Bognyt: – Jesper Wung-Sung: Kvinde Set Fra Ryggen

Hvem er den gådefulde kvinde på Vilhelm Hammershøis tyste malerier? Jesper Wung-Sung fortæller historien om den berømte malers ukendte hustru Ida i den første roman efter han i 2018 fik De Gyldne Laurbær for slægtsromanen “En Anden Gren”. Den udgives 10. marts 2021 på Politikens Forlag.

Jesper Wung-Sung:
Kvinde set fra ryggen
© Politikens Forlag 10. marts 2021
Forlagsbeskrivelse

“Kvinde set fra ryggen” er en skønlitterær roman skrevet af den danske forfatter Jesper Wung-Sung. Bogen handler om den danske kunstmaler Vilhelm Hammershøi og hans kone Ida, som i flere år stod model til hans malerier, hvor hun ofte ses med ryggen til.

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet. Det er et forhold, som begges mødre modsætter sig. Idas mor, der flere gange indlægges på Oringe Sindssygehospital, nægter at slippe taget i datteren. Svigermoren, den formuende Frederikke Hammershøi, har fra fødslen dyrket Vilhelm som et vidunderbarn, og hun ser Ida som en forhindring for sønnens malerkarriere. Også i det københavnske kunstmiljø, hvor den fåmælte Vilhelm Hammershøi regnes for en ener, vækker forlovelsen forundring.

På usikre fødder træder Ida ind i en ukendt verden af museer, kunstnerkredse og udenlandsrejser. Hun følger sin mand i tykt og tyndt, mens han fortsætter med at male billeder, som kun en snæver kreds af mennesker forstår og værdsætter. De rejser efter motiver. De flytter ind i gamle lejligheder, der kan tjene som rum for malerierne. Ida er gift med et menneske, der kun vil én ting her i tilværelsen: at male. Hun bliver Vilhelms livsledsagerske og foretrukne model. I maleri efter maleri, år efter år, står og sidder hun model for sin mand. Ida slås med sin rolle og sit sind. Indimellem må hun få luft ved at råbe højt og lade porcelænet flyve gennem de tomme stuer. Derefter står hun igen ubevægelig som model.

Portrætterne af en rygvendt kvinde med blottet nakke i et tomt rum bliver Vilhelm Hammershøis mest yndede og berømte motiv. Han oplever en stigende anerkendelse og popularitet frem mod sin tidlige død i 1916, og det maleriske tema varieres gang på gang med Ida som den tålmodige genstand anbragt inden for kridtstregerne på gulvet. Et liv i rygvendt tosomhed.

Om Jesper Wung-Sung:
Jesper Wung-Sung har udgivet både børnebøger, ungdomsbøger og skønlitterære bøger for de voksne læsere. Hans litterære debut kom i 1998 med novellen “To ryk og en aflevering”, som efterfølgende blev filmatiseret. Siden 1998 har Jesper Wung-Sung kontinuerligt udgivet bøger. De voksne læsere kender nok især Jesper Wung-Sung for den flotte slægtsroman “En anden gren” som fortæller historien om hans bedsteforældre San og Ingeborg.

San Wung-Sung kom til Danmark i forbindelse med en udstilling i Tivoli i 1902, hvor danskerne kunne komme og se rigtige kinesere. Her besøger Ingeborg udstillingen, og det lidt umage par forelsker sig i hinanden. Det er en smuk og for sin tid usædvanlig kærlighedsberetning. Jesper Wung-Sung fik store roser for “En anden gren”, og nu er han klar med endnu en usædvanlig og unik kærlighedsfortælling. Denne gang i skikkelse af den kendte maler Vilhelm Hammershøi og hans kone Ida, som blev Vilhelms livslange model på de smukke malerier i afdæmpede farver.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s