Long time no see…

Det er længe siden jeg har skrevet på bloggen. Jeg har nok ikke haft behovet for den slags offentlige bekendelser… Eller også har jeg bare haft travlt med andre ting…

Regitze og jeg ser nu hen til vores store østenrejse. Vi rejser 2. juledag til Hong Kong, Vietnam, Cambodia og Laos og er væk hele januar. Jeg har haft så mange overtimer sidste år at dette er blevet muligt! Jeg regner med at skrive rejsebreve på turen, og mon ikke bloggen og Picasa får en rolle her?

Så er det endelig FERIE!

Vi nåede lige i går at lave grillaften for naboerne – inden vi i morgen rejser til Rusland.

Jeg regner med som sidste år i Canada at skrive rejsebreve og udgive dem her på bloggen. Vi skal jo sejle 2000 km. på de russiske floder, så der skulle være tid nok! Jeg ved ikke hvordan det bliver med internetadgang, så måske kan jeg først lægge brevene ud når jeg kommer hjem.

Vi får se….

I mellemtiden GOD FERIE til alle de der finder det ulejligheden værd at kigge forbi disse sider….

Så har jeg fået godkendt studietur til Frankrig igen…

Jes og jeg laver studietur til Midtfrankrig ugen før påske 2007 for kursister på fransk a og b-niveau, og jeg har fået godkendt rejsen af min skole.

Vi kan ikke lade være med at arrangere disse ture igen og igen. Det plejer at være rigtig hyggeligt…

  • Vi har følgende ”søjler”: Bourges, Sancerre, La Borne, Loire-slotte.Vi skal have kontakt med franskmændene, f.eks. har jeg tænkt mig at kontakte en byrådspolitiker (eller græsrod) i området. Loire er den sidste store rene flod i Frankrig, men mange virksomhedsinteresser står på spring for at bygge langs floden. I området er der derfor en betydelig grøn bevægelse. Det må være interessant for vores voksne kursister at høre om..

    La Borne er en ældgammel kunsthåndværkerlandsby der også har skandinaviske forbindelser.

    Sancerre giver sig selv: nogle af Frankrigs bedste – og meget specielle – vine. Især de hvide er kendte (og ganske dyre i DK), men også de røde er fortræffelige.

    Hvad slotte angår: jeg kunne tænke mig at få en ”greve” til at vise rundt på et privat slot. Jeg ved selvfølgelig ikke om det kan lykkes, men jeg vil fare på med krum hals!

    Vi skal osse have tid til at shoppe i Bourges’ smukke gamle bydel…

    På hjemmesiden www.odel.dk/studietur2007/ kan I se nærmere…

Her kommer fjerde (og sidste) rejsebrev fra Canada

Vancouver (Starbuck Café i Robson Street) 15.7. 2006

Jeg (Peter) sidder her på Starbuck Café, ligesom da jeg for næsten tre uger siden skrev første brev. Jeg sidder med en stor kop rigtig god javakaffe, klar til at skrive. Starbuck caféerne er en kæde man finder i større byer. De er specialister i alverdens (god) kaffe. Caféerne er et ”koncept” som det vist hedder på nudansk. Varme, gyldne farver, de samme stole og borde. God jazz i højttalerne, hotspot, så jeg kan komme på nettet. De sælger også malet eller umalet kaffe af alverdens herkomst, kopper, kander, termokander, espressomaskiner…

Fortsæt med at læse “Her kommer fjerde (og sidste) rejsebrev fra Canada”

Rejsebrev 3 fra Canada

New Denver 8.7. 2006

Da vi skulle fra Victoria, fik vi os lidt af et chok. Da vi skulle hente bilen, var den væk! Der er parkometre overalt i byen, og portieren havde sagt os at vi kunne holde gratis hele weekenden pga. Canada Day. Tilbage til portieren i en vis fart. Han mente den var ”towed away” – slæbt væk – et udtryk jeg nok aldrig glemmer. Men bilen kunne selvfølgelig være stjålet! Han var meget hjælpsom og ringede til et ”tow”-firma, og det viste sig gudskelov at de havde bilen. Herefter bestod øvelsen i at tage en taxa ud til firmaet, få bilen udleveret, betale dem for deres ”service”, køre ind på rådhuset og betale bøde. Det viste sig at rådhuset var lukket, men vores flinke hotelportier lovede at betale bøden for os dagen efter. Alt i alt kostede den begivenhed os ca. 500 kr. (+ 50 kr. til taxa) samt ikke mindst et par timer af vores tid. Vores brøde bestod i at det parkometer vi holdt ved, var dækket til. Det betyder parkering forbudt…

Fortsæt med at læse “Rejsebrev 3 fra Canada”
%d bloggers like this: