
Mads Reuther i rollen som Aksel i ‘De forbandede år’
Instruktøren Anders Refn lavede i 2019 en fascinerende, ambitiøs og seværdig film om besættelsen ‘De forbandede År’ med Jesper Christensen og Bodil Jørgensen i hovedrollerne.
Filmen satte fokus på samarbejdspolitikken i Danmark i besættelsestiden under 2. Verdenskrig og skildrede krigens nådesløse greb om en dansk familie i årene 1940-43:
Karl Skov er en succesfuld elektronikfabrikant med kone og fem børn. De lever et privilegeret overklasseliv på Strandvejen nord for København, men da Karl modstræbende begynder at producere til det tyske marked, medfører det smertelige brud i familien…
Filmen var tankevækkende og et modigt opgør med dansk selvforståelse i forhold til samarbejde med tyskerne under krigen, og det var derfor frustrerende at den sluttede i 1943, så vi aldrig fik at vide hvordan det kom til at gå familien. Nu får vi endelig anden del der vel råder bod på den frustration…
Hvis du ikke har set den oprindelige film, vil jeg stærkt anbefale dig at se den! – Se link nedenfor…
Bonusinfo
- “Instruktøren har drømt om at lave den i 20 år: Nu er opfølgeren til dansk krigsdrama endelig på vej” Læs artikel på DR om anden del af Refns film ‘De forbandede år 2 – Opgøret’
- Den oprindelige film ‘De forbandede År’ kan ses på Filmstriben
- Læs anmeldelsen af ‘De forbandede År‘ i Filmmagasinet Ekko
Reblogged this on Peters Verden… and commented:
For et år siden skrev jeg dette opslag om opfølgeren til Anders Refns ‘De forbandede år’. Nu er den her så omsider…
LikeLike