Boganmeldelse: ‘I lige linje’ af Anna Grue

En ganske velskrevet, men lidt banal hverdagskrimi hvor personerne, handlingen eller miljøet ikke rigtig løfter sig op, bliver interessante eller for alvor rører mit sanseapparat. På den anden side er romanen ok som underholdning til at slå en regnfuld dag i et sommerhus ihjel…

Plottet er todelt. Dels et mistænkeligt dødsfald i en fiktiv, sjællandsk provinsby- der først for alvor bliver mistænkeligt en fjerdedel inde i romanen- dels en psykologisk del der handler om fader/søn forhold hvor Dan Sommerdahl efter en personlig nedtur begynder at lede efter den far han aldrig har kendt. Krimigåden udvikler sig meget langsomt – bremset af den psykologiske del, og Sommerdahls forhold til faderen får ikke plads nok til at udfolde sig og blive andet end lidt kradsen i overfladen med henblik på relationer mellem far og søn.

Alt i alt synes jeg der er et stykke op til de bedste nordiske forfattere af psykologiske krimier som f.eks. Kerstin Ekmann, Camilla Grebe, Jesper Stein eller Michael Katz Krefeld der alle formår at nå et spadestik dybere når de viser menneskers psykologi uden at det går ud over mordgådernes fremdrift og spændingen.

---

Forlagets præsentation

En midaldrende motionscyklist bliver fundet død i en park. Han er styrtet ned i et hul ved et vejarbejde og har brækket halsen. Et tragisk, men hændeligt uheld, mener Christianssund Politi, indtil mandens bedste ven få måneder senere også dør – og denne gang er der tydeligvis tale om mord. Hænger de to dødsfald sammen” Og hvordan”

Privatdetektiven Dan Sommerdahl er i første omgang ikke helt så ivrig for at deltage i efterforskningen, som han plejer. Han er nemlig i fuld gang med at løse sin helt egen gåde: Han vil finde sin far. En mand, han aldrig har mødt, og som han ikke engang kender navnet på. Eftersøgningen fører ham på sporet af løsningen af de to mord. Og så tager tingene pludselig fart.

I lige linje er syvende selvstændige bind i Anna Grues anmelderroste krimiserie med Dan Sommerdahl i hovedrollen.