Boganmeldelse: ‘Pigen Fra Det Store Hvide Skib’ af Jesper Bugge Kold & Mich Vraa

Imponerende roman med historiske begivenheder i en nær fortid som kulisse. Den er både fængende og letlæst – og så bliver du klogere af at læse den…

Forfatter
Jesper Bugge Kold & Mich Vraa
Titel
Pigen Fra Det Store Hvide Skib
Forlag
Lindhardt og Ringhof
Sidetal
416
Udgivelsesdato
23-01-2021

Rating: 4.5 out of 5.

For kort tid siden hørte jeg i en podcast et interview med forfatterne Jesper Bugge Kold og Mich Vraa om tilblivelsen af deres roman om hospitalskibet Jutlandia og togterne til Korea i 1951-52. De fortalte ivrigt og engageret om den imponerende – men nødvendige – research og de mange overvejelser der gik forud for skriveprocessen. Den roman måtte jeg læse!og jeg blev ikke skuffet, slugte den på rekordtid…!

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Pigen Fra Det Store Hvide Skib’ af Jesper Bugge Kold & Mich Vraa”

Boginfo: Gå på opdagelse i Siri Hustvedts fantastiske forfatterskab

Siri Hustvedt, der til trods for sit norsk klingende navn anses for en af USA’s bedste nulevende forfattere, har fået genudgivet et af sine hovedværker på dansk.

Hun fik sit gennembrud med romanen Det jeg elskede i 2003. Nu genudgives den som en smuk gavebog der vil klæde enhver bogreol. Et must for alle Hustvedt-fans.

‘Det jeg elskede’ følger to familier – kunstnere og intellektuelle – i New York. Som naboer i et hus i SoHo deler de både store glæde og dyb sorg…

Bonusinfo

Bogmagasinet bog.dk har lavet en oversigt over hendes værker med omtale: Gå på opdagelse i Siri Hustvedts fantastiske forfatterskab’

Film og serie-nyt: Karen Blixen film i april – og måske serie senere på året?

I april får Bille Augusts nye Karen Blixen-film ‘Pagten’ premiere – men får vi flere Blixen-filmatiseringer i år?

Farumgård – som skal illudere Rungstedlund i ny TV-serie eller film om Karen Blixen

I dag blev jeg sammen med gode kolleger vist rundt på Farumgård af stedets gartner. Han fortalte at stedet er blevet udlejet tre måneder til sommer i forbindelse med indspilningen af en ny TV-serie eller film om Karen Blixen.

Måske drejer det sig om Susanne Biers projekt om en international tv-serie i 10 afsnit over selvbiografien ‘Den Afrikanske Farm‘?

Fortsæt med at læse “Film og serie-nyt: Karen Blixen film i april – og måske serie senere på året?”

Savner du også Benny Andersen?

Lad mig bringe en lille hyldest til Benny Andersen…. Hvordan ville du have trøstet os under pandemien? Jeg savner dit livssyn, Svante, din leg med sproget…

Savner du også Benny Andersen? Jeg savner hans livsglæde, hans livssyn og positive indstilling til hverdagen og alle dens udfordringer. Jeg savner at der hvert år kommer en ny bog af Benny Andersen, jeg savner hans humor, jeg savner Svante, jeg savner hans leg med sproget, hans oneliners…

Fortsæt med at læse “Savner du også Benny Andersen?”

Onkel Danny ville være fyldt 75…

Lad mig sende en lille tanke og hilsen til Onkel Danny der ville være fyldt 75. Jeg smiler ved tanken om ‘Vangede Billeder’ og… – ikke mindst… – alt det andet…

"Gud skabte kvinden og O.K... 
- sket er sket og... 
jeg er ikke den der skal bebrejde ham at...
det kneb med at holde sig ædru imens..."
Fortsæt med at læse “Onkel Danny ville være fyldt 75…”

Bogomtaler: Henrik Pontoppidans store romaner er spændende læsning…

Henrik Pontoppidans ‘De Dødes Rige’ er blevet genudgivet af Gyldendal i en luksusudgave. Hans værker er i høj grad læseværdige i 2021…

Henrik Pontoppidan er et af fyrtårnene i dansk litteratur – og ikke svær at læse – især ikke hvis man er god til at forstå ironi og læse mellem linjerne…

Fortsæt med at læse “Bogomtaler: Henrik Pontoppidans store romaner er spændende læsning…”

Børnebøger til påsken?

Højtlæsning? Sjov? Læring? Kreativitet? Her finder du en række forslag til bøger til dit barn fra cirka 4 år og opefter…

Alternativ til Ipad’en? Find en ny bog til dit barn til påskeferien!

  • Bog.dk har fundet 15 forslag til påskelæsning for børn i alle aldre. De skriver: “Påskeferien er en skøn tid til at kaste sig over sjove aktiviteter som at male æg, tage ud i naturen eller læse skønne bøger. Vi har samlet de 15 bedste børnebøger her, som dine børn kan underholdes med i påsken – hvad end de vil grine over fjollede bandeord, på eventyr i skoven eller lære, hvordan de kan hjælpe verdens mest truede dyr.
  • Bog.dk foreslår desuden 20 danske børnebøger du skal læse med dit barn
  • Litteratursiden tilbyder omtale og anmeldelser af de nyeste børnebøger med aldersangivelse.

God fornøjelse med læsningen.. – og god påske!

Bogomtale: “Det mindste, store mesterværk”… Agota Kristofs roman ‘Det Store Stilehæfte’ er blevet genudgivet på dansk

Agota Kristof: ‘ Det Store Stilehæfte’, ‘Beviset’, ‘ Den Tredje Løgn’
Oversat fra fransk af Nina Lautrup-Larsen
© Gyldendal 2017

Den ungarske forfatters roman ‘Det Store Stilehæfte’ og de to opfølgende romaner udkom på fransk i 1987-92 og blev straks bedømt til at være mesterværker.

Fortsæt med at læse “Bogomtale: “Det mindste, store mesterværk”… Agota Kristofs roman ‘Det Store Stilehæfte’ er blevet genudgivet på dansk”

Tillykke til dansk film…

‘Druk’ vinder ‘Cesar’-prisen og indstilles til en ‘Oscar’ … – Hvilken dag for dansk film…

Tillykke til Thomas Vinterberg og teamet bag filmen ‘Druk’ der i dag er blevet nomineret til to Oscar-priser for henholdsvis bedste internationale film og bedste instruktion.

Ydermere har filmen vundet den franske ‘Cesar’. En pris der modsvarer den amerikanske Oscar…

En vildt stor dag for dansk film!

Bonusinfo:

Læs Filmmagasinet Ekkos reaktion

Filmnyt: Romanen om Jutlandia solgt til filmatisering!

Den meget roste nyudgivelse ‘Pigen fra det hvide Skib’ skal filmatiseres, oplyser bloggen ‘Fiktion og Kultur’.
“Fortællingen om Jutlandia i de to forfatteres udlægning har et stort potentiale som medrivende, historisk tv-serie,” siger Malene Blenkov, der er producer og CEO hos Creative Alliance der netop har købt rettighederne…

Pigen fra det store hvide skib skal filmatiseres. Romanen handler om sygeplejersken Molly fra Odense, der i januar 1951 går om bord i hospitalsskibet Jutlandia i København for at sejle til Korea og gøre tjeneste i det krigshærgede land. I Korea flygter den elleveårige, forældreløse pige Yun samtidig fra nord til syd efter at hendes landsby […]

Romanen om Jutlandia solgt til filmatisering!