Serienyt: ‘Blue Lights’ på DR TV

Ny kvalitets politikrimiserie på DR TV…

BBC 2023
Seks afsnit af cirka 50 minutter

DR TV har en heldig hånd med indkøb af britiske serier. ‘Blue Lights’ fra BBC er ingen undtagelse. ‘The Guardian’ udnævner den til måske bedste britiske krimi i 2023…

Serien foregår omkring en politistation i nordirske Belfast, og vi følger dagligdagen for tre politiaspiranter og deres mentorer i barske kriminelle og fattige miljøer tilsat modsætninger mellem protestanter og katolikker.

Fortsæt med at læse “Serienyt: ‘Blue Lights’ på DR TV”

Serieanbefaling: ’37 sekunder’

Var det voldtægt – eller var det frivillig sex? Et muligt overgreb vender op og ned på en families verden. DR har købt begavet tysk dramaserie med danske Jens Albinus i en hovedrolle

Så har DR er gjort det igen. De har indkøbt en begavet tysk serie i seks afsnit om et så sprængfarligt emne som voldtægt. Danske Jens Albinus (der taler forbavsende godt tysk!) spiller Carsten, en midaldrende rockmusiker, der har et sidespring fra sit ægteskab med en ung kvindelig kollega.

Fortsæt med at læse “Serieanbefaling: ’37 sekunder’”

Serie-anbefaling: ‘Line of Duty’

Psykologisk thrillerserie fra BBC fra øverste hylde er stærkt anbefalelsesværdigt tv-kiggeri når solen er gået ned over terrassen…

Serien kan ses på C-more. Vi så den via YouSee, men den kan også ses via TV2 Play… Hold i øvrigt øje med C-more . De sender mange kvalitetsserier…

Af en eller anden grund er denne fremragende og stærkt prisbelønnede thrillerserie – der er sendt over seks sæsoner siden 2012 – gået under radaren for mig. I løbet af kort tid har jeg set alle seks sæsoner. Hver sæson har et hovedfokus, men de hører alle sammen, og jeg anbefaler at man ser serien i rækkefølge fra sæson 1…

Fortsæt med at læse “Serie-anbefaling: ‘Line of Duty’”

Serienyt: ‘Homeland’-skaber klar med ny politisk spændingsserie på Netflix…

Så er der godt nyt for alle os der var vilde med serien ‘Homeland’…

Rollen som ny amerikansk ambassadør i Storbritannien spilles af Keri Russel som mange vil huske fra serien ‘The Americans’

I følge hjemmesiden ‘Flixfilm‘ (link længere nede) handler serien om en karrierediplomat der midt i en international krise scorer et højt profileret job som hun ikke er egnet til – hvilket får enorme konsekvenser for hendes ægteskab og politiske fremtid.

Sådan lyder præmissen for den kommende politiske Netflix-serie ‘The Diplomat’ som er skabt af Debora Cahn der tidligere har stået bag de populære serier ‘Homeland’ og ‘The West Wing’.

Fortsæt med at læse “Serienyt: ‘Homeland’-skaber klar med ny politisk spændingsserie på Netflix…”

Serie- og filmnyt: Hvilke streamingtjenester tilbyder den film eller serie jeg gerne vil se?

Kender du gratis søgetjenester som Justwatch og Playpilot?

Playpilot.com findes som app til Android og Iphone. Trykker du ovenfor på f.eks. på ‘Filmstriben’s tilbud om gratis streaming, kommer du direkte til filmen…

Der findes flere webbaserede tjenester der tilbyder en søgefunktion så du kan finde ud af hvilke tjenester der tilbyder streaming af bestemte danske og udenlandske serier og film i Danmark.

Fortsæt med at læse “Serie- og filmnyt: Hvilke streamingtjenester tilbyder den film eller serie jeg gerne vil se?”

Serienyt: ‘Drømmeren’, en ny serie på Viaplay om Karen Blixen….

Den dansk/amerikanske skuespiller Connie Nielsen får stor ros for sin præstation

Connie Nielsen skamroses af Bo Tao Michaëlis i ‘Filmmagasinet Ekko’ for sin præstation som Karen Blixen – selv om hun ikke ligner forfatteren.

En ny serie om Karen Blixen ‘Drømmeren’ i seks afsnit på Viaplay har netop haft premiere .

Jeg har tidligere på bloggen omtalt forskellige Blixen-projekter der er blevet realiseret, eller som er på vej, ikke mindst ‘Pagten’ af Bille August.

Hvor ‘Pagten’ er et psykologisk kærlighedsdrama med den unge forfatter Thorkild Bjørnvig i centrum mellem tre kvinder – hvoraf Karen Blixen er én af dem – vælger denne produktion med Connie Nielsen i hovedrollen en anden vej. Den vælger at fokusere entydigt på Karen Blixen, på den forvandling der finder sted da hun vender hjem fra Afrika hvor hun er gået fallit, har fået syfilis og har mistet sin elskede Denys Finch Hatton. Vi ser hende udvikle sig fra syg og skrøbelig forfatterspire til at blive en verdensberømt forfatter. Der er altså i serien tale om en kendt skabelon hvor en kvinde udvikler sit potentiale på trods af modstand fra alle sider, ikke mindst fra mænd.


Fortsæt med at læse “Serienyt: ‘Drømmeren’, en ny serie på Viaplay om Karen Blixen….”

Serieomtale: DR har indkøbt ny britisk krimiserie fra øverste hylde…

Her er en gave til alle os der holder af britiske krimiserier når de er bedst. ‘Sherwood’ har det hele…

‘Sherwood’ er en britisk krimiserie i seks en-times afsnit fra BBC

I de seneste år har DR indkøbt mange seværdige tv-serier i udlandet hvilket jeg tidligere har omtalt på bloggen. Sommetider når disse serier ikke til sendefladen, men kan kun ses på dr.dk…

Nu har DR indkøbt miniserien ‘Sherwood’ fra BBC. Serien foregår i en tidligere mineby nær Nottingham hvor der sker to mord – det første ovenikøbet med armbrøst! Mordene viser sig hurtigt at have sammenhæng med en minearbejderstrejke 30 år tidligere…

Fortsæt med at læse “Serieomtale: DR har indkøbt ny britisk krimiserie fra øverste hylde…”

Filmnyt: Filmatiseringen af bestselleren ‘Hvor Flodkrebsene Synger’ er lige på trapperne…

Drama for alle pengene: Den længe ventede filmatisering af Delia Owens roman ‘Hvor Flodkrebsene Synger’ kommer i danske biografer til september…

Daisy Edgar-Jones, som mange sikkert vil huske for hendes hovedrolle i serien efter Sally Rooneys roman ‘Normale Mennesker’, spiller hovedrollen som Kya…

Delia Owens debutroman ‘Hvor Flodkrebsene Synger’ blev en bestseller over hele verden da den udkom i 2019. Jeg læste den sidste år og faldt aldeles for naturuniverset i North Carolinas sumpe med dens mennesker, dyr, planter, lys, vejr….

Bogens sanselighed talte direkte til mig, jeg var der selv, og samtidig fortalte romanen en spændende kriminalhistorie Læs min meget positive anmeldelse her….

Fortsæt med at læse “Filmnyt: Filmatiseringen af bestselleren ‘Hvor Flodkrebsene Synger’ er lige på trapperne…”

Filmnyt: ‘Min sommer i Provence’ har premiere i Grand…

Guf for Provence-elskere og nostalgikere der mindes ‘Kilden i Provence’…

Min sommer i Provence’ får premiere i Grand 14.7

Den franske forfatter Marcel Pagnol er i Danmark kendt for forskellige filmatiseringer af hans romaner der foregår i et vildt, solbeskinnet og sanseligt guldalder-Provence med kalkbjerge og lavendelmarker nær Marseille. Ikke helt en fransk Morten Korch, for livet i Provence i romanerne og filmene er ikke bare sol, sommer og lavendelduft, men også realisme med barske levevilkår hvor penge, relationer og menneskelig smålighed styrer.

Fortsæt med at læse “Filmnyt: ‘Min sommer i Provence’ har premiere i Grand…”

Filmnyt på Netflix: ‘München – På krigens rand’

Tankevækkende film om en politikers mislykkede forsøg på at forhindre 2. Verdenskrig. Sammenligning med Putins krig i Ukraine er nærliggende og ganske skræmmende…

Spillefilmen bygger på en bestsellerroman af Robert Harris

Det er en tankevækkende film om tiden op til 2. Verdenskrig vi er vidne til i denne nye Netflix – spillefilm med en aldrende Jeremy Irons som den engelske premier minister Neville Chamberlain der efter et møde med Hitler i München ofrede Tjekkoslovakiet i en højere sags tjeneste og erklærede “peace in our time”. Et år senere gik Hitler på trods af aftalen med Chamberlain ind i Polen, og 2. Verdenskrig var i gang…

Fortsæt med at læse “Filmnyt på Netflix: ‘München – På krigens rand’”