Rejser – Peters Verden…

Boganmeldelse: ‘Søfareren’ af Erika Fatland

Fatland skriver sin imponerende rejsebog med hjerte og skarpe observationer. Hun formår at gøre fremmede steder og mennesker nærværende og uforglemmelige og kan det sjældne: at gøre historie personlig og rejseoplevelser universelle…

**Forfatter**: Erika Fatland
**Forlag**: Informations Forlag
**Udgivelsesdato:** 30/01/2025
**ISBN-13:** 9788794504447
**ISBN-10:** 879450444X
**Sidetal:** 696

Da jeg i fødselsdagsgave modtog denne mursten, tænkte jeg: jeg er interesseret i historie, men en rejsebog på 700 sider om Portugals kolonihistorie, orker jeg det?

Jeg blev dog hurtig fanget af Erika Fatland og hendes rejsebog. Hun er en dygtig formidler der fletter historie, politik og kultur ind i fortællingen uden at fremstillingen nogensinde bliver tør, hun er sympatisk og nysgerrig og har en flydende, sanselig og samtidig reflekteret skrivestil. Jeg føler at jeg både bliver underholdt og lærer noget. Hun åbner min verden mod det ukendte, men gør det samtidig genkendeligt, en sjælden balance…

Fortsæt med at læse

Jeg har været på ferie…

Indtryk fra Madeira i januar…

Tryk på billedet, og se mine indtryk fra vores ophold på Madeira i januar 2023…

Rejsebrev 2 fra Bornholm

“Er du separatist eller til social innovation”…? – Besøg på bornholmsk vingård

“Er du separatist eller til social innovation?” spurgte vinbonden på Lille Gadegård da vi spurgte til vores reserverede bord. “Øhhh”, svarede jeg begavet…

Jesper Paulsen pegede ud over langbordene og meddelte at hvis vi satte os der over for hinanden, ville vi komme til at tale med naboerne. Det gjorde de fleste bornholmere når de kom til gården. Vi måtte forstå at dette var et samlingssted for den lokale befolkning, og vi hørte da også meget bornholmsk blandt gæsterne.

Vi blev derefter sat ved et firemandsbord der var reserveret til os. Tænker at han forestillede sig at sådan nogle turister nok var separatister…

Fortsæt med at læse

Rejsebrev 1 fra Bornholm…

Ferie på Bornholm er anderledeshed, ro og skønhed – en lise for sjælen…

Min “arbejdsplads” i den lille gård. Vintønden foran skuret bruges til at samle regnvand op. Til venstre for skurdøren bor min niårige kaninven “Pjuske”.

Figentræer, stæreflokke, hav, små bindingsværkshuse i mange farver og røgeovne der læner sig op ad forreven granit… – blomstrende lyng, forvredne fyrretræer og enebærbuske på klippegrund, fornemmelsen af plads…

Fortsæt med at læse

DR TV: Rick Stein og ‘Det forunderlige Frankrig’…

For livsnydere 🙂 : Den britiske tv-kok og madskribent Rick Stein tager os ud på et kulinarisk madeventyr for at søge efter Frankrigs bedst bevarede gastronomiske hemmeligheder

Har du som jeg en svaghed for fransk mad og kultur, er det ren hygge at se Rick Steins udsendelser ‘Det forunderlige Frankrig’ hvor han spiser sig gennem forskellige franske regioner med opskrifter…

Fortsæt med at læse

Rejser: Lidt om campingliv… – og om et nyt campingmuseum på Fyn

Vi overvejer at investere i sådan en sag en dag… 🙂

Jeg har et blødt punkt for campinglivet. Mine forældre havde en campingvogn som vi kørte helt ned til Marokko med da jeg var 10 år…

Fortsæt med at læse

På torsdag rejser vi til Transsylvanien…

Ved du hvor det ligger? Kender du Dracula…? – Vi skal til Cluj, en by i Rumænien til bryllup…

Området har historisk været beboet af ungarere, rumænere og tyskere, men de fleste tyskere er væk – hvorimod ungarerne fortsat udgør et betydeligt mindretal.

Transsylvanien skal være et spændende turistområde med gamle byer, smuk natur og billige priser…

Jeg har lige læst en spændende artikel fra Financial Times om området der bliver sammenlignet med Toscana, men til meget billigere priser…

artikel-om-transsylvanien-1-1 Download

Vil du vide mere? Se Wikipedia om Transsylvanien

Rejsebrev 4 Coco Beach

8.1. 2014.

Endnu en stille morgen på terrassen. Kaffe, lidt dyrelyde og vindens susen i kokospalmerne…

I dag vil jeg skrive om vores ”mountain guide” Edwin, der er etnisk Mangyan, og om vores trekkingtur i går til flere små Mangyan landsbyer.

Vi (en lille gruppe på otte personer) sejlede tidlig på morgenen til Puerto Galera hvor vi gjorde holdt for at købe gaver til børnene. Vi købte blyanter, papir, viskelædere og basketballs efter Edwins forslag. Herefter bevægede vi os opad gennem byen og ind i junglen. Inden vi gjorde det, skar Edwin lange træstave til os med sin bolobolo (machete) uden hvilken man ikke skal færdes i junglen). Han bad os sikre os at vi havde rigeligt myggebalam på og huskede os på at smøre os ind bag på halsen og bag ørerne hvor myggene kunne finde på at stikke.

Fortsæt med at læse

Rejsebrev 3 Coco Beach..

Så sidder jeg igen på terrassen og nyder min morgenkaffe og morgenens stilhed. Jeg hører en melankolsk frø, en galende hane og lige pludselig en gekko der jo siger gæ ko, gæ ko… På vandet hører jeg den tøffende lyd af en bangka (udriggerkano). Solen skinner mellem lidt morgenskyer og flimrer i kokospalmernes fine blade. På havet er der områder med hvidt skum som flytter sig. I horisonten løfter vulkanen Taal sig majestætisk med toppen indhyldet i skyer. Bag mig sover Regitze sødt. Her er dejligt morgenfredeligt. Vejret har været strålende siden den første dag – hvor det var skyet, og på vores tur i regnskoven hvor det ind i mellem meget passende regnede. Temperaturen er 26 grader lige nu (kl. 6.45). Den vil op ad dagen stige til max 30 grader, og det er absolut godkendt. Det forbavsende er at sandet på stranden ikke – som i Sydeuropa – brænder én under fødderne. Selv om varmen er lidt fugtig, er her ikke sydeuropæisk sommerhedt.

Fortsæt med at læse