Boganmeldelse: Omar Youssef Souleimane: “Den lille terrorist”

“(…) Tårerne løber ned over mine kinder. De giver os vand, jeg drikker og glemmer at sætte kapslen på flasken. Jeg spilder lidt vand på jorden. Jeg føler at dette vand, blandet med mine tårer, vander tabte frø som en dag vil blive identitetsløse træer.”

… tanker på flugten mod den ny tilværelse i det fremmede Europa…

Denne lille roman handler om en drengs opvækst i et brutalt islamisk miljø med religion som afgørende omdrejningspunkt, en opvækst som kunne have gjort ham til terrorist… Men den handler også om udvikling, om bevidstgørelse, afstandstagen fra miljøet og islam, om at blive flygtning, om at finde en voksenidentitet som ateist..

Det her er bestemt en vigtig og spændende nyudgivelse, synes jeg. Det er modigt og beundringsværdigt at det lille Århus-forlag FILO har kastet sig ud i dette projekt som en udgivelse af en i Danmark helt ukendt forfatter er udtryk for.

Vi får i Danmark mange bøger om Mellemøsten og om islam, vi mangler ikke informationer. Puk Damsgård skriver f.eks. fremragende bøger hvor hun møder folk, interviewer dem og fortolker hvad hun ser. Men her ser vi samfundet fra børnehøjde, mellemøstlige normer og værdier fra et barns og en ung mands synsvinkel. Vi bliver vidne til en lille syrisk drengs socialisering, hans dannelse, udvikling og transformation. Vi får en forståelse for hvordan det er at vokse op i et salafistisk samfund, at blive opdraget til at blive terrorist. Men vi ser også en bevidstgørelse hvor han langsomt tager afstand fra miljøet og religionen for til sidst at flygte til Frankrig og blive ateist.

Souleimane er født i Syrien, men tilbringer en del af sin opvækst i Saudi Arabien for senere at vende tilbage til Syrien. Da borgerkrigen bryder ud, flygter han i 2012 til Jordan og kommer herfra til Frankrig som tildeler ham politisk asyl. Han lærer fransk og bruger sproget til at udgive flere digtsamlinger inden denne bog “Le petit terroriste” udkommer på fransk i 2018.

Bogen er let læselig, opdelt i fem dele med mange underafsnit, ofte afsnit på under en side. Disse afsnit viser små nedslag i en dagligdag med oplevelser og tanker og danner samlet – som i et kaleidoskop – et billede af drengens tilværelse. Der er ikke nogen introduktion, men bogen er glimrende oversat af Ulla Naumann der desuden i en række fodnoter hjælper læserne til en forståelse af ikke kendte arabiske forhold eller begreber.

Souleimane kalder selv sin bog for en roman, men det virker mere som en selvbiografi. Den verden, han beskriver, er ikke præget af Vesten, men gennemsyret af Islam – med islæt af følsomhed og humor. Hans meget troende forældre får job i Saudi Arabien, og han vokser her op i et salafistisk miljø. Dette miljø stiller strenge krav til mennesker – og ikke mindst til principper for børneopdragelse. Der er tale om en streng fundamentalistisk tolkning af islam der bygger på guddommelige love og regler fra Koranen med strenge straffe, og som afviser almindelige moderne samfundssystemer og begreber som kapitalisme, socialisme, demokrati og menneskerettigheder.

I første del af bogen fortæller Souleimane om sin ankomst til Frankrig, om at påtage sig en ny vestlig kultur, et nyt sprog – og lægge afstand til fortiden. I anden del er vi vidne til den del af hans opvækst som finder sted i Saudi Arabien som hans forældre tager til for at arbejde som tandlæger. Her følger vi hans liv i korte glimt. Både skolegang, opdragelse i hjemmet og hans personlige små kampe samt ikke mindst pilgrimsrejsen med faderen og broderen til Mekka.

Det saudiske samfund forsøger at forme sine borgere. Han er som syrer anden rangs borger (pakistanere og filippinere er tredje rangs borgere). Forholdene er skræmmende, fyldt med tvang, vold og trusler – som familielivet med en fjern og meget troende far ikke kan kompensere for. Dagligdagen er præget af skæld ud, nedgørelser, øretæver og trusler. I samfundet hører man om vold, voldtægt og grusomme straffe hvis borgerne ikke holder sig på dydens smalle vej. Det religiøse politi blander sig i alt, helt ned til borgernes påklædning og det folk taler om på gaden. Skolen uddanner eleverne til had mod mennesker med anden tro: jøder, kristne, shiiter og opfordrer dem til at blive terrorister. I starten drømmer jeg-personen om et gruppetilhørsforhold, at blive djihadist, slutte sig til Bin Laden i Tora Torabjergene. Han fortæller om hvordan han undertrykker sin spirende seksualitet….

Langsomt lægger han distance til omgivelserne, begynder at tvivle. Da hans far tager ham med til Mekka, en rejse som skulle have styrket ham i troen, kan han ikke finde troen på Allah – og tvivlen på Islam forstærkes. Han begynder at fornemme andre samfundsmodeller i bøger og på nettet og opfatter sit eget samfund som mere og mere absurd og uretfærdigt – eksempelvis over for kvinder.

Det hele munder gradvis ud i en tankegang hvor han ønsker en frihed til at kunne bruge sin sunde fornuft, til en opfattelse af at mennesker skal kunne bestemme over deres eget liv – og hvem de ønsker at omgås – uden at en stat som en “big brother” griber styrende ind.

Jeg synes at bogen er særdeles relevant og lærerig. Alligevel frustrerede den mig også lidt ved sin korthed. Jeg savner nogle mellemregninger i hans bevidstgørelse – og hvad sker der mellem familiens afrejse fra Saudi Arabien til Syrien og til flugten flere år senere? Hvad gør livet i Syrien ved ham i den mellemliggende periode? Assads samfund er jo meget anderledes end det saudiske. Hvad med livet i Frankrig, hvilke udfordringer har hans ballast givet ham i forhold til livet her? Fandt han den frihed han søgte?