Serieanbefaling: ‘Gone’ på DR-TV

Ulmende britisk drama… – og alt det der ikke bliver sagt..

Streamingtjeneste: DRTV
Premieredato: 29. maj 2026
Genre: Krimi, drama
Instruktør: Richard Laxton
Manuskript: George Kay. Baseret på bogen ’To Hunt a Killer’ af Julie McKay og Robert Murphy
Medvirkende: David Morrissey, Eve Myles, Emma Appleton, Rupert Evans
Antal afsnit: 6 (af cirka 45 minutter)
Land: England

Briterne har en lang tradition for at levere solide fortællinger til TV. Jeg synes de formår at balancere den klassiske kriminalhistorie med en troværdig person- og miljøskildring, og det er grunden til at jeg generelt er opmærksom på DR’s britiske serier. For mig er det den ulmende spænding og det stærke persongalleri der trækker læsset frem for chokeffekter.

Jeg har lige streamet ‘Gone‘ på DR, og den følger den tradition. En kvindes pludselige forsvinden udvikler sig allerede i første afsnit til en mordsag uden hæsblæsende biljagter. I stedet blev jeg suget ind i et psykologisk spil der holdes i gang af personerne og deres indbyrdes forhold

Fortsæt med at læse “Serieanbefaling: ‘Gone’ på DR-TV”

Serieanbefaling: ‘Blue lights’ sæson 3 på DR-TV

Fortidens traumer møder Belfasts rå virkelighed…

BBC – Politikrimi
3. sæson. 6 afsnit af cirka 58 minutter

Jeg har tidligere skrevet begejstret om første sæson af BBCs politiserie ’Blue Lights’. Nu er tredje sæson landet på DR-TV, og jeg synes at den er mindst lige så god. Serien fører mig tilbage til dagligdagen på politistationen i Belfast hvor hver vagt balancerer mellem triviel rutine og pludselig livsfare. Det er en bedrift at en serie formår at bevare sin nerve og autenticitet uden at ty til letkøbte løsninger som sort-hvide skurkeroller, mirakuløse opklaringer eller action der bare er underholdning.

Fortsæt med at læse “Serieanbefaling: ‘Blue lights’ sæson 3 på DR-TV”

Serieanbefaling: ‘Code of Silence’ (på dansk: ‘Mundaflæseren’)

DR leverer britisk krimi i verdensklasse

’Code of Silence’. Serie. Skaber: Catherine Moulton. Medvirkende: Rose Ayling-Ellis, Kieron Moore, Charlotte Ritchie, Andrew Buchan. Spilletid: Seks afsnit á 45 minutter. Premiere: Kan ses på DR.


Det er ikke så tit at jeg på bloggen omtaler tv-serier, men nu synes jeg igen at jeg er nødt til det… 🙂

DR har endnu en gang indkøbt en britisk perle. ‘Code of Silence’ er en sitrende psykologisk thriller med et foruroligende plot: Alison, der er døv, rekrutteres til at mundaflæse kriminelle på lydløse overvågningsbilleder. Da hun involverer sig personligt med en mistænkt, bliver hendes evner politiets våben… – til stor fare for hende selv…

Fortsæt med at læse “Serieanbefaling: ‘Code of Silence’ (på dansk: ‘Mundaflæseren’)”

Serienyt: ‘So long Marianne’ kan ses på DR TV

Ny norsk serie genskaber sangeren Leonard Cohens ungdomsforelskelse i norske Marianne. Det er der kommet en en poetisk – men også grum – serie ud af… Den er særdeles seværdig. Se den…


NRK’s serie ’So long, Marianne’ foregår i 1960’erne og er inspireret af historien om kærlighedsforholdet mellem norske Marianne Ihlen og canadiske Leonard Cohen som mødtes i kunstnermiljøet på den græske ø Hydra. 

Jeg har set de første tre afsnit (ud af otte) og er begejstret. Leonard Cohen er en af min ungdoms helte, og jeg tilbragte selv lidt tid på Hydra i 70’erne.. Dialogen er poetisk, præget af hippietiden og dens opråb om frihed, om at alt er muligt.. – Dejligt (og lidt skræmmende 🙂 ) at se miljøet fra dengang genskabt og så tilsat Cohens skønne musik…

Fortsæt med at læse “Serienyt: ‘So long Marianne’ kan ses på DR TV”

Serie-anbefaling: ‘Line of Duty’

Psykologisk thrillerserie fra BBC fra øverste hylde er stærkt anbefalelsesværdigt tv-kiggeri når solen er gået ned over terrassen…

Serien kan ses på C-more. Vi så den via YouSee, men den kan også ses via TV2 Play… Hold i øvrigt øje med C-more . De sender mange kvalitetsserier…

Af en eller anden grund er denne fremragende og stærkt prisbelønnede thrillerserie – der er sendt over seks sæsoner siden 2012 – gået under radaren for mig. I løbet af kort tid har jeg set alle seks sæsoner. Hver sæson har et hovedfokus, men de hører alle sammen, og jeg anbefaler at man ser serien i rækkefølge fra sæson 1…

Fortsæt med at læse “Serie-anbefaling: ‘Line of Duty’”

Serienyt: ‘Drømmeren’, en ny serie på Viaplay om Karen Blixen….

Den dansk/amerikanske skuespiller Connie Nielsen får stor ros for sin præstation

Connie Nielsen skamroses af Bo Tao Michaëlis i ‘Filmmagasinet Ekko’ for sin præstation som Karen Blixen – selv om hun ikke ligner forfatteren.

En ny serie om Karen Blixen ‘Drømmeren’ i seks afsnit på Viaplay har netop haft premiere .

Jeg har tidligere på bloggen omtalt forskellige Blixen-projekter der er blevet realiseret, eller som er på vej, ikke mindst ‘Pagten’ af Bille August.

Hvor ‘Pagten’ er et psykologisk kærlighedsdrama med den unge forfatter Thorkild Bjørnvig i centrum mellem tre kvinder – hvoraf Karen Blixen er én af dem – vælger denne produktion med Connie Nielsen i hovedrollen en anden vej. Den vælger at fokusere entydigt på Karen Blixen, på den forvandling der finder sted da hun vender hjem fra Afrika hvor hun er gået fallit, har fået syfilis og har mistet sin elskede Denys Finch Hatton. Vi ser hende udvikle sig fra syg og skrøbelig forfatterspire til at blive en verdensberømt forfatter. Der er altså i serien tale om en kendt skabelon hvor en kvinde udvikler sit potentiale på trods af modstand fra alle sider, ikke mindst fra mænd.


Fortsæt med at læse “Serienyt: ‘Drømmeren’, en ny serie på Viaplay om Karen Blixen….”

‘Det Skjulte’.. endnu en fornem britisk serie på DR…

Et godt britisk bud på en serie til aftenkaffen med træk fra ‘nordic noir’-serier som ‘Broen’…

Politiinspektør Cadi John spilles overbevisende af Sian Reese-Williams…

I forrige opslag roste jeg DR’s indkøbere for at have erhvervet rettigheder til fremragende britiske serier. Det drejede sig bla om ‘Sherwood’ hvortil der er kommet endnu en interessant anmeldelse, se under links nedenfor..

Nu har jeg i bagkataloget fundet endnu en fornem britisk serie. Det drejer sig om ‘Hidden’ – eller ‘Det Skjulte’ som den er blevet døbt på dansk. Den består af tre sæsoner med hver seks timelange afsnit der alle kan streames gratis fra DR.dk. Hver sæson har sin afsluttede case. Regitze og jeg er godt i gang med at se anden årgang

Fortsæt med at læse “‘Det Skjulte’.. endnu en fornem britisk serie på DR…”

Serienyt: Er du til periodedrama? – fan af ‘Matador’? Af ‘Downton Abbey’? Så er denne nye serie guf…

Forfatteren bag ’Downton Abbey’ og ’Gosford Park’ er aktuel med et ’Matador’-agtigt periodedrama om nybrud og opbrud blandt herskab og tjenestefolk i 1880’ernes New York.

Seriens to unge heltinder, Marian Brook og Peggy Scott, spilles af henholdsvis Meryl Streeps datter Louisa Jacobson og Denée Benton.

‘Politiken’ falder normalt ikke i svime over periode/kostumedramaer a la ‘Downton Abbey’. Men denne gang er det anderledes. Eva Eistrup giver serien ‘The Gilded Age’HBO Max 4 stjerner og skriver bl.a.:

Fortsæt med at læse “Serienyt: Er du til periodedrama? – fan af ‘Matador’? Af ‘Downton Abbey’? Så er denne nye serie guf…”

Serie-anbefaling: ‘Maid’ på Netflix

Margaret Qualley brænder igennem skærmen i ny serie på Netflix…

Mor og datter går gennem mange udfordringer…

Har du lyst til at se en serie af den slags hvor du må se næste afsnit for at finde ud af hvordan det går personerne? Så er ‘Maid’ et bud på sagen. På overfladen måske endnu en fortælling om en smuk, ung kvinde der er offer for en mands urimelige brug af fysisk og især psykisk vold. Men tag ikke fejl. Her er der tale om en særdeles nuanceret historie…

Fortsæt med at læse “Serie-anbefaling: ‘Maid’ på Netflix”

Serienyt: HBO’s amerikanske dramasucces ‘Succession’ er tilbage…

HBO’s Emmyvindende serie ‘Succession’ kommer nu med en tredje sæson. Anmeldelserne er i top…

Hvad er det der gør at jeg i øjeblikket aften efter aften lader mig fascinere af nogle usympatiske og egoistiske røvhuller, den ene værre end den anden? Jeg ved det ikke rigtig, men serien er uhyre velskrevet – et herligt manuskript -… i et undertiden noget uplejet sprog 🙂 , fint tempo og med eminente skuespillere – hvilket betyder at personerne godt nok er øretæveindbydende – men ikke uden charme…

Fortsæt med at læse “Serienyt: HBO’s amerikanske dramasucces ‘Succession’ er tilbage…”