Boganbefaling: ‘Den svovlgule himmel’ af Kjell Westö

Læsere af min blog vil vide at jeg er en stor beundrer af Kjell Westö. Hans roman ‘Tritonus’ – som jeg har anmeldt her – er en af de bøger jeg ville have med på den berømte øde ø.

Også ‘Den svovlgule himmel’ får min varmeste anbefaling. Der er tale om en samtidsroman hvor den mandlige fortæller – bogens jeg -beretter om sit liv fra 1960’erne og til i dag. Han kommer fra små kår, men fascineres tidligt af af den velhavende familie Rabell på det nærliggende gods Ramsvik. Han bliver venner med den jævnaldrende Alex Rabell da han bare er 11 år og tilbringer som barn det meste af sommertiden på godset. Tidligt fascineres han desuden af Alex’ søster Stella. Venskabet med de to søskende og den livslange kærlighed til Stella kommer til at præge hele hans tilværelse.

Stella har en stærk erotisk tiltrækningskraft på fortælleren, men når de forsøger at leve sammen, går det galt.  På sidelinjen står en anden barndomsveninde Linda som bliver fortællerens trøst i perioder hvor Stella og han er fra hinanden, en uholdbar kendsgerning som begge er sig smerteligt bevidste.

Westö tegner personerne og miljøerne knivskarpt med mange små og genkendelige detaljer, og jeg lever mig fra første side nemt ind i fiktionen, begriber fortællerens fascination af Stella og miljøet omkring hende selv om jeg ikke kender voldsomt meget til livet ved den finske skærgård syd for Helsingfors.

Romanens hovedtemaer er generationer og familiebånd, livslange venskaber og bekendtskaber på tværs af sociale klasser, kærlighed og svigt – ikke mindst betinget af jeg-fortællerens store rastløshed – der er årsag til mange uhensigtsmæssige valg. Fortælleren er sig disse forhold smertelig bevidst, og han fyldes af skam og skyldfølelse og søger undertiden at fortrænge sine valg og fortiden. Alligevel når han frem til en erkendelse af at sandheden om fortiden ikke nødvendigvis er den vi ønsker at huske…. Han er meget observant, kommer med mange eksistentielle overvejelser og vender og drejer begivenhederne og ikke mindst sin egen rolle i dem med stor selvindsigt. Mange af bogens dilemmaer kan jeg relatere til mit eget liv og nyder at reflektere over mens jeg læser.

Teksten forløber med medsyn fra fortællerens elvte år til nutiden hvor han er en ældre herre, og romanen afspejler hermed Finlands udvikling i perioden – men i virkeligheden også vores egen udvikling – fra et relativt traditionelt tænkende og beskedent efterkrigssamfund til nutidens overflod og individualisme. En udvikling der også ses i en langsom og umærkelig ændring af fælles værdier og “tidsånd”.

Alt det her lyder måske som om bogen er svær at læse og mest for den modne læser, men det er slet ikke tilfældet. Bogen kan læses på mange måder. Der sker en masse, og der er hele tiden en tydelig fremdrift. Sproget er livligt, let læseligt, undertiden ret humoristisk. Persontegningen viser nuancerede mennesker, og ikke mindst Stella er en spændende kvinde som i hvert fald den mandlige læser ikke kan undgå at blive optaget af…

Det er nærliggende at se Kjell Westö som fortællerens alter ego – da de har nogenlunde samme alder og begge er forfattere, men Kjell Westö påstår hårdnakket at ‘Den svovlgule himmel’ er en roman, ikke autofiktion. Imidlertid blander han givet fiktion og fakta, for fortælleren beretter undervejs om skabelonen til en roman han er ved at skrive. Denne skabelon minder grangiveligt om Westös senere roman ‘Tritonus’…

Forlagets Præsentation:

ÅRET ER 1969. Fortællerens far sætter George Harrisons While My Guitar Gently Weeps på pladespilleren inden familien kører på ferie til Skogstorpet, det beskedne husmandssted de har lejet på Ramslandet med den særlige svovlgule himmel. Fortælleren er opvokset i den lavere middelklasse, men bliver i løbet af sommeren ven med den selvsikre Alex, sønnesøn af industrimagnaten Per-Olof Rabell. Senere forelsker han sig hovedkulds i Alex’ lillesøster Stella, som han får et stormende og oprivende kærlighedsforhold til – alt imens den store verden forandres og påvirker deres liv. Snart opdager fortælleren at Rabell-familien bærer på dystre hemmeligheder under den polerede overflade.    Den svovlgule himmel strækker sig fra barndommens solblegede minder i 1960’erne til vores tids voksende mørke. Det er en mesterlig fortælling om hvordan kærlighed og venskab opstår og udvikles gennem livet, men også om hvordan vi præges af køn, klasse og tiden vi fødes ind i. En episk skildring af generationer og familiebånd, drømme og håb, en klassisk Westö-roman.