Boganmeldelse: ‘Skyggen foran mig’ af Kim Fupz Aakeson

En lille roman der fangede mig fra første side: En løsladt morders Camino-vandring bliver til en rørende rejse ind i skyld, håb og menneskelighed..


Sidetal: 256
Udgivelsesdato: 10-04-2025
ISBN13: 9788702421460
Forlag: Gyldendal

Rating: 5 out of 5.

Jeg synes altid Fupz Aakessons bøger og manuskripter er relevante og tankevækkende.

Det gælder også denne roman der følger en jeg-fortæller på Caminoen, nyligt løsladt efter mange års fængsel for mord. Han går for at finde ro, retning og måske en form for tilgivelse – men uanset hvor langt han bevæger sig, kaster fortiden stadig sin skygge foran ham.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Skyggen foran mig’ af Kim Fupz Aakeson”

Boganbefaling: ‘Trampemarchen’ af Keld Conradsen

Undrer du dig over hvordan helt almindelige mennesker kan ende på den yderste højrefløj som benhårde og uforsonlige nazister? – eller hvordan en almindelig fredelig arbejder kan blive tiltrukket af stalinistisk sovjetkommunisme? Er du interesseret i historie, Sønderjylland og nationale modsætninger mellem dansk og tysk? Jeg synes Keld Conradsens roman leverer varen…

Sidetal: 311
Udgivelsesdato: 06-09-2024
ISBN13: 9788770079198
Forlag: Modtryk

Undrer du dig over hvordan helt almindelige mennesker kan ende på den yderste højrefløj som benhårde og uforsonlige nazister? – eller hvordan en almindelig fredelig arbejder kan blive tiltrukket af stalinistisk sovjetkommunisme? Er du interesseret i historie, Sønderjylland og nationale modsætninger mellem dansk og tysk? Jeg synes Keld Conradsens roman leverer varen…

Fortsæt med at læse “Boganbefaling: ‘Trampemarchen’ af Keld Conradsen”

Boganbefaling: ‘Lad os tænde stjernerne’ af Virginie Grimaldi

Hjertevarm, menneskeklog og morsom fortælling der giver læserne lidt varme i en kold tid…


Antal sider: 352
Sprog: Dansk
Oversat af: Agnete Dorph Stjernfelt
Design: Lonnie Hamborg / Imperiet
Udgivelsesdato: 3. april 2025
ISBN: 9788772391779 (Trykt bog)

Jeg havde det med læsning af denne bog som jeg havde det med filmen ‘De Urørlige’ som mange sikkert husker. Jeg blev varm om hjertet og glad i låget… 🙂

Det er anden gang jeg læser en roman af Virginie Grimaldi. Jeg har tidligere omtalt ‘Dage efter Pierre’ som jeg var begejstret for..

‘Lad os tænde stjernerne’ er en hjertevarm, menneskeklog og morsom fortælling om en enlig mor og hendes to døtre på 17 og 12 år der finder sig selv og hinanden på en campertur fra Toulouse til Nordkap.

Fortsæt med at læse “Boganbefaling: ‘Lad os tænde stjernerne’ af Virginie Grimaldi”

Boganbefaling: ‘Ithaka’ af Mich Vraa

Michael Vraa har med sin seneste bog taget et afbræk fra de historiske romaner og skrevet en samtidig roman om en aldrende forfatter der ser tilbage på sit liv.. Særdeles anbefalelsesværdig og som altid letlæst…

Udgivelsesdato: 06. juni 2025
Sideantal: 448
ISBN: 9788727192970
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Jeg er generelt glad for Mich Vraas bøger, kan simpelthen lide hans måde at skrive på. Han skriver nuanceret, letlæst, humoristisk, billedrigt – men alligevel psykologisk ganske dybt og i de historiske romaner med særdeles grundig research og indsigt.

Jeg har tidligere på bloggen anmeldt ‘Faith’ – en del af trilogien om De Vestindiske Øer, en roman jeg var begejstret for. Jeg har ligeledes anmeldt en anden historisk roman ‘Pigen fra det store hvide skib’ og omtalt ‘Tre dage i april’ – to romaner han skrev sammen med Jesper Bugge Kold, og som jeg ligeledes var glad for..

Fortsæt med at læse “Boganbefaling: ‘Ithaka’ af Mich Vraa”

Boganmeldelse: ‘Hofmesterinden’ af Birgitte Jørkov

Har du lyst til at læse en historisk roman om en fascinerende kvinde og hendes skæbne på et bagtæppe af nogle af de mest dramatiske begivenheder i danmarkshistorien? ‘Hofmesterinden’ leverer varen…

Sidetal: 338
Udgivelsesdato: 08-05-2025
ISBN13: 9788797253250
Forlag: Demeter

Rating: 4 out of 5.

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget


Jeg har tidligere på bloggen anmeldt Birgitte Jørkovs foregående bog ‘Magt over Ret’ , en “Helsingørkrimi” hvor hun bringer en folkets kvinde Eline, datidens caféejer, til live i 1517.

I ‘Hofmesterinden’ befinder vi os i de øverste sociale lag i årene op til 1535 midt under voldsomme politiske omvæltninger. Forfatteren har som hovedperson valgt Anne Meinstrup som er relativt ukendt, men som var en af meget få kvinder der blev kongelig lensmand og hofmesterinde. Det har interesseret hende at afdække vilkår for en sådan kvinde i senmiddelalderen, undersøge hvordan hun kunne forene en vigtig og ansvarsfuld arbejdsmæssig position med det at være enlig mor. Meinstrup blev enke som 25årig med flere børn og skulle navigere i en særdeles brutal og vanskelig samtidig virkelighed.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Hofmesterinden’ af Birgitte Jørkov”

Boganbefaling: ‘Hvidhuset’ af Peter May

Har du lyst til at læse en britisk, psykologisk krimi fra øverste hylde? – Så er den her noget for dig…

Forlag: Gyldendal
Udgivelsesdato: 31-10-2024
ISBN13: 9788702426021
Originaltitel: Black Loch
Sidetal: 368

‘Hvidhuset’ er fjerde bind i serien af Peter Mays krimier fra Isle of Lewis i de skotske Ydre Hebrider. Jeg har tidligere udførligt anmeldt første bind i serien ‘Sorthuset som jeg var begejstret for…

Fortsæt med at læse “Boganbefaling: ‘Hvidhuset’ af Peter May”

Boganmeldelse: ‘Sten i silke’ af Mikael Niemi

Historisk roman om livsbetingelser gennem de sidste 100 år i det nordlige Sverige på grænsen til Finland. Interessant og undertiden både voldsom, sanselig og ganske underholdende…

Forfatter: Mikael Niemi
Oversætter: Jakob Levinsen
Forlag: Modtryk
ISBN: 9788770078627
Sprog: Dansk
Originalsprog: Svensk
Originaltitel: Sten i siden
Sider: 522
Udgivelsesdato: 01-11-2023

Rating: 4 out of 5.

Bogen er en bredspektret historisk generationsroman skrevet af den svenske forfatter Mikael Niemi som jeg ikke har læst noget af før. Den foregår på forfatterens hjemegn op gennem det 20. århundrede til vore dage i det nordligste Sverige på grænsen til Finland ved Torneelven blandt det finsksprogede mindretal.

Romanen fremstår langt hen ad vejen som en socialrealistisk arbejderroman med stor kærlighed til egnen og dens mennesker og viser de barske levevilkår – og ikke mindst kampen for overlevelse – blandt de fattige landarbejdere. Mange af personerne føler sig tæt knyttet til og ser sig selv som en del af en ubarmhjertig natur der bliver beskrevet særdeles sanseligt og med megen humor.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Sten i silke’ af Mikael Niemi”

Boganmeldelse: ‘Dage efter Pierre’ af Virginie Grimaldi

En dejlig varmende og humoristisk fortælling om tre ensomme sjæle der mødes og sammen skaber nyt liv og meningsfuldhed. Får min bedste anbefaling…

Oprindelig titel: Il Nous Restera Ça
Oversættelse: Helena F. Brennum
Forlag: alpha
Udgivelsesdato: 02/05/2024
ISBN-13 9788772391755
ISBN-10 8772391758
Sidetal: 400

Rating: 5 out of 5.

Selv om Virginie Grimaldi er en af Frankrigs mest læste forfattere, har jeg ikke læst noget af hende før. Efter anmeldelser at dømme skriver hun især humoristisk “feel good”, “chick lit” litteratur – som jeg måske ikke ser mig selv i målgruppen for… 🙂

Men denne roman er anderledes. ‘Dage efter Pierre’ er en vidunderlig og ganske dyb historie om et levet liv og nye, helt uventede opståede venskaber og muligheder mellem en ældre kvinde, en yngre kvinde og en ung fyr. Mennesker der er helt forskellige steder i deres liv… Mennesker der mødes via tilfældigheder, men som får hinanden til at lyse…

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Dage efter Pierre’ af Virginie Grimaldi”

Boganbefaling: Åsa Larssons krimier…

Jeg blev opmærksom på Åsa Larsson efter at have set serien om Rebecca Martinsson på tv og fik lyst til at læse romanerne bag serien…. – og det blev en fin oplevelse…

Åsa Larsson


Åsa Larsson og hendes univers i Lapland fascinerede mig hurtigt, og inden jeg havde set mig om, havde jeg slugt tre af hendes romaner, nemlig de to første, debuten “Solstorm” og nr to “Blodskyld” fra 2004 og nu her femte bind fra 2012 “Som offer for Molok”.

Fortsæt med at læse “Boganbefaling: Åsa Larssons krimier…”

Boganbefaling: ‘De Bedste Familier’ af Kim Blæsbjerg

Blæsbjerg har skrevet en bemærkelsesværdig og fængende historisk roman om menneskeskæbner i en egn af Danmark – i en ikke fjern fortid..


Forfatter: Kim Blæsbjerg
Forlag: Gutkind
Udgivelsesdato: 01/02/2023
ISBN: 139788743403258
ISBN-10: 8743403255
Sidetal: 600

Det er ikke uden grund at Kim Blæsbjerg har fået ‘De gyldne Laurbær’ 2023 for denne roman. Den er ganske enkelt en medrivende historie om mennesker – pakket ind i et velresearchet stykke nyere danmarkshistorie som han formår at udfolde på enkel og bedste vis…

Fortsæt med at læse “Boganbefaling: ‘De Bedste Familier’ af Kim Blæsbjerg”