
efter
“Travels With a Donkey in the Cévennes” (1879)
© Chrisopher MacLachlan (2004)
og Niels Brunse (2019)
Jeg var meget positiv over for at gå i gang med at læse denne bog. Robert Louis Stevenson (1850-1894) er kendt for sin ungdomsbog “Skatteøen” og er dermed åndelig fader til “Pirates of the Caribbean” og andet pirateri. Desuden har han skrevet “Dr Jekyll og Mr Hyde”, den ultimative horrorroman om dualiteten, det gode og det onde i mennesket.
Disse to verdensberømte romaner har skygget for andre af hans udgivelser: romaner, digte, essays og her altså en rejsebog – som ifølge indledningen er den første af slagsen og har inspireret andre forfattere til tilsvarende rejser, f.eks. John Steinbeck.
Forlaget Gyldendal skal have ros for at udgive Stevensons rejsedagbog “Vandringer med et æsel i Cevennerne” (fra 1883) for første gang på dansk oversat af Niels Brunse og med forord af den norske forfatter Erlend Loe – der har skrevet en fin introduktion til værket og de spor den personlige rejsedagbog har sat. ’The Stevenson Trail’ er i dag en populær vandrerute i Cevennerne…
Niels Brunse (og det britiske forlæg) har endvidere bidraget med en del noter til teksten. Det har været nødvendigt da mange sammenligninger og associationer relaterer til skotsk eller fransk historie eller til myter, Biblen mm. som den moderne dansker måske ikke helt har præsent.
Stevenson begrunder sin lyst til rejsen på følgende måde:
“Jeg rejser for rejsens skyld. Det vigtige er at bevæge sig, at mærke vort livs behov og forhindringer desto tydeligere, at forlade civilisationens dundyne og finde kloden granithård under fødderne og oversået med skarpe flintesten (…)”
Jeg synes det er beundringsværdigt at en 28 årig skotsk forfatter i 1876 finder på at rejse til Frankrig in the middle of nowhere, køber et hunæsel til at bære bagagen, døber det Modestine og begiver sig afsted på en 12 dages vandring (200 km) uden at have den fjerneste ide om hvordan man gebærder sig med sådan en dame.
De indledende genvordigheder bliver beskrevet med humor, lune og selvironi. Denne passage er alle pengene værd. Han gør sig sine erfaringer, og æslet bliver efterhånden en god rejsefælle, og han begræder savnet af hende da han må sælge hende ved vandringens slutning.
Stevenson vandrer gennem kastanjeskove, dale, bjerge, marker og små landsbyer med primitive kroer. Interessant at læse hvordan disse kroer har været indrettet og hvilken mad man blev budt på. Stevenson er glad for at få sin egen seng og er lidt beklemt ved at et ægtepar indtager nabosengen. Han kigger væk da konen klæder sig af, men hun er tilsyneladende ligeglad med naboskabet….
Han viser os et smukt, vildt, øde og ugæstfrit landskab hvor han ofte sover ude med æslet bundet ved siden af. Hans sanselige måde at vise os nattehimlen, stjernerne, morgengryet, blæsten, kulden, fugten er en af beretningens største styrker…
Undervejs reflekterer han over møder med mennesker, stedernes historie og overtro – hvor ikke mindst religiøse stridigheder har spillet en stor rolle. Disse reflektioner er ofte filosofiske og akademiske. Det gælder især da han når ned til landsbyer der var centrale i opgørene mellem katolikker og protestanter 100 år tidligere. Han har selv et protestantisk udgangspunkt, og han relaterer til historiske modsætninger mellem katolikker og protestanter i Skotland. Imidlertid er han på vej væk fra kristendommen (hvilket man til fulde mærker ved læsning af “Dr Jekyll og Mr Hyde” der er præget af en samtidig naturvidenskabelig tænkemåde). Det er er en lidelse for ham at opholde sig i et trappistkloster hvor munkene (på trods af tavshedsløfte) prøver at overtale ham til at blive katolik! Reflektionerne om katolikker og protestanter, deres kampe og modsætninger bliver lidt fjerne for mig…
I introduktionen læser jeg at Stevenson kort før sin rejse har forelsket sig i en gift kvinde. Han ved ikke hvad denne forelskelse vil munde ud i, men jeg forstår at hun bliver skilt fra sin mand og gifter sig med Stevenson to år senere. Dette forhold beskæftiger han sig slet ikke med i bogen… – der er kun en enkelt eller to antydninger. Det føles som om Stevenson vil holde læseren ud i strakt arm. Selvfølgelig må hans situation have medført overvejelser på rejsen og har måske i virkeligheden været anledning til eller i hvert fald medvirkende til at træffe et valg om at foretage sådan en rejse. Dette forhold – og den distance han lægger til mange af de personer han møder – betyder at jeg ikke til fulde kan mærke ham som menneske.
Men jeg har fået virkelig lyst til – omend ikke at købe et æsel – så at vandre i kølvandet på hans rejse i de franske Cévenner…