Nu udkommer den længe ventede opfølger til den irske forfatter Sally Rooneys verdenssucces ‘Normale Mennesker’
Udgivelsesdato: 07/09/2021
så skete det! Den irske forfatter Sally Rooneysopfølger til bestselleren ‘Normale Mennesker’, den spritnye roman‘Beautiful World, Where Are You’, bliver udgivet på dansk med titlen ‘ Skønne Verden Hvor Er Du?’ på forlaget ‘Gutkind’ 7. september – samme dag som den engelske originaludgave.
Er du til franske krimier? Guillaume Musso er Frankrigs pt bedst sælgende forfatter…
Udgivelsesdato: 04-09-2017 Sprog: Dansk Sidetal: 334
Med skam at melde har jeg endnu ikke fået læst nogle af Mussos bøger, men de står højt på listen – også til en anmeldelse 🙂 … – Han anses i Frankrig for at være en rigtig page turner…
Jeg lægger nedenfor links til omtale af Musso og hans forfatterskab samt en oversigt over hans bøger der er oversat til dansk. Endelig lægger jeg ‘Litteratursidens’ anmeldelse af ‘Central Park‘…
Så kom denne smukke, lille bog marcherende ind i huset. Den handler om en ung innu-kvinde der efter 15 år i storbyen Québec vender tilbage til reservatet hvor hun er vokset op for at virke som fransklærer. En roman om identitet, hendes egen og elevernes, mellem tradition og modernitet. Romanen er blevet flot modtaget i Canada. Fornemt at det lille forlag Republik har oversat den..
I øjeblikket læser jeg historiske romaner. Se hvilke – samt 15 forslag til læsning i løbet af sommeren…
‘Magt over Ret’ af Birgitte Jørkov. Udgivet på forlaget ‘Demeter’.
Netop hjemkommet fra Frankrig har jeg modtaget denne bog til anmeldelse. Jeg glæder mig og har store forventninger til den. Der er tale om en historisk krimi fra 1517 der foregår her i Helsingør og er skrevet af Birgitte Jørkov der som historiker virkelig ved hvad hun taler om.
Lige nu er jeg begyndt at læse Jesper Wung-Sungs roman om Ida Hammershøi. Er allerede fascineret af hans sprog, Idas indre stemme, hans evne til med små midler at udfolde et nuanceret kvindeportræt.
Også tankevækkende hvor smukt romanen viser det kuldslåede, umenneskelige, romantiske borgerskab, helt i tråd med klassisk litteratur af feks Herman Bang eller Thomasine Gyllembourg..
Bonusinfo:
Bog.dk har lavet en liste med 15 historiske romaner de foreslår man kan dykke ned i i løbet af sommeren. Mange af dem har jeg enten læst, eller de står på min liste… Se her
Annie Ernauxs erindringsroman ‘Årene’ er blevet oversat til dansk og har fået strålende anmeldelser. Lyt til en podcast fra DR P1 om hendes liv, karriere og syn på sin samtid…
Annie Ernaux
I Frankrig har den 81årige forfatter fra Normandiet været stjerne i årevis, mens vi i Danmark kun lige er ved at få øjnene op for hendes store kvaliteter.
For nylig udkom erindringsromanen ‘Årene’ i dansk oversættelse til blændende anmeldelser. Bogen kombinerer på elegant vis Annie Ernauxs egen historie med den større franske og internationale samfundshistorie, og den kunne med rette kaldes et stykke ‘sociologisk autofiktion’. ‘Årene’ er oversat af litteraturlektor og -kritiker Lilian Munk Rösing og hendes morBirte Dahlgreen.
Bogmagasinet ‘bog.dk’ (der udgives af et af vores største forlag ‘Lindhardt og Ringhof’ 🙂 ) har lavet en liste over hvad de opfatter som de mest spændende nyudgivelser i 2021
Hvilke romaner skal du læse i 2021?
– Uanset om du er til store romaner, historisk fiktion eller gribende familieportrætter, kan du glæde dig over en perlerække af nyudgivelser i år.
Der er mange spændende nyudgivelser i år…
Årets første 6 måneder byder bl.a. på nyt fra Thomas Korsgaard, Camilla Grebe og Ane Riel – og ikke mindst et par bøger jeg allerede har anbefalet her på bloggen!
Morten Buschmann er forfatter, journalist og tidligere musiker der har skrevet romaner i spionagemiljøet med udgangspunkt i virkelige begivenheder
Jeg læser nu ‘Sandheden er ikke for os’ af Morten Buschmann
Jeg har netop modtaget et anmeldereksemplar af Morten Buschmanns sjette roman og nyudgivelse ‘Sandheden er ikke for os’. Det er en spændingsroman som jeg har store forventninger til.
Buschmann, der er uddannet journalist, har haft job i Forsvarskommandoen og har derfor et inside kendskab til myndighedernes arbejde i forbindelse med eksempelvis nationale kriser. Hans romaner er realistiske og foregår i krydsfeltet mellem centraladministrationen, politiet, politikere, pressen og de kriminelle. Jeg har netop læst hans debutroman ‘Indhenter’ fra 2013 der tager udgangspunkt i Muhammedkrisen og dansk engagement i Iraq og Afghanistan. Her viser han en evne til at skrive et spændende, troværdigt og nervepirrende plot der har givet mig smag på mere…
Dagbladet Politiken bringer i dag en vigtig artikel hvor den dansk-norske litteraturkritiker Susanne Christensen stiller spørgsmålstegn ved anmeldernes rolle i disse år.
Har Knausgård gjort det udfordrende at være anmelder?
Autofiktionen står i centrum: Nogle af de bedste bøger der skrives handler om forfatternes personlige tab og kriser, og forlagene spekulerer i genren. Det er sådan set fair nok, den personlige historie sælger, og de lever af at sælge. Men anmelderne har en forpligtelse til at være kritiske…
Kan en anmelder optræde kritisk når den ene forfatter efter den anden byder på sit livs største tragedie? Skal anmelderen fremelske følelsen fremfor refleksionen? Går anmelderen i virkeligheden et nyliberalistisk ærinde i en tid hvor individet står mere i centrum end nogensinde før?
Nedenfor finder du i twitteropslaget et link til artiklen i Politiken…
Anmelder: Det er ikke nogen nem diskussion, men vi bliver nødt til at tage den https://t.co/cekRMJMsNR