ISBN13: 9788702340068
Forlag: Gyldendal
Anne Lise Marstrand-Jørgensens ‘Sange om stilhed og hjem’ er en gribende fortælling om en tysk flygtnings skæbne i København under og efter anden verdenskrig. Se også forlagets præsentation af romanen og links til anmeldelser nederst.
Romanen er i tre dele, og især første del ramte mig lige i hjertet – om etnisk udrensning – i en tid hvor russerne igen presser på fra øst. Den er en gruopvækkende men også sanselig beretning om østtyske flygtninge på flugt i 1945.
En lille pige må i al hast alene forlade sin familie der bliver voldtaget og dræbt af de fremrykkende russere. Vi følger hende mens hun i isnende kulde sammen med en større flok af primært kvinder og børn vandrer gennem det snefyldte Østpreussen med håbet om at finde et sted hvor der er fred. Hun kommer ombord på et skib og forventer at ankomme til Kiel hvor hun har familie, men ender i Danmark fordi Kiel er jævnet med jorden. Denne første del er skrevet i et vidunderligt nuanceret og sanseligt sprog der medfører at jeg som læser fryser med flygtningene, sulter med dem, bekymres med dem, ja, jeg kan ikke kan undgå at blive dybt grebet…
I anden del i København skifter synsvinklen til Simon, en ung musikstuderende af jødisk oprindelse, der påtager sig at lave et kor af flygtningene – der er lukket inde i en lejr adskilt fra det ydre samfund. Jeg må indrømme at jeg ikke helt tager ham til mig på samme måde som den lille pige. Forfatteren stiller desuden mange dilemmaer og udfordringer som læseren må tage stilling til. Hun udviser også en vis forståelse for at det er svært for danskerne at stå over for de mange tyskere. Har de tidligere været nazister? Har deres mænd og sønner kæmpet mod os? osv. Denne del af bogen når i mine øjne ikke første dels højder. De mange overvejelser går i mange retninger og går ud over fremdriften i handlingen. Er læseren tålmodig, samles enderne dog på smukkeste vis til sidst i tredje del – hvor der udtrykkes et håb om at personlige relationer er altafgørende i denne verden på trods af hvad krig kan gøre ved os…
‘Sange om stilhed og hjem’ er smuk og vigtig læsning hvor Anne Lise Marstrand-Jørgensen bringer et underbelyst kapitel af dansk historie frem i lyset, om hvordan vi behandlede op mod 250000 tyske flygtninge efter 2. Verdenskrig. Hun fremmaner dilemmaer og udfordringer uden at pege fingre. Tankevækkende læsning i en tid med ufred hvor vi igen har krig i Europa og må modtage flygtninge i Danmark….
Forlagets præsentation
Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie. I en flygtningelejr i København melder en ung, mand med jødiske rødder sig til at lave et kor for de internerede flygtninge. Hvorfor han gør det, forstår han knap nok selv. Danmark modtog ufrivilligt næsten 250.000 tyske flygtninge i begyndelsen af 1945. Efter befrielsen blev de samlet i lejre og afsondret fra resten af samfundet. Der kom til at gå flere år, før de sidste kunne sendes hjem. Men hvad stiller man op, når dem, der før var ens fjender, bliver ens ansvar? Hvordan forholder man sig til sin længsel efter at komme hjem, når hjemstavnen ikke længere findes? Og hvor langt strækker medmenneskeligheden sig i en verden med krig og frygt? Sange om stilhed og hjem er en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder.
Mesterlig … en katedral af en roman
★★★★★★Kristeligt Dagblad
Velskrevet og levende
♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎Femina
Fremragende roman … vedkommende og velfortalt
★★★★★★Berlingske
En manende god roman
★★★★★★Jyllands-Posten
En smuk roman med et stort vingefang
Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎
Peters Verden... 