Boganbefaling: ‘Ithaka’ af Mich Vraa

Jeg er generelt glad for Mich Vraas bøger, kan simpelthen lide hans måde at skrive på. Han skriver nuanceret, letlæst, humoristisk, billedrigt – men alligevel psykologisk ganske dybt og i de historiske romaner med særdeles grundig research og indsigt.

Jeg har tidligere på bloggen anmeldt ‘Faith’ – en del af trilogien om De Vestindiske Øer, en roman jeg var begejstret for. Jeg har ligeledes anmeldt en anden historisk roman ‘Pigen fra det store hvide skib’ og omtalt ‘Tre dage i april’ – to romaner han skrev sammen med Jesper Bugge Kold, og som jeg ligeledes var glad for..

Det gælder også denne roman som i modsætning til de forrige er nutidig og – måske – med sin mandlige fortæller – kommer tættere på forfatteren..?

Mich Vraa er fyldt 70, og ‘Ithaka’ er en jeg-roman der handler om en aldrende forfatter der ser tilbage på sit liv, og som prøver at forliges med de valg han har truffet – eller som andre har truffet på hans vegne – samtidig med at han sætter disse valg og værdier op mod en tidsånd der har ændret sig…

(…)Jeg er et fossil. Den mest uspiselige ret på den moderne demografis menukort: en gammel hvid mand. Jeg er ikke bøsse, og jeg identificerer mig ikke som noget andet end mand. Jeg har tre biler som alle kører på benzin, og jeg flyver gerne rundt i verden til ingen verdens nytte, forbruger, forurener, forarger. 

Jeg ser på kvinder på gaden og andre steder, studerer dem i smug, og for at det ikke skal være løgn, er de selvfølgelig yngre end mig, disse kvinder som jeg glor på. Jeg mener helt bestemt ikke at der findes mere end to køn; jeg er en fæl repræsentant for det patriarkalske, det forstenede; jeg er en ronkedor (…)

Fra indledningen.. Provokerende for nogen, måske, .. men ikke for mig må jeg indrømme, er nok også lidt et fossil… 🙂

Jeg har forståelse for hovedpersonen, hans præcise måde at spidde tilværelsens mange detaljer på, jeg forstår hans selvindsigt – og undertiden manglende selvindsigt – hans værdier, dilemmaer og reaktionsmønstre i forholdet til andre – omend han undertiden reagerer med kynisme, og romanen har derfor i høj grad medvirket til at jeg har overvejet min egen tilværelse…

Jeg nyder romanens gensyn med de græske øer som jeg selv gennemtrawlede med rygsæk i 70’erne. Kun synes jeg at referencerne til Homer og den græske oldtid ind imellem kommer til at fylde for meget, så de kommer til at skygge for udviklingen i relationerne mellem personerne og fremdriften i bogen..

---

Forlagets præsentation

Ithaka af Mich Vraa er en stærk og nuanceret fortælling om Alex Harper, der rejser til Ithaka i jagten på sin forsvundne far – og på et svar, der kan forløse fra et halvt århundreds savn og skyld.

I(…) nat drømte jeg om Døden. Hun sad tre borde fra mig og spiste en græsk salat … (…)

Forfatteren Alex Harper er rig og berømt og fri til at gøre, hvad han vil. Han vil bare ikke ret meget. Han har mistet den kvinde han elsker, og han har ikke mere at sige. Så får han en invitation fra sin far som han ikke har set i otteogfyrre år. Det er sidste chance for at få opklaret hvorfor faderen forsvandt sporløst en sommerdag i 1974.En roman om kærlighed og svigt, om liv og død og udødelighed og om fascinationen af et tre tusind år gammelt mysterium.