, efter skuffelser at turde række ud efter andre mennesker i efterkrigstidens race- og socialt – opdelte USA, personlig udvikling, spirende kærlighed, hjælpsomhed og evne til at overleve kriser.

Beskrivelsen af miljøet, marsken og landsbyen, planterne og dyrene er skrevet med stor indsigt og indføling. Også persontegningen står ganske stærkt, vi kommer tæt på Kia – især ved den sanselige beskrivelse af hendes forbundethed til den omgivende natur (…)

Jeg har læst at romanen nu skal filmatiseres med Daisy Edgar-Jones (fra filmatiseringen af en anden bestseller Sally Roneys ‘Normale mennesker’). Det bliver spændende, jeg kan i den grad se hende for mig som Kia… (…)

Læs min anmeldelse af Delia Owens: ‘Hvor flodkrebsene synger’ her


Boblere

Jeg har læst så mange fine bøger i år, så valget har været vanskeligt. Andre bøger var i betragtning til listen, f.eks: Simone de Beauvoir: ‘De uadskillelige‘, Anthony Doerr: ‘Alt det lys vi ikke ser’, Edmund de Waal: ‘Haren med de ravgule Øjne’, Maria Lazar: ‘Mirakel Spektakel’ og ikke mindst Jesper Bugge Kold & Mich Vraa: ‘Pigen Fra Det Store Hvide Skib’ eller ‘Shuggie Bain’ af Douglas Stuart.

Jeg har stor sympati for små forlag der finder ældre romaner, nyoversætter dem og giver dem nyt liv. Det gælder Hardy og Anna Andersen og deres forlag Chataigne der har specialiseret sig i ældre fransk litteratur som udgives med et efterskrift der sætter teksten i perspektiv. For mig har ikke mindst Irène Némirovsky: ‘Filmfortælling og andre noveller’ været en åbenbaring. Hun er en fremragende forfatter som jeg ikke kendte…

Hugo Hørlych Karlsen og det lille forlag NordØsten har på samme måde udgivet nyoversættelser med efterskrift af den tyske forfatter Theodor Storm. Læs eksempelvis min anmeldelse af ‘Immensee’.

Årets største overraskelse faldt i sommerferien hvor jeg havde taget en ukendt roman med til Frankrig som jeg ikke ventede mig noget særligt af: Jørgen Helkiær: ‘Vinhandleren fra rue Vauban’ der viste sig at være en Régine Deforges og ‘Pigen med den Blå Cykel’-agtig bog, velskrevet, dramatisk og med fine miljøer og personskildringer. Den er sanselig (for ikke at sige erotisk) og handler om tre generationer i en vinhandlerfamilie og familiens liv i Sydfrankrig i tiden mellem 1920 og 1945. Synes du ikke Régine Deforges er for kulørt, vil du føle dig godt ferieunderholdt med denne bog som er næsten gratis på lafranceshop.dk. Se her…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: