Mini boganmeldelse: Henri Beyle (Stendhal): ‘Abbedissen af Castro’ (1839)

Italienske adelsmænd? Røvere? Skønne kvinder? Middelalderligt kloster? Tapre, unge mænd der ofrer alt for den skønne? Bedrag? Du finder det altsammen i denne roman af Stendhal fra 1839…

Forfatter: Henri Beyle (Stendhal) (1783-1842).
Org.udgave: L’Abbesse de Castro. Føljeton i Revue des deux Mondes 1. februar og 1. marts 1839, signeret “F. de Lagenevais”; bogudgave (under det mere kendte pseudonym “M. de Stendhal”) på forlaget Dumont, Paris 1839.
Denne udgave efter: Abbedissen, af Henri Beyle. Forlaget Codan Bøger, København 1914.
© E-Bibliotek 1800 (2020)
Oversætter: Ikke oplyst i forlæg.
Redigeret af: Kim N. Jensen.
Forside: Efter maleri af ukendt kunstner (tillagt Domenico Fetti (ca. 1589-1630) o.fl.a.): Sovende pige (omkr. 1620)

Rating: 3 out of 5.

Jeg har nu formedelst den honnette sum af 39.50 kr. downloadet – og læst -denne lille roman af Stendhal. Forlaget har gjort et nydeligt arbejde, epub-filen er upåklagelig. Oversættelsen til dansk er fra 1914, men er ikke generende arkaisk i sit udtryk (ud over hvad der er naturligt for en så gammel tekst). Jeg er altså på ingen måde blevet afskrækket fra at bruge dette web-forlags udgivelser.

Når jeg har valgt at læse denne roman, skyldes det ren sentimentalitet. Jeg opgav engang i tidernes morgen som ung franskstuderende Stendhals forfatterskab til eksamen på KU. Jeg havde – lidt ligesom guldaldermalerne – og Stendhal selv – en svaghed for italiensk romantisme, de vilde følelser, drifter og maleriske temperamenter. I dansk litteratur har Christian Winther skrevet en lille “italiensk” novelle ‘Skriftestolensom du kan læse i sin helhed her. Den er fra 1843, og jeg er overbevist om at han har kendt Stendhals italienske historier fra 1500-tallet (‘Chroniques Italiennes’ – som herværende roman (eller store novelle) indgår i, og som er skrevet få år tidligere.)

Fortsæt med at læse “Mini boganmeldelse: Henri Beyle (Stendhal): ‘Abbedissen af Castro’ (1839)”