
Dansk oversættelse: François-Eric Grodin
Udgivelsesdato: 28-04-2021
Sidetal: 148
Det er en fin lille bog på kun 148 sider jeg her har læst, en bog der handler om identitet og om at blive et helt menneske.
Det er en lavmælt og rørende historie om en ung indianerkvinde fra innu-stammen der efter 15 år i storbyen Québec som ung 22-årig lærer forlader byen, kæreste og moderne liv for at finde ind til sin egen identitet som nyuddannet og usikker fransklærer i det reservat hvor hun er født…
Bogen handler om hendes udfordringer på den ny skole hvor hun bliver lærer for en 11. klasse med elever der ikke er meget yngre end hende selv. Vi hører i små afsnit om hendes daglige udfordringer med elever hun i begyndelsen føler sig fremmed overfor… Ganske unge mennesker der i reservatet har været konfronteret med alkoholisme, selvmord, teenagegraviditeter, stoffer, fattigdom – men som hun langsomt får opbygget et tillidsforhold til gennem de fælles oplevelser de gennemlever i dagligdagen, vidt forskellige oplevelser der dog undertiden er af ganske dramatisk karakter.
Samtidig er hun i tvivl om de valg hun har truffet som ung kvinde. Blandt andet har hun efterladt sin kæreste og øvrige netværk i Québec. Bogen har fokus på at definere sig selv som menneske, men også som værende en del af et fællesskab, og læserne er vidne til de små daglige kampe, udfordringer, nederlag og opmuntringer hun og eleverne gennemgår, og som alle mennesker kan relatere til. Hun taler derfor ikke bare til mennesker , der som hende har et ben i to forskellige kulturer, men til alle mennesker. Unge – og alle der engang har været unge – og søger – eller har søgt – efter deres eget ståsted i tilværelsen…
For mig personligt er det en bog der fylder mig med håb, varme og sympati. At jeg har rejst meget i Québec og set forholdene i reservaterne betyder at jeg blev opmærksom på romanen. Desuden kan jeg som mangeårig underviser af unge mennesker nemt nikke genkendende til mange af hendes overvejelser…
Flot at ‘Forlaget Republik’ har valgt at oversætte og udgive den. Den hører bestemt til de bøger jeg ville vælge at have med på en øde ø, for den gør mig glad…
Forlagsbeskrivelse:
Det er 15 år siden, Yammie sidst har været i innu-reservatet, hvorhun er født. Nu er hun blevet fransklærer og har efterladt alt i storbyen Québec for at vende tilbage og undervise på en skole i sin barndoms Uashat. Men mens hun selv har forandret sig – så meget, at hun af og til føler sig fremmed – så er mange af udfordringerne i reservatet uforandrede. Yammie gør alt, hvad hun kan, for at give sine elever håb og vise dem andre veje, men de kan mere, end hun tror …
2 kommentarer til “Kort Boganmeldelse: Manikanetish – Lille Marguerite af Naomi Fontaine”