Forfatter: peterodel

Rejsebrev 4 Coco Beach

8.1. 2014.
 
Endnu en stille morgen på terrassen. Kaffe, lidt dyrelyde og vindens susen i kokospalmerne…

I dag vil jeg skrive om vores ”mountain guide” Edwin, der er etnisk Mangyan, og om vores trekkingtur i går til flere små Mangyan landsbyer.
 
Vi (en lille gruppe på otte personer) sejlede tidlig på morgenen til Puerto Galera hvor vi gjorde holdt for at købe gaver til børnene. Vi købte blyanter, papir, viskelædere og basketballs efter Edwins forslag. Herefter bevægede vi os opad gennem byen og ind i junglen. Inden vi gjorde det, skar Edwin lange træstave til os med sin bolobolo (machete) uden hvilken man ikke skal færdes i junglen). Han bad os sikre os at vi havde rigeligt myggebalam på og huskede os på at smøre os ind bag på halsen og bag ørerne hvor myggene kunne finde på at stikke. 
Fortsæt med at læse “Rejsebrev 4 Coco Beach”

Rejsebrev 3 Coco Beach..

Så sidder jeg igen på terrassen og nyder min morgenkaffe og morgenens stilhed. Jeg hører en melankolsk frø, en galende hane og lige pludselig en gekko der jo siger gæ ko, gæ ko… På vandet hører jeg den tøffende lyd af en bangka (udriggerkano). Solen skinner mellem lidt morgenskyer og flimrer i kokospalmernes fine blade. På havet er der områder med hvidt skum som flytter sig. I horisonten løfter vulkanen Taal sig majestætisk med toppen indhyldet i skyer. Bag mig sover Regitze sødt. Her er dejligt morgenfredeligt. Vejret har været strålende siden den første dag – hvor det var skyet, og på vores tur i regnskoven hvor det ind i mellem meget passende regnede. Temperaturen er 26 grader lige nu (kl. 6.45). Den vil op ad dagen stige til max 30 grader, og det er absolut godkendt. Det forbavsende er at sandet på stranden ikke – som i Sydeuropa – brænder én under fødderne. Selv om varmen er lidt fugtig, er her ikke sydeuropæisk sommerhedt.
Fortsæt med at læse “Rejsebrev 3 Coco Beach..”

Rejsebrev 2 Coco Beach

Vi har nu været på Coco Beach en uge. Klokken er syv morgen, jeg sidder på vores terrasse og skriver mens jeg ser gennem kokospalmer ud over havet til en imponerende vulkan i det fjerne. Jeg har netop hentet og læst ”Coco Beach daily news” der sammen med to flasker vand, en kande kaffe og to kopper, smukt arrangeret på en lille bakke med en hibiscus, bliver stillet på vores dørtrin hver morgen. Regitze sover stadig…
Fortsæt med at læse “Rejsebrev 2 Coco Beach”

Rejsebrev 1 fra Filippinerne…

Rejsebrev 1

Coco Beach, Puerto Galera, Mindoro, Filippinerne 29.12. 2013

Vi er nu vågnet op på Coco Beach for anden dag (ankom i forgårs aftes i mørke). Vi bor i en romantisk bambushytte  e med en ubeskrivelig udsigt over havet, palmer og tage fra andre hytter længere nede. Vi bor øverst i plantagen, bag os er junglen…
Fortsæt med at læse “Rejsebrev 1 fra Filippinerne…”

La Réunion, et lille ferieparadis? – rejsebrev fra en sydhavsø…

 

På alle turistplakater fremstilles øen som et ferieparadis. En bid af Frankrig næsten 11 000 km. fra Paris, 750 km. øst for Madagaskar i Det Indiske Ocean. Set fra min turistøjenhøjde er jeg tilbøjelig til at acceptere plakaternes påstand. Her er farve- og duftrigt, ingen slanger eller ubehagelige insekter. Trods det tropiske klima – ingen malaria…

Fortsæt med at læse “La Réunion, et lille ferieparadis? – rejsebrev fra en sydhavsø…”

Lykke er…

Hvad er lykke? – Jeg fandt denne opfattelse hos Kierkegaard i dag og blev helt glad…:

“Haabet er en deilig Pige, der smutter bort mellem Hænderne;

Erindringen er en skøn gammel Kone, som man dog aldrig er tient med i Øieblikket.

Gjentagelsen er en elsket Hustrue, man aldrig bliver kjed af; og naar man har det for sig, bliver man lykkelig; og kun den bliver ret lykkelig, der ikke bedrager sig selv i den indbildning, at Gjentagelsen skulle være noget nyt; thi da bliver man kjed af den. Der hører ungdom til at haabe, ungdom til at erindre, men der hører Mod til at ville Gjentagelsen.”