Bogomtale: ‘Havet Havet’ af Irish Murdoch

Forlagsbeskrivelse:

Charles Arrowby har i mange år været den førende skikkelse inden for Englands teaterverden, men på sine ældre dage vælger han at trække sig tilbage fra Londons glitrende scener til et isoleret hus ved havet. Her vil han nyde sit otium ved at skrive sine erindringer om sit lidenskabelige kærlighedsforhold til Clement Makin, hans mentor på scenen og i livet, og more sig med skuespillerinden Lizzie, som han har holdt hen i mange år med et svagt løfte om, at det en dag skal blive dem.

Men ingenting går, som Charles har planlagt, og hans erindringer udvikler sig til en forvirrende gennemgang af mærkelige hændelser og uventede gæster – hvoriblandt ikke alle er lige virkelige. I løbet af Charles‘ tid ved havet, rystes hans oppustede ego i sin grundvold og udfordrer hele hans verdensbillede.

Iris Murdoch (1919-1999) var en irsk forfatter og filosof, der særligt beskæftigede sig med dualistiske spørgsmål om godhed og ondskab. Iris Murdochs filosofiske ideer smittede af på hendes skønlitterære forfatterskab, der beskæftiger sig med spørgsmål om menneskets gode og dårlige sider, om moral, etik, kærlighed og ondskab

---

Min omtale

Jeg har længe gerne villet læse noget af Iris Murdoch, og valget faldt på ‘Havet havet’ fra 1977 der er nyoversat til dansk af Karina Windfeld Hansen og udgivet 2017.

Charles Arrowby er romanens jeg-fortæller, og romanen er udformet som hans dagbog. Han er en utålelig selvsmagende egoist der har trukket sig tilbage fra en mere eller mindre vellykket karriere i London som skuespiller, forfatter og instruktør, og som har købt et smukt beliggende, men faldefærdigt hus ved havet hvor han nu planlægger at tilbringe sit otium i ensom selvmedlidende majestæt.

Charles er både en upålidelig fortæller (hvad han selv er fuldt klar over) og generelt usympatisk på linje med de fleste af bogens øvrige karakterer. Egentlig er jeg overrasket over at jeg har orket at læse en omfangsrig bog til ende i selskab med så ulidelige personer. Jeg tror det drejer sig om at Murdoch dels har en skarp pen, lader personerne have provokerende synspunkter på menneskelige relationer og moral, dels formår at sikre en fremdrift. Jeg må simpelthen vide hvad der sker på trods af alt…

Mange af begivenhederne virker usandsynlige på mig. Det er desuden mærkeligt at en selvcentreret narcissist skulle kunne elskes af så mange. De mange kvinder, han har afvist og behandlet elendigt, fortsætter øjensynligt med at elske ham og flokkes om ham. Totalt uforståeligt, for han er åbenlyst et ualmindeligt dumt svin.

Ind i mellem indeholder romanen interessante og undertiden provokerende betragtninger om begreber som jalousi, svigt, forelskelse, kærlighed og venskab. Den er velskrevet og indeholder blandt andet smukke naturbeskrivelser fra det stormomsuste sted ved havet som fortælleren har købt.

Bogen er et studie i egoisme og menneskelig grimhed, men også i skønhed og det gode – repræsenteret af et par af personerne. Den er ind i mellem tankevækkende. Læs den – hvis du kan holde ud at være irriteret på en utroværdig hovedperson henover mere end 500 sider.