Bogomtale: ‘Rampen’ af Jesper Stein

Nærgående autofiktion om forfatteren og hans forsøg på at forsone sig med forældrene, deres skilsmisse og svigt – og ikke mindst ham selv…

Udgivelsesdato: 12-11-2020
ISBN13: 9788740052343
Forlag: Politikens Forlag
Forfatter: Jesper Stein

Hvad sker der med en gymnasieelev i et akademisk og velfungerende hjem når forældrene efter 29 års ægteskab skal skilles? Hvordan skal drengen skabe sin egen identitet når faderen flytter fra villaen med en ung kvinde, og moderen samtidig i sorg fuldstændig går i hundene og fyldes af håbløshed, bitterhed, selvmedlidenhed og selvdestruktion..?

Jesper Stein forsøger i denne roman gennem sin skriveproces at forlige sig med sin fortid, oplevelsen af forældrene og deres svigt – samt ikke mindst sig selv… Der er ingen tvivl om at han er en eminent skribent og kompetent forfatter. Han er observant og skriver præcist, scenisk – ja, ofte billedligt og sanseligt. Han er nådesløs og kommer tæt på i sin skildring af forældrene, skilsmissen, vennerne og miljøet – ikke mindst i tiden efter skilsmissen. Han skriver om kærlighed og had til forældrene, om en livslang forbundethed, om forældresvigt i en familie der ellers burde have mentale ressourcer, om selvdestruktion, bundende i alkoholisme der tilsyneladende præger dem alle.

Jesper Steins evne til at levendegøre miljøer betyder at der i især i den første del af bogen findes mange scener som jeg har haft stor glæde af at læse. Jeg kender lidt til dansklærermiljøet i Aarhus og er stødt på faderen Finn Stein Larsens navn mange gange. Jeg nød i den grad tidsbilledet fra Risskov i 80’erne… – f.eks. Rampen, scenerne med tilblivelsen af ‘Skønheden og Udyret’ af filminstruktøren Nils Malmros der delvis er optaget i Stein Larsens hus…

Jeg blev grebet af de smukke beskrivelser af den spirende og unge kærlighed. Mulighederne ligger tilsyneladende klar på et sølvfad for den unge Jesper Stein i det overskudsprægede akademikerhjem. Og netop derfor kommer fortsættelsen til at virke ekstra grum og nådesløs, ja uforståelig…

Men bogen er i sin helhed ikke for mig. Jeg har det svært med autofiktion generelt og foretrækker en distance. Selv om især moderen undertiden har synsvinklen, får jeg hurtigt indtryk af at læse selvbiografi hvor Jesper Stein søger at forlige sig med fortiden og finde fred gennem hudløst ærlige og undertiden særdeles private, udleverende og nærgående tableauer. Netop de sceniske elementer, koblet med navlepillende og selvdestruktive egne overvejelser – ofte døvet af indtagelse af alkohol – giver mig fornemmelsen af noget håbløst og privat der ikke rager mig, lidt ligesom hvis jeg skulle snige mig til at kigge i fremmede folks toiletskabe eller sovekammermøbler…

Jeg bryder mig desuden ikke om at mennesker offentligt hænger deres forældre, familie, venner ud selv om de er døde. Omtalen står jo for al evighed mejslet på tryk uden at forældrene kan tage til genmæle. Det gør det i mine øjne ikke bedre at Finn Stein var en ganske kendt person i dele af det offentlige liv hvis eftermæle nu bliver påvirket af sønnens forsøg på at finde sig selv. Den sidste del af bogen var næsten ulidelig for mig at komme igennem, præget som den er side op og side ned af tanker og beskrivelser af egen og især forældrenes alkoholisme og selvdestruktion. Jeg håber at der trods alt er lidt mere håb i Jesper Steins nyeste bog ‘Ædru’….


Forlagets Præsentation

Vinder af Læsernes bogpris 2021

Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt.

Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død. Hovedparten af romanen foregår i årene 1981-83 i Risskov, men den fører også læseren tilbage til forældrenes opvækst i Esbjerg i slutningen af 1920’erne og frem tilderes endeligt i Aarhus i 2010’erne.

Rampen er fortalt og sat i scene af den voksne forfatter, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred med forældrene og med sig selv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: