Åsa Larsson og hendes univers i Lapland fascinerede mig hurtigt, og inden jeg havde set mig om, havde jeg slugt tre af hendes romaner, nemlig de to første, debuten “Solstorm” og nr to “Blodskyld” fra 2004 og nu her femte bind fra 2012 “Som offer for Molok”.
Jeg synes Åsa Larsson ligger i øverste lag af nordiske krimiforfattere. Hun skriver i et flydende og præcist sprog og laver omfattende og relevant research. Hun er fabelagtig til at tegne de kuldslåede og barske – men fascinerende – miljøer omkring Kiruna i Lapland, så de står lyslevende for os. Hun udtænker plots som er umulige at forudse med masser af twists. Ikke mindst er persontegningen stærk i deres ofte store kompleksitet. Det gælder beboerne med deres undertiden vanskelige levevilkår, deres religiøsitet, seksualitet og problemer med at håndtere udfordringer og problemer, og det gælder ikke mindst hovedpersonen Rebecka og politifolkene – hvis udvikling jeg får virkelig lyst til at følge. Den eneste undtagelse er chefanklager Von Post der er urimelig karikeret og enstrenget tegnet.
Det er tydeligt at Åsa Larsson er modnet som forfatter, og jeg synes “Som offer for Molok” er en stærk fortælling der i øvrigt har har rødder helt tilbage til minens etablering i Kiruna omkring 1900 med begivenheder og personer som hun imponerende får bundet sammen med nutiden. Den historiske dimension, miljøtegning og personkarakteristik fremstår ligeså overbevisende som nutidsdelen.
Jeg kan i høj grad anbefale Åsa Larssons bøger hvis du som jeg værdsætter spændende historier pakket ind i autentiske miljøer med genkendelige og levende personer.
Peters Verden... 