Bogomtale: ‘La fille de Brooklyn’ af Guillaume Musso

Fransk kriminalroman der er oversat til dansk med titlen ‘Pigen fra Brooklyn’…

Udgivelsesdato: 30/03/2017
Forlag: Pocket, Collection ‘Roman contemporain’
Sidetal: 576


Jeg har netop læst den franske forfatter Guillaume Mussos krimi ‘La fille de Brooklyn’ der er oversat til dansk af ‘Lindhardt og Ringhof’ i 2018 med titlen ‘Pigen fra Brooklyn’.

Jeg synes romanen har et fængslende plot – om end der hele tiden sker så mange nye, overraskende begivenheder serveret i et hæsblæsende tempo at det går ud over troværdigheden. Det gælder ikke mindst da en republikansk guvernør, der bejler til præsidentembedet i USA, inddrages i historien

Ikke desto mindre læser jeg nysgerrigt videre, må vide hvad der nu sker. Det skyldes en levende og fængslende skrivemåde med mange cliffhangere og ikke mindst miljøerne, de rammende beskrivelser af livet og atmosfæren i Paris og New York hvor handlingen foregår. Siderne vender sig selv, og det gør absolut intet at bogen er på mere end 500 sider.

Man skal imidlertid ikke læse romanen for personkarakteristikkens skyld, og jeg synes ikke – modsat Litteratursidens anmelder (se nedenfor) – at romanen omhandler “parforholdets hemmeligheder”. Den er en krimi, slet og ret. Personerne er langt hen ad vejen stereotyper: Den gode alenefar, der koger sutteflasker til sin toårige søn, den hærgede, desillusionerede, forhenværende politimand, den stærke, begavede, smukke, unge kvinde der må gå så grusomt meget ondt igennem inden…

Men historien virker fint som ferielæsning… 🙂


Forlagets (Lindhardt og Ringhofs)beskrivelse

“Formidabel fransk fiktion om parforholdets hemmeligheder. Guillaume Musso giver den gas i sin romantiske og spændende pageturner”. – Litteratursiden

Raphael og Anna er forlovede og har kun kendt hinanden i seks måneder. På en miniferie i Sydfrankrig udspørger Raphael Anna om hendes fortid. Han fornemmer, at hun bærer på en mørk hemmelighed. Modvilligt viser hun ham et billede og forsvinder derefter ud af døren.

Billedet efterlader Raphael i chok, og da hun ikke kommer tilbage eller senere er at finde i deres lejlighed i Paris, begynder en hektisk jagt på Anna og sandheden om hende. Det fører blandt andet Raphael til New York, hvor en god ven i politiet hjælper ham videre i eftersøgningen. Der venter en uventet afsløring, der atter engang vil overraske Mussos læsere.

One thought on “Bogomtale: ‘La fille de Brooklyn’ af Guillaume Musso”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: