Rejsebrev nr. 2 – Goddag på laotisk…

Vi har læst i guiden at laoterne mere end andre af Østens folk går op i hilsener. Man siger goddag ved at samle håndfladerne i brysthøjde og så bøje hovedet ned mod hænderne. Jo dybere buk, jo højere respekt. Man kan for eksempel aflæse tilfredsheden med drikkepengene i bukket. Ved meget stor tilfredshed kombineres hilsenen med ét, ja sommetider to skridt baglæns.

Læs mere…

Oh Denmark very good, number one – Rejsebrev 1

Regitze og jeg sidder på en cyclo (cykeltaxa) i Hanois myldrende trafik. Bag mig mærker jeg et svagt tryk på min skulder. Det er min chauffør: ”Where you from”? – ”Denmark”. ”Oh, Denmark very good, number one”, han viger uden om en lastbil med kurs lige imod os som giver et ordentlig trut. Jeg går ud fra at det er fodbold han mener og overvejer kort at nuancere samtalen lidt, men opgiver og siger ”Vietnam good too”. Tilfældet vil at Vietnam aftenen før for første gang nogensinde har vundet det østasiatiske mesterskab i fodbold – oven i købet på Hanoi stadion 1-0 over arvefjenden fra Thailand. Folk kørte som gale rundt i gaderne med hornet i bund på deres knallerter og viftede med Vietnams røde flag. Han lyser op i et smil, tror jeg nok – for jeg sidder jo med ryggen til min nye ven, men han siger: ”yes, Vietnam very good, first time beat Thailand”.

Fortsæt med at læse “Oh Denmark very good, number one – Rejsebrev 1”

Godt nytaar til alle…

Vi er i Sapa i det nordvestligste hjoerne af Vietnam. Jeg kan ikke laegge billeder op, det maa vente til vi er tilbage i Hanoi hvor jeg ogsaa haaber at faa skrevet et rejsebrev, for vi oplever saa meget…

Studietur til Toulouse

Jeg er netop begyndt planlægningen af en ny studietur sammen med en franskkollega på VUC Lyngby. Den går til Toulouse i efteråret 2009. Som noget nyt skrotter vi bussen og flyver. Nøgleord bliver Toulouse, katharerne, vandretur i Pyrenæerne, måske Dordogne…

Long time no see…

Det er længe siden jeg har skrevet på bloggen. Jeg har nok ikke haft behovet for den slags offentlige bekendelser… Eller også har jeg bare haft travlt med andre ting…

Regitze og jeg ser nu hen til vores store østenrejse. Vi rejser 2. juledag til Hong Kong, Vietnam, Cambodia og Laos og er væk hele januar. Jeg har haft så mange overtimer sidste år at dette er blevet muligt! Jeg regner med at skrive rejsebreve på turen, og mon ikke bloggen og Picasa får en rolle her?

Så er det endelig FERIE!

Vi nåede lige i går at lave grillaften for naboerne – inden vi i morgen rejser til Rusland.

Jeg regner med som sidste år i Canada at skrive rejsebreve og udgive dem her på bloggen. Vi skal jo sejle 2000 km. på de russiske floder, så der skulle være tid nok! Jeg ved ikke hvordan det bliver med internetadgang, så måske kan jeg først lægge brevene ud når jeg kommer hjem.

Vi får se….

I mellemtiden GOD FERIE til alle de der finder det ulejligheden værd at kigge forbi disse sider….

Så har jeg fået godkendt studietur til Frankrig igen…

Jes og jeg laver studietur til Midtfrankrig ugen før påske 2007 for kursister på fransk a og b-niveau, og jeg har fået godkendt rejsen af min skole.

Vi kan ikke lade være med at arrangere disse ture igen og igen. Det plejer at være rigtig hyggeligt…

  • Vi har følgende ”søjler”: Bourges, Sancerre, La Borne, Loire-slotte.Vi skal have kontakt med franskmændene, f.eks. har jeg tænkt mig at kontakte en byrådspolitiker (eller græsrod) i området. Loire er den sidste store rene flod i Frankrig, men mange virksomhedsinteresser står på spring for at bygge langs floden. I området er der derfor en betydelig grøn bevægelse. Det må være interessant for vores voksne kursister at høre om..

    La Borne er en ældgammel kunsthåndværkerlandsby der også har skandinaviske forbindelser.

    Sancerre giver sig selv: nogle af Frankrigs bedste – og meget specielle – vine. Især de hvide er kendte (og ganske dyre i DK), men også de røde er fortræffelige.

    Hvad slotte angår: jeg kunne tænke mig at få en ”greve” til at vise rundt på et privat slot. Jeg ved selvfølgelig ikke om det kan lykkes, men jeg vil fare på med krum hals!

    Vi skal osse have tid til at shoppe i Bourges’ smukke gamle bydel…

    På hjemmesiden www.odel.dk/studietur2007/ kan I se nærmere…

Her kommer fjerde (og sidste) rejsebrev fra Canada

Vancouver (Starbuck Café i Robson Street) 15.7. 2006

Jeg (Peter) sidder her på Starbuck Café, ligesom da jeg for næsten tre uger siden skrev første brev. Jeg sidder med en stor kop rigtig god javakaffe, klar til at skrive. Starbuck caféerne er en kæde man finder i større byer. De er specialister i alverdens (god) kaffe. Caféerne er et ”koncept” som det vist hedder på nudansk. Varme, gyldne farver, de samme stole og borde. God jazz i højttalerne, hotspot, så jeg kan komme på nettet. De sælger også malet eller umalet kaffe af alverdens herkomst, kopper, kander, termokander, espressomaskiner…

Fortsæt med at læse “Her kommer fjerde (og sidste) rejsebrev fra Canada”