Boganmeldelse: ‘Magt over Ret’ af Birgitte Jørkov

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget

Historikeren og forfatteren Birgitte Jørkov har skrevet denne smukke historiske roman om en kvindes skæbne i Helsingør i 1500-tallet og udgivet den på eget forlag.

Forrest i bogen finder vi et bykort over Helsingør fra tiden. Mange af gaderne eksisterer endnu, omend nogle af dem har skiftet navne. Bagest finder vi et efterskrift med noter og tak til folk der på har bistået ved tilblivelsen. Forfatteren har ud over denne bog skrevet en række andre historiske romaner om mennesker i middelalderens Helsingør. Det er den første af hendes bøger jeg har læst, og det har været en god oplevelse.

Birgitte Jørkov demonstrerer en omfattende viden om hvordan livet formede sig for mænd og kvinder i forskellige sociale lag, og vi fornemmer en særdeles grundig research. De fleste hændelser i romanen har fundet sted og en række – også bipersoner – har eksisteret. Det gælder for eksempel skotternes tilstedeværelse i Helsingør, købmændenes navne – og de gårde de boede i – som for fleres vedkommende her 500 år senere stadig eksisterer.

Det er et gode ved en historisk roman som denne at man – ud over at blive underholdt og få muligheden for at fantasere sig ind i et 1500tals univers – også bliver inviteret til at udvide sin viden. Jeg er i høj grad blevet klogere af min læsning…

Romanen foregår i 1517, og rammerne for den kan læses i forlagsbeskrivelsen neden for min anmeldelse. Forfatteren er en glimrende fortæller der beriger os med en skæbnefortælling om en del af Eline Ølkones liv. Jeg synes Eline bliver nærværende, levende og troværdigt beskrevet, så jeg blev hurtigt optaget af hvordan det ville gå hende. Hun er en stærk kvinde, livsklog, empatisk og god til at sno sig under vanskelige forhold.

Parallelt med hendes historie følger vi i et andet spor: præsten Poul Helgesen og hans forsøg på at reformere den katolske kirke – og avancere i det kirkelige system. Dette sker bla gennem en oversættelse af den samtidige filosof Erasmus af Rotterdam til dansk. Han er stærkt afhængig af kongens velvilje for at kunne nå sit mål om avancement og hermed kunne opnå indflydelse på ændringer. Han er særlig kritisk over for “simoni” der handler om sammenblandingen mellem kirkelig og verdslig autoritet således at magthaverne skulle kunne købe sig til kirkelige embeder – og hermed kunne indsætte loyale folk på centrale poster. På samme måde er Helgesen modstander af aflad der jo medfører at mennesker forlods kan købe sig til kirkens syndsforladelse.

Det er altså tydeligt at Helgesen kæmper for retfærdighed og mod magten samtidig med at han er afhængig af samme magts velvilje for at kunne avancere. Det er ligeledes tydeligt at læseren skal lære om udviklingen i magtstrukturerne i vores samfund lige inden reformationen… 🙂

Jeg var naturligvis spændt på at se hvordan romanens to spor kørte sammen og på at se i hvilket omfang Helgesen ville være i stand til at kunne hjælpe Eline…

Som nævnt er romanen først og fremmest en skæbnefortælling om en almindelig kvinde, datidens caféejer, Eline Ølkone. Birgitte Jørkov formår at give troværdige bud på fortidens miljøer i ølstuen, på gaden, til gildet, på stranden en regnfuld dag, så det er nemt at leve sig ind i dem. Jeg er pludselig en del af fortiden med alle mine sanser – inklusiv lugtesansen -mobiliseret- fordi alt bliver beskrevet i stemningsmættede detaljer. Jeg lever mig ubesværet ind i historien gennem dens mere eller mindre fiktive figurer og deres færden.

Romanen forærer mig et univers der er  mere farverigt, voldsomt og mærkværdigt end mit eget nutidige samfund, men jeg kan alligevel sammenholde med den udvikling der er sket på 500 år. Når jeg står på hjørnet af Sankt Anna Gade og Stengade i dag, er det som om jeg kan træde et skridt tilbage og se og forstå fortiden når jeg for mit indre blik ser Eline Ølkone gå forbi ved Tibberup Høkeren… 🙂

Og jeg lever mig ind i Elines liv der ikke har været nemt. Fortællingen handler i høj grad om kvinder, kvinders liv og betingelser – og ikke mindst deres rettigheder og er dermed nutidig i sin tematik. Historien minder læseren om at demokrati, menneskerettigheder og retsstat ikke er kommet af sig selv. Som romanens titel antyder, stod det skidt til med retfærdigheden. En fremragende og troværdig scene om en domfældelse på byens ting viser hvor lemfældigt en dom kunne blive til, eller hvor tilfældigt det har været om en dom blev retfærdig eller ej. Vi må forstå at penge og status var magt – også over andres liv og død… – og det galdt hvad enten der var tale om kongen der mere eller mindre tvang klosteret i Helsingør til at begrave sin elskerinde under kirkegulvet, eller byens rige købmænd…

Romanen har et stærkt fokus på tidens kvindesyn. Både mænd og kvinder havde særdeles fastlåste roller, og det var vanskeligt at forestille sig at der kunne laves om på det. Eksempelvis havde hverken byens mænd eller kvinder forståelse for at en kvinde skulle kunne lede en købmandshandel.

Ikke mindst er datidens syn på mænds vold mod kvinder interessant. Da en af købmændenes koner forslået dukker op hos Eline, tænker hun: (…) Mænd var i deres gode ret til at slå deres koner, sådan var det. Det stod i den hellige skrift. Kvinden var skyld i fordrivelsen fra Paradis. Hun havde en lumsk og svag karakter, derfor skulle hun tugtes af en mand. Det var det den hellige skrift forklarede dem. Hun kunne godt forestille sig at den forkælede og selvoptagne Helle ofte drev Godtfred til at miste besindelsen (…)

Og hvad gjorde kvinderne egentlig hvis volden blev for voldsom og truede med at slå dem ihjel? – (…) Helle havde spurgt hvor kvinder gik hen når de ikke kunne holde ud at være hos manden. Eline blev hende svar skyldig. De kunne vist nok gå i kloster, men kun hvis manden ville betale og give tilladelse (…)

Selv om disse holdninger i dag virker hårrejsende og for mange understreger at “de hellige skrifter” var skrevet i et primitivt landbrugssamfund af mænd og for mænd, kan jeg ikke lade være at tænke på hvor længe et sådant kvindesyn har været gældende, og om det i virkeligheden hos nogle fundamentalister er gældende endnu… – Det er i hvert fald tankevækkende at mange kvinder i dagens Danmark 500 år senere stadig lider under vold fra mænd og ikke føler at de har lige rettigheder.

Birgitte Jørkov kalder selv genren for ‘Helsingørkrimi‘. Den betegnelse er jeg lidt tøvende overfor. Jeg synes at Birgitte Jørkovs force er at være en kompetent historiefortæller, og at genren derfor kunne hedde ‘skæbnefortællinger fra det gamle Helsingør’. Teksten har ganske vist mange træk fra krimien: der er mord, voldtægt, bedrag, og stilistisk indeholder den cliffhangere, tilbageholdelse af viden og ikke mindst en særdeles fængende afslutning, ligesom tekstens to hovedspor er et lån fra thrillergenren. Men hvis jeg læser krimi, vil jeg gerne have at hovedpersonerne hele tiden har en retning, og kun en. Hovedpersonernes jagt på retfærdigheden skal være dynamisk, jeg vil gerne inviteres til at gætte med, og jeg vil gerne have at begivenhederne bliver nærværende, sceniske og visuelle, de skal tale til mine følelser, der skal lægges spor ud der kan bringe os videre. Tempo. Hvis man læser Jørkov på den måde, vil læsningen tabe fart. Elines mange overvejelser og handlinger, der ikke direkte har med løsning af mordgåden at gøre, vil opleves som at teksten taber højde, bliver statisk, og det er synd. Desuden løses mordgåden ikke som resultat af en opklaring, men lidt ved en tilfældighed…

Jeg ønsker ikke at mit fokus skal bringes væk fra fortællingen om Eline og hendes liv som kvinde i 1517. Derfor gik jeg ikke så meget op i løsningen af mordgåden – selv om jeg synes at af slutningen af romanen er særdeles fængslende og velskrevet.

Alt i alt vil jeg i høj grad anbefale ‘Magt over Ret’. Jeg synes romanen giver et troværdigt og indfølende bud på hvordan livet kunne have formet sig i Helsingør i 1517. Birgitte Jørkov er en rigtig historiefortæller hvis univers udfolder sig et sted mellem fri fantasi og historiske fakta, som underholder os med maleriske miljøer og en spændende skæbnehistorie om en kvinde og hendes udfordringer på den tid. For den historisk interesserede får man som sidegevinst indblik i datidens kamp for at reformere den katolske kirke. Særligt interessant er historien for mig personligt – der har boet i det gamle Helsingør i mange år og dagligt går i de gader hvor historien udspinder sig. Jeg tænker at Birgitte Jørkovs bøger måske skulle være pensum på byens skoler… Teksten giver jo også læseren mulighed for at sammenholde med vores egen tid, hvor lidt eller hvor meget er der sket i de 500 år hvad angår udøvelse af retfærdighed og magt…?

Forlagsbeskrivelse:

På Mikkelsmarkedet i Helsingør i 1517 får borgmester Henrik en sviende ørefigen af Eline ølkone. Den er velfortjent. Senere træder hun en munk fra Vor Frue Kloster over tæerne. Det er et uheld. De to tilfældige møder vender op og ned på Eline ølkones liv. 

Tiden er urolig. Der er nye tanker på vej, og den der har magten, har også retten. Det er langtfra alle som tænker meget over hvad der er ret og rimeligt. De fleste er mest optaget af at få deres daglige liv til at fortsætte i den vante gænge, og kommer man i klemme, er det nok ens egen skyld. Da det sker for Eline ølkone, ser det sort ud for hende. 

Romanen foregår i Helsingør mellem den nat hvor Dyveke, kongens elskerinde, bliver begravet, og den dag hvor lensmanden på Krogen, Torben Oxe, bliver halshugget i København, dømt for mordet på Dyveke.