Boganmeldelse: Jack Kerouac: Sur la route (On the road)

Hvordan føles det at læse en af “beatgenerationens” bibler “On The Road” i 2021?

Sur la route
oversat af Jacques Houbart
© Editions Gallimard 1957
efter
On The Road
© Viking Expres 1957

Rating: 2 out of 5.

Mottoet for romanen kunne være H.C. Andersens berømte ord “at rejse er at leve”.

Romanen betragtes som et hovedværk for “beat”-generationen. Det er en nøgleroman hvori flere af bevægelsens vigtigste personer er karakterer. Det gælder William S. Burroughs (Old Bull Lee), Allen Ginsberg (Carlo Marx), and Neal Cassady (Dean Moriarty) – og Kerouac selv som fortælleren Sal Paradise.

Sal og hans venner samt de folk de møder er disponible for – og søger – oplevelser mens de rejser USA tyndt. De overskrider grænser hele tiden – også hinandens – i forsøget på at nå det fedeste trip, hvad enten det er den ydre oplevelse i naturen, musik (jazz) i storbyen, fester, druk, sex, narko. De nasser på folk, udnytter dem, stjæler og opfører sig i det hele taget som værende i opposition til borgerskabets normer, god “smag” og et samfunds fælles adfærdsregler som de er respektløse overfor. Arbejde påtager de sig kun nødtvungent for at tjene til flere oplevelser.

Selv om jeg synes det er helt forståeligt at unge mennesker vil prøve sig selv og hinanden af – og ikke mindst rejse rundt i USA uden en dollar på lommen på en slags “dannelsesrejse” – synes jeg alligevel personerne fremstår som uinteressante, ufærdige og egocentrerede mennesker uden retning i deres liv, mennesker der lever i nuet uden at tænke på dagen i morgen – omend flere af dem dog er nogle spøjse, komplet uforudsigelige typer.. .

Det mest relevante ved bogen i dag er at den er velskrevet og energisk med gode billeder og beskrivelser af mange hjørner af det amerikanske samfund i slutningen af 1940’erne.

Jeg synes egentlig kun bogen er læseværdig fordi den blev vigtig for ungdomsoprøret i 60’erne, frigørelsen fra pligter og snærende borgerlige normer, altså som historisk tekst…

Selv om vi lever i en anden tid hvor begreber som respektløshed og civil ulydighed over for samfundet (som vi i dag snarere kalder “fællesskabet”) naturnødvendigt er i mindre høj kurs end dengang, har jeg svært ved at se hvad ungdomsoprørerne for alvor kunne bruge bogen til… De repræsenterer en modkultur til det bestående som de ser som absurd, ok… – men hvilket samfund ville de opbygge og sætte i stedet? Det giver denne bog ikke svar på…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s