Serie-anbefaling: Den svenske serie ‘Den tynde, blå linje’ på DR.DK

Leah og de andre politibetjente bliver udfordret i Malmøs mest belastede kvarterer…

Er du til svenske serier og måske også politidrama, kan DR.DK pt byde på en seværdig svensk serie ‘Den tynde blå linje’ der følger en række politibetjente i den samme politienhed i Malmø. Serien er blevet en stor seersucces i Sverige, og det forstår jeg godt…

(…) Når det gælder tv-serier, så halter de gammeldags tv-kanaler efter de nye streamingtjenester. Ingen tvivl om det. (…) Og for tiden er det oven i købet lidt sløjt med tv-serierne på DR og TV2, hvor det mest handler om genudsendelse af mere eller mindre seværdige serier (…) Og så alligevel – for DR har åbentbart ladet sig belære lidt af streamingtjenesternes måde at gribe det an på.
Således kan man for tiden se den svenske dramaserie ‘Den tynde blå linje’, der ligger som streaming i DRs arkiv. Hvorfor den ikke vises på DRs hovedkanal (…), ja det fortaber sig vist i tv-planlægningens uransagelige veje. (…)
‘Bloggen ‘CAPAC’

Serien ligner den amerikanske serie ‘Hill Street Blues‘ hvor hvert enkelt afsnit begynder med morgensamling hvor de forskellige patruljer får tildelt opgaver…- hvis nogen kan huske den serie… 🙂

Vi lærer en række politifolk at kende parvis som de kører i patruljevognene, vi bliver præsenteret for deres daglige – meget forskellige – store og små opgaver, og vi får indblik i deres privatliv og deres indbyrdes relationer. Efterhånden lærer vi personerne at kende og bliver optaget af hvordan det kommer til at gå dem…

De første par afsnit lærer os miljøet og politifolkene at kende, og herefter bliver serien mere og mere spændende. Det gælder på det private plan, men det gælder især gruppens arbejdsopgaver hvis håndtering – og reaktionerne på den – tit er tankevækkende og foruroligende.

Seriens helt store scoop er dens dokumentariske præg under politiaktionerne med eksempelvis udstrakt brug af subjektivt kamera. Det er et scoop at vi ser facebookmeddelelser tone over skærmen samtidig med at aktionerne foregår. Disse meddelelser bliver en kommentar til den diskussion om “hate speech” som vi også har i Danmark. Politiet forsøger at udføre deres daglige opgaver, men bliver overdænget med hadsk retorik fra mennesker der ikke forstår politiets rolle i et demokratisk samfund. Det gælder feks frihedsbegreberne, min ret til at gøre hvad jeg vil uden at nogen blander sig (især ikke politiet!), og her gælder det ikke mindst ytringsfrihed.

Et eksempel: Ved en demonstration i forbindelse med et bombeangreb rettet mod et af politiets integrationsprojekter, der dræber en tilfældig forbipasserende syvårig og hans bedstefar, ønsker en ultra højreorienteret gruppe at afholde en demonstration med indbyggede brandtaler der giver indvandrere skylden og ønsker dem alt ondt. En række venstreorienterede arrangerer en moddemonstration, og det hele går helt galt i optøjer som politiet må nedkæmpe. Her viser det sig tydeligt ved facebookopslagene at mange mennesker ikke har forståelse for politiets rolle som ytringsfrihedens garant, for at politiet også må beskytte ytringsfriheden hos grupper der har ubehagelige synspunkter. Politiet bliver overdænget med vold, skældsord, kaldt nazister osv. Ytringsfriheden er noget der gælder en selv, men ikke folk man er uenige med. Har vi i Danmark ikke oplevet tilsvarende ved feks Rasmus Paludans koranafbrændinger?

Serien får sat fokus på udfordringer i det svenske samfund som har været vanskelige at håndtere i et land der traditionelt har stået for gæstfrihed, hjælpsomhed og respekt for andres holdninger, men som nu er præget af eskalerende vold og modsætninger mellem befolkningsgrupper. Jeg forstår derfor udmærket at serien har fået så stor succes i Sverige…

Det er efterhånden ret tydeligt, at der er knas i Folkhemmets hygge, hvis ellers man skal tillægge det nogen betydning, hvordan nye svenske kriminalserier tematiserer livet i Sverige anno 2021. Og her taler vi ikke om delikat skræmmende mord i Skærgården med hjemmehæklede slumretæpper og sennepssild til frokost. Nej, vi taler en mere hårdkogt strømning: politikrimien fra de store byer.

For nylig gjaldt det ’Huss’, som blandt andet skildrede et Göteborg plaget af kriminelle unge uden for pædagogisk rækkevidde. Her mødte man et politikorps, der ikke alene skulle stå model til lidt af hvert, men også finde sig i nævenyttige unge svenskere med indvandrerbaggrund, som spillede racismekortet ved enhver given lejlighed. Som konsekvent nægtede at respektere ordensmagten, og som ved deres symbolske afvisning af demokratiets befuldmægtigede udøvere af lov og ret reelt afviste at indgå i en civiliseret dialog med deres eget samfund.

Det samme billede ser man optegnet, om end endnu mere grelt, i serien ’Den tynde blå linje’ (…)
Henrik Palle in ‘Politiken’

Links