Her kommer fjerde (og sidste) rejsebrev fra Canada

Vancouver (Starbuck Café i Robson Street) 15.7. 2006

Jeg (Peter) sidder her på Starbuck Café, ligesom da jeg for næsten tre uger siden skrev første brev. Jeg sidder med en stor kop rigtig god javakaffe, klar til at skrive. Starbuck caféerne er en kæde man finder i større byer. De er specialister i alverdens (god) kaffe. Caféerne er et ”koncept” som det vist hedder på nudansk. Varme, gyldne farver, de samme stole og borde. God jazz i højttalerne, hotspot, så jeg kan komme på nettet. De sælger også malet eller umalet kaffe af alverdens herkomst, kopper, kander, termokander, espressomaskiner…

Fortsæt med at læse “Her kommer fjerde (og sidste) rejsebrev fra Canada”

Rejsebrev 3 fra Canada

New Denver 8.7. 2006

Da vi skulle fra Victoria, fik vi os lidt af et chok. Da vi skulle hente bilen, var den væk! Der er parkometre overalt i byen, og portieren havde sagt os at vi kunne holde gratis hele weekenden pga. Canada Day. Tilbage til portieren i en vis fart. Han mente den var ”towed away” – slæbt væk – et udtryk jeg nok aldrig glemmer. Men bilen kunne selvfølgelig være stjålet! Han var meget hjælpsom og ringede til et ”tow”-firma, og det viste sig gudskelov at de havde bilen. Herefter bestod øvelsen i at tage en taxa ud til firmaet, få bilen udleveret, betale dem for deres ”service”, køre ind på rådhuset og betale bøde. Det viste sig at rådhuset var lukket, men vores flinke hotelportier lovede at betale bøden for os dagen efter. Alt i alt kostede den begivenhed os ca. 500 kr. (+ 50 kr. til taxa) samt ikke mindst et par timer af vores tid. Vores brøde bestod i at det parkometer vi holdt ved, var dækket til. Det betyder parkering forbudt…

Fortsæt med at læse “Rejsebrev 3 fra Canada”
%d bloggers like this: