Irerne kaldte Regitze for ma’am. Jeg synes egentlig det klæder hende, så nu kalder jeg hende også for ma’am.
Der er bare det ved det at lige før sendte hun mig det der blik, som om hun var ved at udstede en fatwa i mod mig, så nu…
Irerne kaldte Regitze for ma’am. Jeg synes egentlig det klæder hende, så nu kalder jeg hende også for ma’am.
Der er bare det ved det at lige før sendte hun mig det der blik, som om hun var ved at udstede en fatwa i mod mig, så nu…
Forleden dag var vi i Wicklow Mountains ved et vandfald. Ved indgangen stod at the visitors var kindly asked til ikke at udvise antisocial behaviour. Vi diskuterede lidt hvordan man udviser social henholdsvis antisocial behaviour ved et vandfald…
Det blev vi mindet om da vi i går kom hjem til Strandgade. Vores trappesten og lille bed foran huset var fyldt med halve pizzaæsker, en ølflaske, en masse papir (og det der er værre), og det til trods for der står en affaldsdims på gaden mindre end 50 meter væk…
Lidt forstemmende… – alligevel gider vi ikke have forbudsskilte på Strandgade…

Ved statuen er der en række af hans små ”bons mots”. Et af dem lyder:
”Jeg kan modstå alt, undtagen fristelser”
I grunden ret sympatisk og livsbekræftende…
Eller rettere i Booterstown lige syd for byen. Sara arbejder på St Helens SAS Radisson Hotel indrettet i en gammel herregård. Hun har passende fået os installeret i deres bedste suite “The cherry suite” – soveværelse og dagligstue/spisestue med kæmpe balkon med udsigt over Herregårdens hovedbygning, park, Wicklow Mountains og… havet.
Her er gratis bredbånd, og jeg ligger pt. med lad ynde og skriver på min bærbare i min seng, omgivet af en kop selvlavet nescafé, to småkager og en indpakket kvadratchokolade mens min skønne kone pusler i badet…
Lidt senere…
Vi har været nede for at spise morgenmad. Irland har ingen farlige dyr, Dublin er rimelig sikker om natten. Kolesterol synes at udgøre den største fare…
Så sker det endelig! – Vi skal rejse, og det er i morgen, og jeg skal meeeeget tidlig op…
Vi skal til DUBLIN. Bliver det sjovest at pubcrawle i Temple Bar eller at vandre i Wicklow Mountains?
Jeg indrømmer det! – jeg kan slet ikke stå for hverken hende eller hendes stemme (og ja, jeg kan også lide Nora Jones). Jeg nåede selvfølgelig ikke at få billetter til den udsolgte koncert i Falkonercentret den 26. marts. Heldigvis fik jeg hende optaget på dvd ved julekoncerterne sendt i Danmarks Radio, og jeg har begge hendes plader som jeg lytter en del til på min Ipod (ups endnu en elektronisk dims!).
Jeg blev lidt bekymret da jeg i dag avisen kunne læse om samme Melua at
”hun har kapret tilhængere i alle aldre, måske er især de lidt mere modne
mennesker, der ikke lige orker P3, The Voice eller plagsom heavy guitar i
døgndrift, gode kunder i Meluas naturkostforretning.”
Jeg får lyst til at citere Benny Andersen:
I dag da jeg skulle ind i én af mine klasser, åbnede en pige med store armbevægelser og et strålende smil døren for mig og forkyndte:
”Age before beauty”…
Lidt frækt, ikke? – Alligevel blev jeg lidt glad. Hvorfor gjorde jeg mon det?
Vi har været på Louisiana lokket af forskræp om Baselitz, en af ”det 20. århundredes betydeligste tyske kunstnere”. Jeg synes at billederne var uappetitlige, afskårne lemmer, syge farver. Det originale bestod måske i at mange af billederne var vendt på hovedet?
Hvad er kunst? – det er måske også at bevæge folk væk fra ligegladheden, få dem til at føle sig utilpasse – for at de derefter rigtig vil kunne nyde glæden?
Læs mere…