En af europæisk films største personligheder er død…

Husker du “Dagens Skønhed”, “Borgerskabets diskrete Charme”, “Tilværelsens Ulidelige Lethed”? “Martin Guerre”? “Bliktrommen”? – Jean-Claude Carrière er død..

Jean-Claude Carrière, en af filmhistoriens mest betydelige manuskriptforfattere, er gået bort i en alder af 89 år.

Fortsæt med at læse “En af europæisk films største personligheder er død…”

Se Robertvinder på Filmstriben

Filmstriben er bibliotekernes fjernudlejning. To film om måneden er gratis… – Ikke dårligt når vi nu ikke kan gå i biografen…

Se Filmmagasinet “Ekko”s anmeldelse her

https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/portraet-af-en-kvinde-i-flammer/

“Ethos”: Ny tyrkisk serie på Netflix…

Soundvenues anmelder: ’Ethos’: En af de største serieoplevelser, jeg har haft på Netflix

Soundvenues anmelder er begejstret for ny serie på Netflix. Læs her…

https://soundvenue.com/film/2021/02/ethos-en-af-de-stoerste-serieoplevelser-jeg-har-haft-paa-netflix-439373

Lyden af Længsel — Kunsten

Jazz i film: Miles Davis & Louis Malle  Telefonen ringer og Jeanne Moreau svarer den som karakteren Florence.  Hun taler med sin elsker Julien Tavernier i filmen “Elevator til skafottet”.  Det er fransk film noir fra 1958. Passion og coolness på én og samme gang.  På grænsen til nouvelle vague.  Et mesterligt møde mellem film […]

Lyden af Længsel — Kunsten

Gør overskæg en forskel?


“La moustache” har haft premiere og har fået rigtig gode anmeldelser.

I Berlingske Tidende skriver Mads Kastrup blandt andet at filmen er “en seværdig, ja, ligefrem foruroligende film” og at den “bringer uomgængeligt minder om David Lynch’s mystik…” Afslutningsvis skriver han: “Man går fra filmen med fornemmelse af et stik i virkelighedsopfattelsen, hvilket er den egentlige bedrift”.

Regitze og jeg må vist en tur til København og Grand…

Vi læser, så vi ved vi ikke er alene…

…sagde en af personerne i Richard Attenboroughs gribende film ”Shadowlands” som jeg genså i aftes. Senere husker hovedpersonen udtalelsen og tilføjer

”Vi elsker, så vi ved vi ikke er alene…”

I denne ferie er jeg så privilegeret at jeg både har rejst, oplevet og set… og nu har tid til at læse. I sommerhuset har vi ikke internet. Fjernsynet kan kun tage DR1 og TV2 med sne på (og så kan vi selvfølgelig se medbragte dvd’er, forstås… ). Regitze er på arbejde, og jeg er alene en stor del af dagen. Jeg kan ikke andet end læse (og lave havearbejde, god mental afveksling…).

Læs mere…

Da Vinci – øh mysteriet

Jeg er den eneste i vores familie der ikke gider læse Dan Browns bøger. Alle andre er vildt optaget af dem, undertiden bliver jeg koblet af ved middagsbordet, men jeg giiider altså ikke læse de bøger. Jeg bliver ikke fanget af hellige graler eller om hvorvidt Jesus blev gift med Maria Magdalene eller ej… – Eller har jeg misforstået noget?

Læs mere…

”Match Point”

  1. Egentlig er jeg ikke vild med Woody Allen. For meget selvoptaget, navlebeskuende, hypokondrisk halvintellektuelt snakkeri, og jeg er mere til drama end til komedie. Men jeg må indrømme at han er en fantastisk filmskaber. Han har skabt filmscener der i deres ironi, vid, følsomhed osv. er klassiske og er gået over i filmhistorien. Hvorfor laver den mand ikke kortfilm? 1 1/2 time i selskab med ham er ulideligt…Nu har han lavet en ny film ”Match Point” der bliver anmeldt i dag, og den må jeg se! Woody Allen har forladt det trygge Manhattan og er taget til England hvor han ifølge Ebbe Iversen i Berlingeren har skabt en ”moralsk, social og erotisk thriller”. I den kvindelige hovedrolle ses over for irske Jonathan Rhys-Meyer halvt danske Scarlett Johansson som Iversen mener ”nærmest damper af på én gang doven og farlig sensualitet”. Det tvivler jeg ikke på. Jeg har set hende i tidligere film nærmest brænde gennem lærredet på trods af sin meget unge alder. Hun bliver én af Hollywoods største stjerner. Gad vide om vi også får hende at se i danske film?

    “Match Point” er nu tydeligvis ingen Hollywood-produktion, for som Iversen skriver:

”flere af personerne ryger cigaretter uden at være sindssyge eller kriminelle, og i øvrigt er det snarere dialogen end billederne, der bærer den
psykologisk solidt funderede historie”