Boganbefaling: ‘Samtykket’ af Vanessa Springora

Jeg har for nylig læst denne særdeles vedkommende debatbog/selvbiografi af den franske forlægger Vanessa Springora hvor hun skriver om sine oplevelser som ung pige i 80’ernes Paris. Den blev udgivet i 2020 og blev anledning til en heftig debat i Frankrig. Bogen er blevet filmatiseret i 2023 med titlen ‘Le consentement’.

Den fortæller om den unge piges tanker og følelser – og den voksne kvindes refleksioner over hvad der skete for mange år siden og de senere personlige konsekvenser. Bogen er et vigtigt indlæg i #metoo-debatten, men stiller også spørgsmålstegn ved begreber som samfundsansvar for kriminalitet, forældreansvar og personlig frihed. Springoras historie satte virkelig tanker i gang i hovedet på mig, og jeg kan stærkt anbefale læsning af den.

Hun bliver som nævnt ovenfor som 14-årig i 1980’erne vildt forelsket i – og flytter sammen med – en 50-årig kendt forfatter – der viser sig at være pædofil, og som har brug for af at have sex med helt unge piger (og drenge). Han får et kick af deres grænseløse beundring for ham som han bruger som brændstof til at skrive sine i samtiden beundrede – “frække” – romaner. De to bor sammen i flere år uden at nogen (forældre, skole, samfund) griber ind – før hun til sidst forlader ham. Forholdet har store konsekvenser for hendes evne til senere i livet at blive et helt menneske, til at kunne stole på og knytte sig til andre, til at kunne hengive sig og få noget ud af seksuallivet…

Springoras historie er vigtig at læse som debatbog i vores samtid, og den har skabt stor omtale i Frankrig. Kritikken går bl.a. også på 80’ernes accept af oprør mod traditionelle moralbegreber præget af ungdomsoprøret. En frihed der har skabt ofre. Alt for mange voksne, der kendte til Springoras forhold, greb ikke ind til trods for at det var kendt overalt – ikke mindst i det kulturelle establishment. Hvorfor blev forfatteren ikke dømt for pædofili? Gælder der andre regler for kunstnere end for andre borgere i Frankrig? – Heller ikke Springoras mor greb ind. Hun mente at datteren var fri til at træffe sine egne individuelle valg… Faderen havde hun kun haft en meget sporadisk forbindelse til…

Bogen er tankevækkende læsning og har medvirket til at give #metoo-debatten et særligt tvist i Frankrig, ikke blot hvad angår mænds udnyttelse af kvinder som de har magt over, men også i diskussionen om bevægelsen er udtryk for en trist nypuritanisme. Springora kommer jo til at fremstå som et offer for et samfund der sanktionerer individets fri udfoldelse…

Hun virker afbalanceret i sit syn på mænd. Det er godt nok en mand der udnytter hende helt uacceptabelt, men hun giver også en mand (hendes nuværende ægtemand som hun elsker højt) ansvaret for at hun nu er blevet et helt menneske.

---

Links

• ‘Litteratursiden.dk‘ om ‘Samtykket’
• ‘Samtykket – en biperson tager hævn’ – meget omfattende omtale i Politiken
• ‘Imdb’ om filmatiseringen ‘Le consentement’