Da jeg i gymnasiet læste Herman Bang, undrede det mig at han tilsyneladende ikke mente at han som mandlig forfatter var i stand til at skildre kvinder. Han mente ikke at han for alvor kunne leve sig ind i deres følelses- og åndsliv…
Jeg syntes at han lavede spændende, dybe og skræmmende portrætter som f.eks. Ida i ‘Ludvigsbakke’, Kathinka i ‘Ved Vejen’ eller ‘Irene Holm’. Man kan selvfølgelig sige at han med sin impressionistiske skrivestil især filmisk skildrede personerne set udefra. Alligevel fremmanede han et indre følelsesliv der for mig virkede helt autentisk. Men hvad… jeg er jo også bare en mand… 🙂
Fortsæt med at læse “Kan mænd skabe troværdige og dybe kvindelige romanfigurer?”
Peters Verden... 