Så fik jeg set ‘Pagten’, og det var som ventet en storslået oplevelse. Det er den rene fornøjelse for mig at se hvordan Bille August udfolder sig i disse år – ikke mindst efter at han er begyndt at lave film i Danmark igen. Jeg var vild med ‘Lykke-Per’, og jeg er ligeså vild med denne film. Der er tale om et psykologisk drama med et kammerspil der minder om Ingmar Bergman og franske auteur-instruktører – som min gamle favoritinstruktør Eric Rohmer. Vi får ikke råben, skrigen og store armbevægelser, men et underspillet, lavmælt, langsomt fremadskridende drama der giver beskueren tid til at se, lytte, sanse, opleve, få ondt i maven…
