Boganmeldelse: ‘Hofmesterinden’ af Birgitte Jørkov

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget

---

Jeg har tidligere på bloggen anmeldt Birgitte Jørkovs foregående bog ‘Magt over Ret’ , en “Helsingørkrimi” hvor hun bringer en folkets kvinde Eline, datidens caféejer, til live i 1517.

I ‘Hofmesterinden’ befinder vi os i de øverste sociale lag i årene op til 1535 midt under voldsomme politiske omvæltninger. Forfatteren har som hovedperson valgt Anne Meinstrup som er relativt ukendt, men som var en af meget få kvinder der blev kongelig lensmand og hofmesterinde. Det har interesseret hende at afdække vilkår for en sådan kvinde i senmiddelalderen, undersøge hvordan hun kunne forene en vigtig og ansvarsfuld arbejdsmæssig position med det at være enlig mor. Meinstrup blev enke som 25årig med flere børn og skulle navigere i en særdeles brutal og vanskelig samtidig virkelighed.

Birgitte Jørkov, der er ud over at være forfatter også er uddannet historiker, har gjort det til sit speciale at bringe danmarkshistorien til live gennem en række “helsingørkrimier” samt flere enkeltstående romaner om historiske personer i en genre som man kunne kalde “skæbnefortællinger”. Selv kalder hun nærværende bog ‘Hofmesterinden’ for en historisk roman.

Ingen tvivl om at Birgitte Jørkov gerne vil fortælle os læsere en god historie. Men jeg tror også hun ser sin opgave som pædagogisk, én som forsøger ikke blot at skrive underholdende, men også har den ambition at gøre danmarkshistorien levende, nærværende og relevant for nutids danskere. Kunne fortællinger fra vores fortid sætte vores egen samtid i relief, ville det jo ikke være så ringe endda…

Det er faldet hende for brystet at mænd tegner begivenhederne i historien -hvorimod kvinder i høj grad er fraværende. På sin hjemmeside, hvis motto er “Mennesker skaber historie, historie skaber mennesker”, skriver hun bl.a. i et indlæg ‘At skrive kvinder ud af historiens skygge’ følgende:

(…)Vi er heldigvis efterhånden en del der undrer os over at kvinder hidtil har været fraværende i vores fælles historie. Bemærk: FÆLLES! Vi er midt i en bølge der arbejder for at gengive kvinder den plads i historien som vi vitterlig har. Der arbejdes på mange planer, såvel faghistorikere som musikhistorikere som skønlitterære forfattere osv.
En svensk slotsfrue – som først lærte at det altid var mænd der havde ejet det slot hun boede på (Skarhult i Skåne) og siden opdagede at det faktisk var kvinderne der havde været ejere, spurgte en historiker om hvor halvdelen af menneskeheden fandtes, og fik svaret:
’Tja, ingen plejer at spørge efter kvinderne.”

Det gør vi nu, for uden historie har vi ingen identitet. Vi kvinder, halvdelen af menneskeheden, vil også kunne se os selv i den fælles historie. (…)

Birgitte Jørkov er særdeles grundig i sin research og gør meget for at lette læsningen af romanen for sine læsere. Vi finder kort med oversigter over omtalte byer og herregårde, en ordliste over ord for fænomener som en nutidig læser måske ikke kender og en personfortegnelse over de historiske personer der er omtalt i bogen.

Som sagt foregår handlingen på baggrund af en politisk turbulent tid: Grevens Fejde, blodbadet i Stockholm, den uberegnelige og livsfarlige Christian II, Lybæk og andre hansesteders magt, nederlaget til ditmarskerne…

Jeg har en lidt rusten erindring om disse begivenheder, men føler mig drevet til at genopfriske min viden, jeg må på nettet og læse om Grevens Fejde, den skrækkelige Christian 2., Sigbritt og Dyveke, blodbadet i Stockholm, Torben Oxe, Rigsrådet… på samme måde som jeg i ‘Magt og Ret’ måtte læse om Poul Helgesen og forsøg på at reformere katolicismen kort før Luther…

Birgitte Jørkov er en kompetent og inspirerende fortæller med et nuanceret ordforråd, så jeg bliver aldrig træt af at læse bogen – selv om nogle passager handler om små dagligdags og trivielle sysler. Selv i de mindste ting må jeg vide hvad der så sker. Stilen er berettende, men ind imellem får vi også sanselige beskrivelser af miljø: tidens rekvisitter, interiører, liv på dunkle gårdspladser, herregårde, forfaldne huse og ikke mindst vejr: hylende blæst og drivende skyer, isnende kulde… Disse skildringer gør handlingen nærværende og forståelig og giver et spændende bud på en middelaldervirkelighed som jeg sagtens kan leve mig ind i…

Romanen lægger ud med et kapitel om hovedpersonen Anne Meinstrups blodige drab i Ringsted 1535 set udefra fortalt af Hertug Christoffer der har indkaldt til møde. Resten af romanen fungerer som et flashback hvor den aldrende Anne natten før drabet ligger søvnløs og reflekterer over sit liv… – gode oplevelser såvel som udfordringer. Hun fortæller sin historie i jeg-form i en række tilbageblik hvor hun reflekterer over store og små begivenheder og udfordringer der på godt og ondt har været bestemmende for hendes liv.

Hendes opvækst i en velhavende og velfungerende familie hjælper hende på vej. Faderen er dommer, men synes at hans kvikke datter ved siden af den normale pigeopdragelse skal have uddannelse, og hun lærer om bla bogføring og jura i et omfang der på den tid var usædvanlig for kvinder. Da hun samtidig er stabil, flittig og ordholdende, bliver hun som en af de eneste kvinder udnævnt til kongelig lensmand. Som privatperson bliver hun imidlertid hårdt ramt. Hun mister et barn, og som 25-årig bliver hun enke for anden gang med små børn efter to arrangerede ægteskaber. Herefter ønsker hun at klare sig selv og ønsker at opnå en større personlig frihed fra tidens magthavere og konventioner.

Som nævnt fortæller Anne selv sin historie som jeg-fortæller. Vi får gennem beretning og refleksion indtryk af et tænkende og sympatisk menneske der efter bedste evne prøver at håndtere forskellige omstændigheder hvor andre i høj grad svinger taktstokken. Hun er særdeles kompetent i sit faglige virke, en god arbejdsgiver med sans for økonomi og stort overblik. Men hun har tydeligt en særlig udfordring: hendes dilemma som kvinde at kunne navigere mellem arbejde og privatliv. Hun er således som gammel ked af at hendes valg har medført stor sorg og savn: hun har flere gange været nødt til at forlade sine børn, og hun oplever til især sin mellemste datter et distanceret forhold. Hun føler skam over sine valg og fravalg. Kunne hun have handlet anderledes? – Tjah…!

Ud over kvinders roller og vilkår generelt fremstår et andet tema i romanen, nemlig forholdet mellem magt og afmagt, herunder lighed for loven og retfærdighed. Meinstrups harme over uret og et uhensigtsmæssigt følelsesudbrud medfører en årelang landsforvisning til Lybæk. Et tydeligt eksempel på urimelig magtudøvelse viser den totalt uberegnelige Christian II . Da han ikke kan få Torben Oxe dømt til døden ved tingsretten, tilsidesætter han afgørelsen, finder på et påskud og får alligevel henrettet ham . Den nutidige læser vil ikke have svært ved at drage paralleller til fænomener i vores samtid.. 🙂

Jeg forstår valget af synsvinkel. Den giver jo anledning til i høj grad at komme rundt om hovedpersonen og hendes personlighed. Hun fremstår i høj grad som et sympatisk, reflekterende forstandsmenneske – selv om hun selv synes at følelserne undertiden spiller hende et puds og medfører at hun begår en række fejl. Vi hører om de udfordringer hun står over for, de valg hun træffer og hvorfor. Det er derfor forfriskende når hun ind i mellem viser humor som når hun f.eks. fortæller om sin anden ægtemands evner i dobbeltsengen…

Ind imellem får jeg lyst til at forlade hendes tanker, det berettende, reflekterende og forklarende, så jeg selv som læser at kan blive en aktiv part, at jeg kan se hende udefra billedligt, høre hende i en samtale, se hendes kropssprog… Jeg vil selv tage stilling til hendes person, jeg vil betragte hende som kvinde, jeg vil se bag om hende…. Men jeg kan på den anden side godt forstå at fortællingens rammer med et nutidspunkt (drabet) fulgt af en nats tilbageblik på et liv, gør det svært at afvige fra jeg-fortælleren…

Ud over Anne og hendes skæbne er det tydeligt at også to andre højtstående og begavede kvinder og deres skæbner spiller en rolle for Jørkov, nemlig Kong Hans’ dronning Fru Christine og Christian II’s dronning Elisabeth der på samfundets top har andre vilkår end Anne, og som hver på deres måde besidder en stor integritet, og som navigerer så godt de kan i et miljø hvor kvinders indflydelse er relativt begrænset..

Ikke alle kvinder bliver dog fremstillet positivt. Sigbrit, der er kongens rådgiver, er f.eks. ubehagelig og magtsyg , og hun anvender de mest brutale magtmidler for at tilgodese sine egne og datteren Dyvekes interesser…

Det er et spændende projekt Birgitte Jørkov har gang i med sine romaner. Det er selvfølgelig vanskeligt når en forfatter i fiktiv form respektfuldt og med stor indlevelsesevne skal beskrive mennesker der har levet i en anden tid. Jeg forstår derfor til fulde hvorfor hun har valgt at gøre Anne Meinstrup til hovedperson. Hun er kvinde, velbegavet, højt på strå, lever i en særdeles vanskelig epoke i historien, og mest af alt: man ved meget lidt om hende og hendes tilværelse. At vi ved så lidt om virkelighedens Anne Meinstrup, giver jo netop plads til fiktionen, til at give et – undertiden – dristigt bud på en kvindes gang gennem tilværelsen i 1500-tallet…

På mig virker hovedpersonen som et spændende og troværdigt bud på en adelskvinde og hendes tilværelse, og romanen får mig til at tænke over hvor forskellige vilkår mennesker til alle tider må forholde sig til…

Jeg synes det er lykkedes for Birgitte Jørkov at give et nuanceret portræt af en begavet og menneskelig kvinde. En kvinde der oplever en tilværelse med op- og nedture der dels skyldes vilkår og begivenheder i samtiden, dels hendes valg på godt og ondt.

Romanen minder mig om hvor vigtig historien er for at vi kan opnå en forståelse af os selv og vores vilkår i 2025, f.eks når det kommer til temaer som kvinders vilkår, retfærdighed og demokratiforståelse. Det har været en dejlig måde at få et bud på levet liv i 1500-tallet… – at jeg kan få kombineret viden med stimulering af min fantasi…

Jeg håber at ‘Hofmesterinden‘ får mange læsere, det har romanen fortjent…

---

Forlagsbeskrivelse

” Jeg vågner brat. Forstår først ingenting. Så ved jeg det. Skodden. Den er ikke ordentligt lukket. Det er den der klaprer. Vinden er taget til, jeg hører hvordan den hviner om hjørnet og rusker i træerne. Hvis jeg vil sove mere i nat, er jeg nødt til at lukke den ordentligt. Jeg kvier mig. Der er iskoldt nede på gulvet og dejligt varmt under min dyne. Så tager vinden en tur til, og det afgør det. Jeg skal være frisk i hovedet i morgen til mødet.” 

Fru Anne er på sin gård lidt uden for Ringsted. Det er januar og en isnende kold nat. Da blæsten har afbrudt hendes søvn, begynder tankerne at myldre. Hun har haft et langt liv, og der er meget hun kunne glæde sig ved, men først bliver hun overfaldet af alle de forsømmelser hun har gjort sig skyldig i. De er mange og tun-ge. Hun står op og varmer noget øl. Søvnen kommer ikke, det gør erindringerne, de gode og lyse blandet med de mørke og bitre.Det er et vigtigt møde hun skal til tidligt næste morgen. Hun skal deltage i kraft af sin position som kongelig lensmand. Det er rigets fremtid der står på spil.Fru Anne Meinstrup, godsejer, kongelig lensmand, hofmesterinde, enlig mor, landsforvist, myrdet på torvet i Ringsted januar 1535.