Bogomtale: ‘Shuggie Bain’ af Douglas Stuart

En af sommerens store læseoplevelser for både Regitze og mig har været ‘Shuggie Bain’ af debutanten Douglas Stuart. Romanen har vakt genlyd overalt, er oversat til mange sprog – herunder dansk – og har fået den prestigefyldte ‘Booker Prize’, Storbritanniens fornemste litteraturpris.

Der er tale om en selvbiografisk roman hvor Douglas Stuart beretter om sin opvækst i et arbejderkvarter i 1980’ernes Glasgow. Byen er præget af Thatcher-regeringens massive lukninger af kulminer og andre arbejdspladser med medfølgende massearbejdsløshed. Vi befinder os blandt taberne i underklassen i de tågede, grå og nedslidte forstæder. Miljøet er præget af druk, vold, voldtægter, mobning af anderledes, fornedrelse og endda selvmord – for ikke at tale om et skræmmende kvindesyn og homofobi. Børn får trukket tænderne ud i konfirmationsgave, og der er ikke mad på bordet hver dag. Kvinderne (og børnene!) prøver at få hverdagen til at fungere – bla ved at liste den usle understøttelse ud af mændene inden alt bliver brugt på pubben… – Undertiden er kvinderne dog lige så alkoholiserede som mændene…

Det er tankevækkende at det velstående Storbritannien er totalt fraværende, og at magthaverne accepterer sådanne forhold. Enhver er sin egen lykkes smed, og alle slås mod alle. Der er ikke tale om noget socialt oprør eller klassammenhold her, og læserne bliver virkelig konfronteret med bagsiden af medaljen i en nyliberalistisk tid. Her er absolut ingen hjælp at hente…

Så kunne man tro at der er tale om ubærlig socialrealistisk læsning, men det er ingenlunde tilfældet. Miljøet er godt nok iskoldt, barsk, råt og tit fornedrende, men i denne kulisse læser jeg en gribende, varm og hjerteskærende skildring af et tæt forhold mellem en lille dreng og hans dybt alkoholiserede mor. En historie der virkelig griber mig om hjertet. Han elsker hende ubetinget og prøver af al magt – efter hendes mand har forladt hende, og de to ældre søskende er løbet skrigende bort – at få hende til at holde op med at drikke. Den lille dreng kæmper for at de får en blot nogenlunde acceptabel hverdag hvor hun ikke fornedrer sig fuldstændig for at få adgang til sprut. Samtidig kæmper han med sin egen anderledeshed og må finde sig i konstant mobning pga sine kvindagtige bevægelser. Han udvikler i løbet af bogen en bevidsthed om egen homoseksualitet.

Som sagt er der tale om en selvbiografisk roman hvor mange træk stammer fra Douglas Stuarts egen barndom. Han har netop været i Danmark hvor han i et interview med DR fortæller om tilblivelsen af bogen og sin egen udvikling: Efter opvæksten i Glasgow flyttede han som ung til London hvor han blev uddannet som tekstildesigner. Senere videre til New York hvor han nu arbejder inden for modebranchen.

Links

• Douglas’ bog blev afvist 44 gange: Nu har han fået én af verdens vildeste priser – interview med Douglas Stuart (DR 30.8. 2021)
• Douglas Stuart måtte skrive om sin mors misbrug før han kunne tale om det – interview (‘Politiken’ 16.5 2021)