Boganmeldelse: Elsebeth Egholm: Som natten kender stjernerne

Jeg har længe tænkt at Elsebeth Egholm er en af vores bedste nutidige krimiforfattere, også bedre end filmene med “Dicte” lader ane…

Da Koncertpianisten Malou Beck mister sin mor, finder hun under oprydning i morens lejlighed en gammel 78-plade… en Chopin-indspilning fra 1930’erne med en fransk pianist, Sophie Costeau, indspillet på et helt særligt flygel. Da hun ser fotoet på omslaget, ser hun at Sophie ligner hende selv. Har hendes mor holdt på en familiehemmelighed? Malou må rejse til Frankrig for at finde ud af mysteriet…

“Som natten kender stjernerne” er ikke en egentlig krimi, men så alligevel…. Vi læsere er vidne til at hovedpersonen Malou forsker i sin egen og familiens historie. Hun “opklarer” fortiden. Her gør Egholm brug af sine store erfaringer som krimiforfatter med mange greb og drypvis opklaring der medfører at vi må læse videre… Blandt andet er der meget tilbageholdelse af viden. Så vi er spændte…

Samtidig har Elsebeth Egholm en evne til psykologisk at trænge ind i sine personer. Specielt kommer vi ind under huden på den kvindelige hovedperson Malou og hendes forelskelse i amerikaneren Cody som hun møder i Metz i Frankrig hvor en stor del af romanen udspiller sig. Vi sanser med Malou hendes rutchetur mellem hendes ældre mand Holger, det fornuftige valg, og hendes ikke mindst fysiske tiltrækning til Cody der imidlertid er bundet op på et temmeligt kaotisk privatliv, og som er præget af en broget fortid….

Det hele er tilsat lokalkolorit fra Lorraine og Metz og spændende afdækning af områdets nyere historie (omkring 2. verdenskrig).

Jeg har læst en del af Elsebeth Egholms bøger. Jeg synes denne er en af de bedste. En rigtig page turner..