
I dette opslag vil jeg slå et slag for hjemmesiden ‘Nabolandskanalerne‘ som giver et overblik over vores nabolandes tv-serier mv med danske undertekster der kan være relevante for os at streame via vores udbydere .
Helt præcis præsenterer ‘Nabolandskanalerne‘ udsendelser fra NRK, SVT og de tyske kanaler ARD og ZDF. Her tilbydes en tv-guide hvor man kan frasortere udsendelser uden danske undertekster, et overblik de kalder “ugens højdepunkter”, ligesom man kan søge inden for genrerne ‘krimi’, ‘drama’, ‘ dokumentar’ og ‘livsstil’. Her i huset streamer vi gennem Yousees app, men andre udbydere tilbyder samme streamingmuligheder…
Jeg vil her anbefale nogle serier vi har set/vil se:
- NRK: Norges modstykke til ‘Matador‘, den stærkt roste serie ‘Lykkeland’, har netop nu premiere på anden årgang, kan ses med undertekster på NRK
Hele første årgang, der stammer fra 2018, kan streames direkte fra dr.dk - Tysk TV har en spændende krimi- og dramascene med mange serier der sjældent kommer til Danmark. Ofte er de virkelig seværdige og lavet med store budgetter. Her et par eksempler:
Usedom er en ø der ligger på grænsen mellem Polen og Tyskland, blot 60 km syd for Bornholm. Her foregår en spændende og uforudsigelig serie ‘Usedom-krimien’, optaget i en smuk natur – og så ovenikøbet med en dansk skuespiller i en af de ledende roller. I følge Nabokanalerne er rettighederne udløbet, men serien kan stadig streames i hvert fald fra Yousees app. Se den…
‘Legal affairs’ er en serie med den uortodokse og temmelig manipulerende advokat Leo Roth og hendes firma. Serien beskæftiger sig med kriminalitet, tidstypiske problemstillinger omkring forholdet mellem politikere, medier og domstole. Udnyttelse og kriminalitet på de sociale medier spiller en central rolle. Tempoet er højt med hurtig klipning og håndholdt kamera, men serien er professionelt håndværk og forløbene uforudsigelige…
Gerningsstedet ‘Tatort’ er en klassiker. I nogle af de nye afsnit spiller danske Dar Salim hovedrollen. Se her… - Her er en oversigt over serier inden for krimi/drama der kan streames lige nu…
Ud over fiktionsserier sendes også mange naturserier, serier om boligindretning mm med danske undertekster. Alt dette kan du også tjekke på hjemmesiden…
Bonusinfo:
Jeg har tidligere skrevet opslag der handler om bibliotekernes gratis tilbud ‘Filmstriben’ hvor man kan se to nye eller ældre spillefilm pr måned: