Boganmeldelse: ‘Skyggen foran mig’ af Kim Fupz Aakeson

**Sidetal**: 256
**Udgivelsesdato**: 10-04-2025
**ISBN13**: 9788702421460
**Forlag**: Gyldendal

Jeg synes altid Fupz Aakessons bøger og manuskripter er relevante og tankevækkende.

Det gælder også denne roman der følger en jeg-fortæller på Caminoen, nyligt løsladt efter mange års fængsel for mord. Han går for at finde ro, retning og måske en form for tilgivelse – men uanset hvor langt han bevæger sig, kaster fortiden stadig sin skygge foran ham.

Fupz Aakesson skriver stramt, med en minimalistisk, næsten underspillet kraft hvor det vigtigste ligger i pauserne, i det usagte.

Jeg sad konstant og fyldte huller ud fordi romanen beder læseren om at læse mellem linjerne. Det minder mig om Helle Helle: den samme præcision, samme tro på at læseren kan og vil arbejde med. Og det er netop dér bogen bliver så stærk. Jeg er nødt til at tænke… 🙂

Romanen er ikke desto mindre let læselig, korte sætninger, replikker og afsnit og alligevel et tæt psykologisk portræt af et menneske og dennes forsøg på at genstarte sit sociale liv.

Selvom jeg-fortælleren er dømt morder, er romanen dybt vedkommende for læsere der ikke liiige deler hans livsvilkår. For i bund og grund handler bogen ikke om kriminalitet, men om noget dybt menneskeligt: ensomhed, isolation, skam, ansvar, samspil med andre mennesker samt ikke mindst forsøget på at blive et bedre menneske – og frygten for, at man måske ikke kan.

En rørende, eftertænksom og stærkt anbefalelsesværdig lille roman som jeg slugte på en dag…

Forlagsbeskrivelse:

En mand bliver løsladt efter mange år i fængsel. Han flytter ind hos en gammel ven. Han er som et barn, uden pas, uden sundhedskort, uden NemID. Det eneste, han har, er en ide om at gå. Langt. Hele vejen til Verdens Ende.

”Okay, tænker jeg. Jeg er ædru alkoholiker. Ikkeryger. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Jeg er 52 år. Jeg vejer 75 kilo plus minus. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Ikkeryger. Jeg er løsladt. Jeg er ædru. Jeg er clean. Jeg er drabsmand. Jeg er min ven Mikaels ven. Jeg er ikke ung. Jeg er nøgen. Plus minus. Jeg nikker derinde, nikker til mig selv i spejlet. Så er det altså sådan nu, en slags status.”